Travelmarket Danmark
Log ind

Gletscherskiløb i Østrig

Skiløb på Østrigs gletschere er blevet en populær aktivitet i efteråret.
Her i efteråret taler alle skientusiaster om sne. Hvornår kommer den? Kommer der rigeligt til en god skiferie?

I Østrig er sne ikke bare noget, man taler om. Sne er noget, man har!

Skisportssteder på gletschere har åbent året rundt, og flere og flere benytter sig i efteråret af muligheden for en tidlig start på skisæsonen.

Verdens bedste skiløbere og snowboardere mødes hvert år i slutningen af oktober for at åbne World Cup-sæsonen på Rettenbach-gletscheren i Sölden, men også ganske almindelige turister flokkes i efterårsmånederne i 3000 meters højde på gletscheren, der er testområde for alle verdens ski- og udstyrsproducenter.

Herhjemme kan du i år få en lille forsmag på skiferien: den 1. november i Århus Midtby er der Ski Event fra kl. 10.00-18.00, hvor Sölden leverer 60 tons sne direkte fra gletcheren! Kom og vær med til at prøvekøre sneen og oplev afterski-stemning i Århus!

Energi
Østrig har tradition for at kombinere aktiv udfoldelse i bjergene med afslappende stunder i alpelandsbyerne - som i Tuxertal, hvor skiløb i en blanding med kultur og traditioner giver krop og sjæl et løft.

Den rene alpeluft og det friske kildevand kombineret med spisekortets vildtspecialiteter genopbygger energidepoterne.

Hintertux-gletscheren er Østrigs mest attraktive helårs-skiområde og kendt af masser af danskere, der har været på skiforbundets instruktørkursus om sommeren.
Fra panorama-terrassen i 3.250 meters højde ser man ud over alpetoppe i tre lande, og nedenfor venter 40-60 km pister med powder-sne. Snowboardere finder ikke bedre faciliteter end World Cup-området på Hintertux.

Udfoldelse
Også gletscheren på Kitzsteinhorn i Kaprun har i 2900 meters højde en populær og spændende funpark til snowboardere. Især freeridere holder meget af den.
Den smukkeste nedfart fra Kitzsteinhorn er de 3,4 km fra topstationen via Sonnenkar-pisten til dalstationen.
Gletscheren er et godt alternativ og supplement til det større skiområde i nabobyen Zell am See. Til sammen kan de 57 skilifte i Europa Sport Regions to skiområder transportere 77.608 personer i timen.

Den usædvanligt varme sommer var hård ved Kaprun-gletscheren, men vinterens første sne kom allerede 19. september, og skiløbere og snowboardere har været i aktivitet lige siden hver dag fra kl. 8 til 17.

Optankning
I efteråret er skidagene ikke så korte som i vintermånederne, og kulden har ikke bidt sig fast, men man kan altid finde en undskyldning for et pitstop og en optankning med glühwein.

Efter lifternes lukketid er der mulighed for afterskiing til langt ud på natten. Der kan festes igennem i alle landsbyerne neden for pisterne. Barerne har samme koncept som gletscherskiområderne - åbne året rundt!

Kilde: Østrigs Turistbureau
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd