Friends of Sri Lanka, er en ny startet støtteforening
Formålet er såvel nu som på længere sigt at hjælpe med børnearbejdet på Sri Lanka. Der er i forvejen en lang række forældreløse børn. Flodbølgen har gjort dette endnu værre. Dels ved at flere er blevet forældreløse, dels ved at nogle af de eksisterende børneprojekt boliger er blevet revet væk af vandmasserne.
Vi ønsker ikke at blive set som en konkurrent til de store og etablerede hjælpeorganisationer. Vi mener blot at der er behov for en række parallelle aktiviteter. Vi har ved selvsyn set at meget målrettede projekter, med stor frivillig (og ubetalt) lokal styring og opbakning, virkelig kan gøre en forskel, og at bidrags midler her når meget langt.
Hvad støtter vi: Vi har gennem Ærkebiskoppen i Colombo kontakt til Father Sunil Kumar Pieris, han har ansvaret for at styre hjælpearbejdet. Arbejdet bliver udført af en række lokale frivillig, nogle har i forvejen tilknytning til kirken, men ikke alle.
Hjælpen foregår ved at de lokale frivillige har den direkte kontakt til hjælpeprojekterne, typisk et børnehjem i en landsby. De besøger ofte projektet og finder ud af hvad der mest akut er behov for. Grundideen er at yde hjælp, som er så langsigtet som muligt og så lokalt som muligt. De giver f.eks. hellere en ko, end noget mælk. Bygge arbejder foregår ved at de entrerer med håndværkere så lokalt som muligt. Etc.
Friends of Sri Lanka har i første omgang valgt at støtte følgende 3 projekter:
Childrens rehabilitation project in Angunukolawebwa, et børneprojekt helt nede på sydkysten, som er blevet vasket væk. Her er stort behov for at genopbygning, såvel bygninger som rammerne om et dagligt liv, de skal bruge bygge materialer, køer, høns, tøj, skolebøger etc etc. listen er lang.
Derudover vil vi støtte følgende 2 børnehjem:
Preethipura Childrens Home i Hendala
Marcsiri childrens home i Kalutara
Begge er blevet kraftigt beskadiget, og har hårdt brug for penge til reparationer, og udvidelser, således at flere børn kan komme ind under deres beskyttende vinger.
Afhængig af hvor mange penge vi kan få samlet ind, har vi pt ni andre projekter vi meget gerne vil støtte.
Hvem er vi: Discovery Travel står bag dette initiativ. Vi har i mere end 10 år arbejdet med at sende gæster til Sri Lanka, og har i øvrigt familiære forbindelse til øen. Vi har selv været derude mange gange. Allerede inden katastrofen har vi set et stort behov for børnehjælps arbejde, dette er desværre bare blevet endnu større.
Konceptet bag Friends of Sri Lanka, er at vi vil drive dette støtteforening helst helt uden omkostninger, det er således Discovery Travel der uden vederlag administrerer projektet, holder styr på pengene, overførsler, opdateringer af hjemmeside etc etc. Derudover donerer vi kr. 100 for hver rejse vi sælger.
Vores hjemmeside er sponseret af software virksomheden cBrain, som uden vederlag har etableret hjemmesiden, samt værktøjer så vi løbende kan vedligeholde denne.
Vores bankforbindelse, Vestjysk Bank, deltager med at håndtere penge overførsler etc uden at pålægge Friends of Sri Lanka gebyrer.
Mere information kan fås ved at rette henvendelse til mig, ring eller skriv - eller kig på vores hjemmeside.
Vi håber at I har mulighed for at støtte dette arbejde, dels med et bidrag, men dels også ved at kommunikere budskabet videre i jeres netværk.