Travelmarket Danmark
Log ind

Forbrugerombudsmanden forsøger at bremse fuprejser

Baggrunden er, at danske forbrugere i sommerens løb er blevet kontaktet af amerikanske selskaber, som fortæller, at forbrugerne har vundet rejser. Det viser sig dog, at gevinsten består i, at man får mulighed for at købe hotelophold eller rejser med rabat.
Mange har givet deres kreditkortnumre til selskaberne. Nogle har fået trukket det aftalte beløb til tiden. Andre har oplevet, at der er blevet trukket mere end aftalt, eller at beløbet er hævet før det aftalte tidspunkt.

Mange forbrugere føler, at de ikke er blevet tilstrækkeligt klart informeret om aftalens indhold. Flere har kontaktet politiet, fordi de føler sig udsat for bedrageri.

Det er uklart, om der er tale om rent fup. Men når så mange forbrugere føler sig usikre på, hvad der er indgået aftale om, tyder det på, at markedsføringen kan være vildledende.

Forbrugerombudsmanden vil høre, om FTC kender til de amerikanske selskabers markedsføring, bl.a. i Danmark, og om de kan gribe ind over for selskaberne. Forbrugerombudsmanden vil undersøge muligheden for en fælles nordisk henvendelse til FTC.

De forbrugere, som har indgået aftale med de amerikanske selskaber, kan Forbrugerombudsmanden ikke hjælpe.

Forbrugerombudsmanden advarer generelt forbrugerne mod at tro, at træerne vokser ind i himlen. Man bør være varsom med at tro på gyldne løfter fra ukendte selskaber, fx på internettet. Som udgangspunkt bør man aldrig udlevere sine kreditkortoplysninger til nogen, der henvender sig uopfordret.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd