Travelmarket Danmark
Log ind

En kæmpe strandfest

En halv times sejltur fra øen Koh Samui i det sydlige Thailand ligger der en speciel ø med navnet Koh Pha-Ngan med dejlige hvide strande og gode snorkel muligheder. Det er dog ikke det, der gør øen speciel. Det er den månedlige "Fuldmånefest" på Hat Rin stranden, som tiltrækker tusindvis af rygsæksrejsende.

Turen til Koh Pha-Ngan forgik i en åben båd. Vores rygsække var stuvet sammen i den ene ende og alle backpackers i den anden ende. Det var en stille og rolig tur ud over det azurblå hav. Rundt om os var små øer, og vi kunne lige ane flere øer i horisonten. Der var en speciel stemning på båden - om det var rygterne om Full Moon Party, solen, havet, selskabet eller udsigten, der skabte den, ved jeg ikke. Det var ikke en negativ stemning, men der blev ikke sagt meget, når man tænker på, at vi var ca. 20 unge på vej til vores livs fest.

Men hvad er der egentlig så specielt ved "Full Moon Party". Thailænderne fejrer traditionelt fuldmånen, men den tradition er der ikke meget tilbage. Det, der tiltrak os til Koh Pha-Ngan, var ønsket om fest blandt masser af andre backpackers og ønsket om at være i den stemning, som tusindvis af festende unge skaber.

Vi startede vores fuldmånefest sammen med fire andre backpackers på en af de gode fiskerestauranter, der er på øen. For at sætte lidt fut i festen drak vi noget "Dimble" whisky, en fantastisk god whisky i forhold til, hvad vi skulle smage senere på natten.

Ankomst til strandfesten
Nogle timer senere efter mørkets frembrud gik vi ned mod stranden, og det var et fantastisk syn, der ventede på os. Hele stranden var fyldt med backpackers, der sad og snakkede sammen ved små borde, som de forskellige restauranter ved stranden havde sat frem. De forskellige borde var oplyst med stearinlys, hvilket skabte en hyggelig stemning. Fra flere forskellige steder strømmede vestlig dansemusik fra store højttalere. En næsten perfekt ramme om en fest.

Det smager som rævepis og terpentin
Vi fandt hurtigt nogle venner og slog os ned ved deres bord. Og så valgte vi at prøve Thailands nationalsprit "Maekong Whisky", det smager af h¿ til. Man bør dog smage "Maekong" en enkelt gang, og det er absolut ikke dyrt. Vi valgte at blande den op med Coca Cola og drikke øl resten af aftenen, heldigvis kan man også få både Carlsberg øl og Bali Hai øl på Koh Pha-Ngan. Der går altid rygter om folk, der er blevet lamme og blinde af at drikke Maeokng. Om det passer eller ej kan vi ikke sige, men vær alligevel forsigtig.

Bodypaint
Der var flere muligheder for at blive gratis bodypaintet på stranden, så på et tidspunkt gik vi op for at få noget maling på kroppen. Torben gik hele vejen og blev malet fra hovedet og ned til livet, mens Kenneth nøjedes med at blive malet i ansigtet. Det var noget af en oplevelse at stå og blive malet, imens man så de mange andre mennesker i alverdens farver omkring en. Som Kenneth fandt udad, man kan altid få pigen til at skrive sit navn på armen. Så er der håb om, at man kan huske det næste dag.

Fest hele natten
Herefter fortsatte festen hele natten, og vi skal ikke komme ind på nattens nærmere omstændigheder. Vi vil lige bare afslutte med at konstatere, at "Full Moon Party" var en fantastisk fest for os, som vi godt kan anbefale, selvom det ikke har så meget med thailandsk kultur at gøre. Næste dag omkring middag var der stadigt nogle, der festede og dansede rundt ud i vandet.

Tømmermænd
Det skal lige tilføjes, at en gang Thai massage på standen er en genial kur imod tømmermænd. Men sprit i blodet har også den positive virkning, at det holder myg væk.
 
Tekst:  Kenneth Karl Nielsen Torben Linnemann
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd