Begynderen lærer her, hvordan man styrer skiene, og de første sving på vej ned af pisterne.
Børn kan starte fra 3-års alderen, men det er nok først ved de 4 år, at de for alvor lærer det, og samtidig synes om det.
Du kan vælge mellem hele dage, formiddage eller eftermiddage. Mange rejsebureauer tilbyder dansk skiskole, ledet at danske guider. Hvis der er problemer med den franske skiskole, vil de danske skiguider forsøge i første omgang at tilbyde børneskiskolerne deres tilstedeværelse og oversættelse.
Det er dog ikke noget problem at følge de franske/østrigske skiskoler, de er jo eksperter på området og kender de gloser, der skal til, for at få dine ski på rette vej.
Mange steder kan du også få enetimer. Det er yderst effektivt, men koster selvfølgelig lidt mere.
Du har også mulighed for at få undervisning i specielle skiformer, såsom Extreme ski: det kunne være pukkelpist, snowboard eller off-pist.

Her er et par priseksempler på skiskole i Val Thorens, Frankrig:
Dansk skiskole, 4 dage 2 timer ca. 650,- dkr.
Fransk skiskole, kursus, 5 dage 4 timer ca. 725,- frf.
Fransk skiskole, enetimer pr. 90 min. ca. 370,- frf.
Eller ønsker du skiskole i Østrig:
Østrigsk skiskole, kursus, 5 dage 3 timer ca. 2100 sch.
Enetimer pr. 60 min ca. 550 sch.
Ønsker du dansk skiskole, kan du som regel bestille det hjemmefra sammen med rejsen. Det er heller ikke sikkert, at rejsebureauet kan tilbyde dig dansk skiskole, men i så fald ved du det på forhånd.
Ellers kan du også vente, til du er fremme på destinationen og henvende dig i området, hvor skiskolerne mødes om morgenen (dine guider ved, hvor det er). Mød op allerede første dag, så du ved, hvornår du kan starte.
God fornøjelse!
|