Englands næststørste by, Birmingham, er fra den 6. oktober og en måned frem værtsby for en dansk festival med særligt fokus på dansk kultur og musik. Festivalen åbnes med en gallakoncert i byens koncertsal - "Saturday Night is Tivoli Night", hvor arrangørerne vil genskabe stemningen af en typisk Tivolikoncert. Derefter fortsætter festivalen gennem hele oktober måned med
allehånde aktiviteter, særligt af musikmæssig karakter og med vægten lagt på danske komponister som Carl Nielsen. Den danske Birmingham-festival er sponsoreret af bl.a. Maersk Air Ltd., der flyver mellem den engelske storby og København.