Travelmarket Danmark
Log ind

CYPERN - en fotojournalistisk fortælling om den opdelte ø

Højaktuel fotoudstilling om hverdagen på begge sider af Europas sidste "Berlin-mur".
Mens de europæiske politikere arbejder for fuld kraft på at udvide EU med ti nye medlemmer, lever indbyggerne på Cypern stadig i to adskilte verdener, som de har været tvunget til gennem de sidste 28 år.

Som det sidste sted i Europa har Cypern stadig sin egen "Berlin-mur", der adskiller den græske og den tyrkiske del af øen. "Den grønne linje" er fortsat bevogtet af soldater fra FN. Men på begge sider af pigtråden går livet videre på trods af de store forskelle - med eller uden medlemskab af EU.

De to danske fotojournalister Claus Sjödin og Morten Fauerby har, bevæbnet med kameraer, fulgt hverdagen på begge sider. Det er der nu kommet en højaktuel udstilling ud af.

Ved hjælp af 36 sort/hvide billeder tager fotojournalisterne os med på en fotojournalistisk fortælling om den opdelte ø. Og giver os et indblik i hverdagen i pigtrådens skygge.

Udstillingen af de gribende fotografier vises i Christians Kirke i København i perioden 11. til 23. november og er arrangeret i tæt samarbejde med Den Cypriotiske Ambassade i Danmark.
Udstillingen åbnes officielt den 11. november kl. 16.30 af den cypriotiske ambassadør i Danmark Michaelis Stavrinos.
Pressen er naturligvis meget velkommen til at deltage i ferniseringen.

Udover fotoudstillingen vises også den prisvindende dokumentarfilm: "Beyond Division: Genforeningen af Republikken Cypern" (varighed 33 min.)

Der er gratis adgang til udstillingen dagligt mellem 8.00 og 18.00.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd