BENELUX
I Belgien er det forbudt at campere uden for campingpladserne, med mindre man har tilladelse fra lodsejer/ myndigheder. Det er dog tilladt at overnatte i bil/campingvogn i op til 24 timer på gader i byer og på rastepladser, med mindre der er lokale restriktioner. I Holland er campering/overnatning uden for campingpladser forbudt, også på raste- og parkeringspladser.
Læs mere på her
FINLAND
Finland har 350 campingpladser. Sæsonen starter sidst i maj og stopper i starten af september. Udover masser af uspoleret natur og spejlblanke søer har Finland også nogle spøjse indbyggere. Hvad med at opleve det årlige wife-carrying championship i Sonkajärvi eller Sleepyhead Day, hvor den mest dovne person i byerne Naantali og Hanko bliver smidt i vandet.
Læs mere
her
Frankrig
Frankrig bugner med ampingpladser. Man finder pladser i bjergene, ved søer, i vinområder, ved Atlanterhavet og Middelhavskysten. Standarden varierer, men ofte opvejer den gode beliggenhed campingpladsernes manglende faciliteter. Det forbudt at campere i statsskove, nationalparker, ved strandene og i særlige naturområder. Desuden frarådes overnatning på rastepladserne.
Læs mere her
IRLAND
Irland har 125 campingpladser. De fleste har åben fra maj til september.Det Irske Turistråd udgiver en liste over pladser, som lever op til rådets minimumsstandard.
Det er ikke tilladt at campere/overnatte uden for offentlige campingpladser, med mindre man er i et åbent område og har lodsejers tilladelse.
Læs mere her
Italien
Italien er et af danskernes foretrukne rejselande, når det gælder Camping. Klimaet, børnevenlige strande og campingpladsernes gode standard er nogle af de væsentligste grunde. Der er pladser over hele landet, men de mest populære ligger langs den italienske riviera, ved Adriaterhavs-kysten og ved Gardasøen. Det er ikke tilladt at campere eller overnatte i skove og naturparker.
Læs mere her
KROATIEN
Turismen i Kroatien har lidt store afsavn på grund af krigen i eks-jugoskavien og de tidligere så populære badebyer langs middelhavskysten, har siden krigen ikke været særligt besøgt af turister. Landet er dog ved at være genopbygget igen og kan tilbyde masser af dejlige campingpladser, skønne sandstrande og billige priser. Det er ikke tilladt at campere uden for de afmærkede campingpladser.
Læs mere her
NORGE
Norge er med sin storslåede natur et paradis for campister.
Campingpladserne ligger overalt og har generelt en høj standard. Overnatning er tilladt uden for campingpladserne i de tyndt befolkede områder. Dette kan være indskrænket visse steder. Spørg de lokale myndigheder eller lodsejer. Det er ikke tilladt at campere/overnatte i byer og på rastepladser.
Læs mere her
Portugal
Portugal byder på hundredevis af campingpladser fordelt over hele landet samt på Madeira og andre protugisiske øer. Pladserne ligger ofte i smuk natur eller lige ved vandet. Der er ofte mulighed for at leje hytter og campingvogne på pladserne. Standarden er generelt god, selv om den ikke kan sammenlignes med de bedste italienske eller franske pladser.
Læs mere her
SCHWEIZ
Schweiz har omkring 450 campingpladser. Prisniveauet er forholdsvis højt, men standarden er også tilsvarende høj.Det er forbudt at campere uden for offentlige campingpladser i flere kantoner, f.eks. Graubünden og Tessin. Ønsker man at overnatte uden for offentlig campingplads, skal man have lodsejers eller myndighedernes tilladelse. Det er generelt forbudt at campere/overnatte på parkeringpladser.
Læs mere her
SLOVENIEN
Slovenien er det eneste land i eks-jugoslavien, som slap helskindet ud af krigen på Balkan. Landet er derfor velfungerende, som et vesteuropæisk land, men med østeuropæiske priser. Det er forbudt at campere/overnatte uden for de offentlige campingpladser.
Overnatning i bil, campingvogn og autocamper er tilladt på gader og parkeringspladser, men ikke tilrådeligt.
Læs mere her
her
SPANIEN
Spanien tilbyder mange campingpladser af generel god standard. De mest populære og bedst udstyrede ligger langs den spanske østkyst ved Costa Brava, Costa Blanca og Costa Del Sol. Det er muligt at campere i Spanien uden at bo på campingplads, men der må ikke camperes mindre end 1 km fra en campingplads eller på strandene, og der kræves en tilladelse fra de lokale myndigheder.
Læs mere her
SVERIGE
Camping er ubetinget den mest populære ferieform i Sverige. 3 ud af 4 ferieovernatninger sker faktisk på en campingplads.
Enkeltovernatninger i telt er tilladt uden for campingpladserne. På privat grund dog kun med lodsejers tilladelse. Overnatning med campingvogn på rastepladser, parkeringspladser o.lign. er tilladt, men anbefales ikke.
Læs mere her
TJEKKIET
Tjekkiet har en del campingpladser, men standarden er meget varierende. Niveauet er ganske vist blevet hævet de senere år, men mest i området omkring Prag.
Det er forbudt at campere/overnatte uden for offentlige campingpladser. Det er også forbudt at overnatte i campingvogn/autocamper uden for offentlige campingpladser.
Læs mere her
TYSKLAND
Der findes over 2500 campingpladser i Tyskland. De er åben fra april til oktober. 400 af dem, har tilmed åben om vinteren og har alle nødvendige faciliteter. Det anbefales ikke at campere uden for de offentlige campingpladser, og det er forbudt i skove og natur- reservater. Det er tilladt at overnatte i telt, bil eller camping-vogn, hvis man har ejers eller de lokale myndigheders tilladelse.
Læs mere her
UNITED KINGDOM
De Britiske Øer rummer en bred vifte af oplevelser for campisten. Fra det milde klima i Cornwall i syd til det barske og dramatiske skotske højland. Storbritannien har 750 officielle campingpladser, som koster fra 5 £ pr. nat for et telt. Det er forbudt at campere eller overnatte uden for campingpladserne, men ofte kan man få lov af den lokale landmand/lodsejer, hvis man giver ham et par pund for det.
Læs mere her
ØSTRIG
Østrig er en klassiker blandt campister. Landet har et utal af smukt beliggende campingpladser og hvert år tiltrækker alpelandet masser af campister.
Camping uden for offentlig campingplads anbefales ikke, og det er forbudt i Wien samt i skov og naturreservat. Tilladelse til at overnatte i bil/campingvogn på privat grund skal man have fra lodsejer eller fra politi/lokale myndigheder, hvis det er på offentlig ejendom.
Læs mere her
|