Indtil i sommers havde jeg aldrig været på charterferie. Jeg havde faktisk aldrig været på nogle af de traditionelle chartermål, som Gran Canaria, Costa Brava, Chania, Kreta eller charterferiens moder Mallorca.
Pludselig skulle jeg til Mallorca
Midt i august skulle jeg selv og tre kammerater afsted på den årligt vandre/actionferie, og vejrudsigten for alperne sagde regn, regn og masser af regn. Derfor tjekkede vi andre muligheder, og pludselig stod vi med fire flybilletter til Mallorca. Pris for en returbillet kun: 798,-.
Flyveturen
Da jeg gik ombord i flyet blev mine første fordomme om charterferie hurtigt bekræftet. Passagerene var en helt anden type end på et almindeligt rutefly, her var den halvfede familiefar og familiemoder med deres unger iklædt det årlige feriedress. Jeg lagde også mærke til vigtigheden af udleverede brochurer om indkøb til hjemrejsen. Jeg tænkte; "Godt det kun er en kort flyvetur".
I Mallorcas lufthavn
Anden bekræftigelse af mine fordomme kom i Mallorcas lufthavn, hvor de forskellige charterbureauer havde travlt med at "indfange" deres forvirrede turister i menneskemængden. Der blev viftet med flag fra Startour, Spies, Tjærebord osv. Jeg og mine kammerater kæmpede os væk fra mængden, de ventede turistbusser og fandt vores egen transport til hovedstaden Palma, hvor rejsen endelig startede.
Endelig ud i naturen
Fra Palma gik turen med bybus til Mallorcas bjerge i på den vestlige del af øen. Mens bussen kæmpede sig afsted ad snævre bjergveje åbnede et nyt Mallorca sig for os. Et Mallorca uden turister med gule og grønne "jeg tilhører denne gruppe" klistermærker, men med lokale spaniere i gang med deres dagligdags ting. Et tørt Mallorca, der alligevel bød på flot natur med imponerende bjerge, citrontræer, indbydende skove og meget mere. Vi glædede os til vores første trek.
Stadig spansk på menukortet
Vores bustur stoppede i havne- og badebyen Port de Soller. Her var spaniere igen udskiftet med turister, dog uden at byen var helt spoleret. Langs havnen lå fiskernes net, og i udkanten af byen ligger flere pensionater med venlig betjening og uden det mindste indtryk af at være et charterhotel. Jeg bruger ofte menukortene i en by for at finde ud af, om der er mange turister. Her var kortene delt, nogle på engelsk, men mange på spansk. Jeg følte stadig vi var i Spanien, ikke mindst på grund af byens venlige befolkning.
Trekkene
Fra Port de Soller er der gode muligheder for treks i de omkringliggende bjerge. Vi tog nogle forskellige treks, der variede fra få timer til en dag. Selvom bjergene ikke er så høje, kan man sagtens slide sig selv op på en dags vandring. Trekkene bød på flot natur, og drejer man lidt af de store stier, bydes der også på teknisk svære trekkingsteder. Byen Soller i dette område er i øvrigt en imponerende by, som man bør give sig tid til at vandre igennem, hvis man er i området.
Svenske og tyske menukort
Efter Port de Soller tog vi til byen Port de Pollecha. Her blev mit mareridt til virkelighed, Vi havde ramt en af Mallorcas charterbyer. Ikke blandt de "værste", men en by som jeg ikke sætter mine fødder i igen. Byen var fyldt med charterturister, grimme Hoteller var skudt op langs stranden og menukortene var nu på både svensk og tysk. Port de Pollecha er en by i Spanien, men kunne ligesom være en turistby uden nationalitet.
Konklusion og gode råd
Man kan sagtens få en god oplevelse ud af en ferie til et chartermål. Vi valgte bare at købe en flybillet, men det kan ofte betale sig også at købe overnatning, da det ofte er billigt inkluderet. Forsøg dog straks at komme væk fra de områder og byer, der allerede er ødelagt af charterturismen. Jeg blev selv overrasket over Mallorcas mange muligheder, også selvom jeg kun fik set en lille del af øen. En anden god ting ved Sydeuropas chartermål er, at man hurtigt kan komme dertil. En flyvetur på kun få timer. Vender jeg tilbage ? - Sikkert ikke, der er jo mange andre chartermål, som man kan besøge for under 1000 kroner på en enkelt uges ferie :-).
