Travelmarket Danmark
Log ind

Andre forsikringer på rejsen (UNG Rejseguide)

Oplysninger om andre forsikringer på rejsen fra UNG Rejseguide.
Familieforsikringer dækker på rejser indtil 3 måneder fra afrejsedagen ved fx brand, tyveri og bortkomst eller beskadigelse af rejsegods (bagage). Bor du hjemme hos dine forældre, er du uanset alder omfattet af deres forsikring . Det er du også, hvis du er flyttet hjemmefra, men er under 21 år og bor alene.

Vær opmærksom på, at penge og smykker kun er dækket ved konstateret indbrud i bygning eller lokale. Bliver dit fotoudstyr eller din discman stjålet, og det ikke er indbrud, må du regne med en selvrisiko. Hvis du kommer ud for et lomme- eller tasketyveri, dækker forsikringen kun, hvis du selv eller andre ser tyveriet ske og råber op. Husk at anmelde enhver form for tyveri til politiet, og husk at få en kvittering på anmeldelsen med hjem til dit forsikringsselskab.

Familieforsikringen dækker også, hvis du bliver erstatningspligtig i det land, du opholder dig i.

Har du en ulykkesforsikring selv, dækker den også, når du er på rejse. Læs i det hele taget dine forsikringer ¿ eller dine forældres ¿ godt igennem, inden du tager af sted.

Er du slet ikke dækket af nogen forsikring , eller varer rejsen mere end 3 måneder, kan du tegne en kombineret rejseforsikring. Den dækker din bagage og er samtidig en ansvars- og ulykkesforsikring.

Du kan få nærmere oplysninger hos dit forsikringsselskab, et rejseforsikringsselskab eller ved at kontakte Forsikringsoplysningen på (+45) 33 43 55 00 eller www.forsikringsoplysningen.dk

Motorkøretøjsforsikring: Ved leje af bil, motorcykel eller knallert i udlandet skal du sikre dig, at ansvars- og kaskoforsikring er i orden. Hvis du rejser i bil hjemmefra, så kontakt dit forsikringsselskab eller Forsikringsoplysningen om nærmere oplysninger angående forsikring .

 
Tekst:  UNG Rejseguide
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd