Globetrotteren Nina Rasmussen har begået endnu en rejsebog. Bogen - Alene i Iran - fortæller om Nina Rasmussens rejse alene gennem Iran. Nina Rasmussen ankommer til Iran tyve år efter ayatollah Khomeinis islamiske revolution. Hun rejser iført islamiske tilsløring gennem det utrolig afvekslende land og oplever, hvordan den menige iraners liv former sig i dag.
Af Nina Rasmussen, 1999
Rosinante
356 sider
348 kr.
ISBN 87-7357-568-2
Anmeldt af: Heidi Linnemann
"Min rejse skulle hellere være en rejse ind i almindelige menneskers hverdag." Sådan skriver Nina Rasmussen i sin bog, og det er i høj grad en bog, der beskriver hendes mange møder med almindelige iranere.
Nina Rasmussen tager alene til Iran uden at kunne sproget. Hun står i Teheran uden nogen egentlig rejseplan og uden at vide, hvor længe hun får lov at opholde sig i landet.
Bogen er skrevet som en slags dagbog, hvor vi følger Nina Rasmussens rejse som den skrider frem. Den begynder i Teheran, hvor hun for første gang møder den islamiske kultur, der som noget af det første bliver synliggjort gennem kvindernes påklædning. Det er påkrævet, at de er tildækket, selvom der er 30 graders varme. Nina Rasmussen opholder sig kun et par dage i Teheran, inden hun flyver videre længere ind i landet for at påbegynde sin rejse rundt i Iran. Hun oplever, hvordan det er at være alene kvinde i et mandsdomineret land, hun går alene rundt, hvilket ikke er normalt i Iran. Samtidig bliver hun antastet af det hemmelige politi, der konfiskerer en kamerafilm, og - som hun senere erfarer - overvåger hende på hele rejsen.
I begyndelsen er det svært at komme i kontakt med iranerne, da hun ikke taler sproget, men efterhånden som hendes rejse skrider frem, møder hun en del venlige mennesker, der også inviterer hende hjem til dem selv. Nina Rasmussens fortællinger om disse besøg giver læseren et indtryk af, hvor forskellig en kultur iranerne lever i. Nina Rasmussen skriver: "Ligesom de fleste mænd havde Isar altid taget det som givet at kvinden var født til at skure wc-kummen og vaske hans sure sokker - foruden alt det praktiske arbejde i huset. En gift mand tog det mere eller mindre som en selvfølge at han havde en personlig tjener til sin disposition - et helt menneskes arbejdskraft et helt liv, kaldet kone. En konservativ muslim ville sige at islams kvinder er sikret forsørgelse fra vugge til grav."
Efter at have rejst en del tid alene møder Nina Rasmussen, kurderen Shahin. Han er over tyve år yngre end hun, men vælger alligevel at rejse rundt med hende den sidste del at hendes rejse. Han taler engelsk og kan oversætte samtaler for hende. De udvikler et varmt venskab, og Nina Rasmussen møder mennesker og får oplevelser, hun aldrig ville komme i nærheden af, hvis hun rejste alene rundt. Gennem bogen når Nina Rasmussen rundt i næsten alle dele af Iran, hun ser storbyerne, de små landsbyer og møder bjergfolkene som lever deres helt eget liv. Samtidig får læseren et indblik i problemerne omkring kurderne, da Shahin er kurder og fortæller, hvordan de oplever livet i Iran. Dette møde med Shahin og det, at han rejser rundt med Nina Rasmussen, er et vigtigt element i bogen. Han hjælper hende med at fortælle historien ved at vise hende landet og dets befolkning.
Små fortællinger
Bogen består af en række små fortællinger, Nina Rasmussens daglige små oplevelser, rejsebeskrivelser fra busture og mødet med den fanatiske islamiske lov. Disse små fortællinger er en af styrkerne ved bogen, der sker hele tiden noget nyt, en ny oplevelse er på vej. Til tider tager hun dog fat på for mange oplevelser, der er som om, hun gerne vil fortælle om det hele, og derfor hænder det, at hun ikke får fortalt slutningen på en episode. Det kan være en lille ting, men som læser bliver man grebet af bogen og vil derfor gerne have det hele med. Oveni er der naturligvis forskel på detaljeringsgraden i fortællingerne. Mange oplevelser er fortalt med en sans for detaljen der gør, at man som læser selv er med på oplevelsen. Andre steder i bogen springer hun måske pludseligt til en ny by, vi hører ikke, om hun fik sagt ordentligt farvel til den familie, hun boede hos osv. Det er naturligvis et valg forfatteren har gjort, og jeg kan kun håbe, at hun har udeladt visse detaljer, fordi de simpelthen ikke er interessante for os som læsere.
Præstestyret
Iran er styret af et meget fanatisk præstestyre, og det bliver naturligt et af de gennemgående temaer i bogen. Hvad mener iranerne om præstestyret, og hvordan følger familierne de stramme love. Her tegner Nina Rasmussen et bredt billede af befolkningens mening om styret. Alle er bange for præsterne, men de fleste hun møder er også utilfredse, og mener religion er en privat ting, som styret ikke skal blande sig i. Samtidig møder hun flere personer, der kan huske, hvordan det var førhen, og derfor kan sætte tingene i relief. Billedet af iranernes hverdag med den islamiske religion er en spændende historie og er absolut et af de bedste temaer i bogen.
En rejsebog for alle Bogen kan læses af alle, der har lyst til en god historie og samtidig lære noget om en anden kultur, en kultur der er så anderledes, end det vi er vant til i Danmark. Derudover fortæller Nina Rasmussen detaljeret om, hvordan hun rejste, hvordan hun boede osv., så bogen er også værdifuld for andre, der har tænkt sig at gøre stykket efter. Bogen fortæller formidabelt om Nina Rasmussens personlige oplevelser og overvejelser, samtidig med at den fortæller og beskriver landet Iran. Bogen er skrevet i et meget let læst sprog uden en masse svære ord, de 350 sider er derfor ikke så uoverskuelige som mængden i første omgang kunne antyde. Bogen er absolut anbefalelsesværdig både som rejsebog, men absolut også som en god historie.
