Presse

PRESSEMEDDELELSE - 23 Feb 2017

Flyv fra hele Danmark til Kina for under kr. 3.000

Ifølge det seneste pristjek fra Dansk Flyprisindex er flypriserne til Kina placeret i et rekordlavt niveau. Uanset om du flyver fra Aalborg, Billund eller København, kan du komme til Kina for under kr. 3.000.

Følg prisudviklingen i Dansk Flyprisindex her

Uanset hvor du bor i Danmark, er det nu blevet noget billigere at gøre drømmerejsen til Kina til virkelighed. Priserne på flybilletter til Kinas hovedstad Beijing er nemlig lavere end nogensinde. Aldrig før har det været så billigt at flyve til Kina.

Det viser et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex, der udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk.  Dansk Flyprisindex har tjekket prisudviklingen på flybilletter til Beijing hver måned siden 2009.

Billige flybilletter fra København, Billund og Aalborg
Prisen på en flybillet fra København til Beijing er helt nede i kr. 2.300, og fra Billund er prisen nede i kr. 2.683. Flyprisen fra Aalborg til Beijing koster kr. 2.806. Alle priserne er for returbilletter inkl. skatter og afgifter.



Kigger man på prisudviklingen i forhold til sidste år, er priserne på flybilletter til Beijing i uge 12 faldet markant. Prisfaldet er på hele 28% fra både Billund og København. Dette i en periode, hvor flypriserne på interkontinentale flybilletter "kun" er faldet med 15%. 

Sådan er undersøgelsen udarbejdet: 
Hver måned foretager Dansk Flyprisindex et pristjek 4 uger før afrejse, hvor der søges fra de pågældende lufthavne til alle 20 destinationer, og der beregnes gennemsnitspriser ud fra de i alt 12 årlige pristjek til følgende destinationer: 
Europa rejsemål: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm og Wien. 
Interkontinentale rejsemål: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney og Tokyo.

Note:
Pristjekket af flybilletter fra Aalborg til oversøiske destinationer startede først i juni 2016, og derfor er der ikke angivet tidligere priser fra Aalborg.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.