Årets billigste rejseuge
Travelmarket Danmark
Vælg land:
Danmark
Norge
Sverige
United Kingdom
USA
Deutschland
España
Italia
France
Suomi
Mit Travelmarket
Opret profil
Log ind
Gratis Rejsedagbog

Årets billigste rejseuge

28-12-2011
Priserne på flybilletter er fastsat ud fra den generelle og den sæsonmæssige efterspørgsel. Årets billigste rejseuge med rutefly ligger traditionelt i uge 4. Billetpriserne dykker da også voldsomt i den kommende uge 4 til det absolut laveste niveau siden samme afrejseuge for snart 12 måneder siden. Det viser det seneste pristjek fra Dansk Flyprisindex.

Hvis man ikke bekymrer sig om vejrliget eller udelukkende ønsker at tage på rejse med indendørs sysler for øje, så vil uge 4 være det perfekte valg. Det er nemlig en af årets allerbilligste rejseuger, viser en opgørelse fra Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk. 

Download Dansk Flyprisindex nr. 33, rejseuge 4 - 2012 (PDF)

I uge 4, der strækker sig fra 23. til 29. januar i 2012 koster den billigste returbillet med fly fra København til 10 europæiske storbyer i gennemsnit 604 kroner. Det er godt nok 89 kroner eller omkring 17 procent mere end i samme uge i 2011, men det er stadig årets billigste rejseuge. 

Ud af 10 destinationer er prisen steget til 6 destinationer, mens 4 destinationer til gengæld har fået sænket prisen på flybilletten. Der er tale om Berlin, hvor billetprisen er faldet med godt 10 procent til 297 kroner. Til London udbyder easyJet billetter til 335 kroner, hvilket også er 10 procent billigere end afrejseuge 4 i 2011. En returbillet fra København til Prag er prismæssigt faldet med næsten 11 procent til 729 kroner, mens Wien topper listen med et prisfald på over 15 procent fra tidligere 890 kroner til 753 kroner i uge 4/2012.

”Trods brændstoftillæg hos flere selskaber holder priserne til de europæiske storbyer sig stadig på et lavt niveau. Overkapacitet i markedet sammen med den øgede konkurrence er forbrugernes garanti for, at 2012 stadig vil byde på lave priser til mange attraktive europæiske storbyer,” udtaler administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk. 

Følg prisudviklingen på flybilletter i den interaktive graf på Dansk Flyprisindex' egen side

Billigste storbydestination er lige nu Berlin, hvortil en returbillet med det britiske lavprisflyselskab easyJet kan erhverves for 297 kroner. I den modsatte ende – såvel geografisk som prismæssigt – ligger Rom ned den billigste returflybillet til 833 kroner.


Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47

Dansk FlyprisindexTM udgives af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk baseret på en oversigt over de billigste returflybilletter til de ti mest populære europæiske og interkontinentale destinationer. Dansk FlyprisindexTM publiceres hver måned.

Travelmarket er en neutral og uafhængig rejsesøgemaskine for rejser på internettet. Hundredtusindvis af besøgende benytter hver måned rejsesøgemaskinen for at få en hurtig og effektiv oversigt over de billigste flybilletter, udlejningsbiler, hoteller samt charter- og rejsetilbud fra danske rejsearrangører.
 
18.268 Brugere, 1.178.950 Billeder, 5.951 Filmklip
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Følg os på:
facebook
Google Plus
Mobile
Mail
 
 
Spar penge på din næste rejse - hent vores gratis e-bog med 70 gode råd og tips
Bogen indeholder gode råd og tips om:
  • Billige flybilletter
  • Charter- og afbudsrejser
  • Hoteller, billeje og rejseforsikring
Samt et nyt kapitel med mange nye gode spareråd under rejsen