Retningslinier for behandling af personlige oplysninger
-
travelmarket.com gør sit yderste for at give dig personbeskyttelse, når du er online. Vi henviser til følgende retningslinier, der nærmere beskriver, hvordan dine personlige oplysninger bliver behandlet, når du benytter vores mange tilbud og services.
1. Hvilke personlige oplysninger indsamler travelmarket.com fra mig?
travelmarket.com indsamler oplysninger på flere måder fra forskellige dele af vores website. Nogle personlige oplysninger indsamles under registreringen. Under registreringen beder travelmarket.com om dit navn, din e-mail adresse og andre personlige oplysninger. Idéen er, at mange og præcise oplysninger fra dig, betyder at vi kan tilpasse dine søgemuligheder. Når du er blevet registreret og ikke længere er anonym for travelmarket.com, kan du få den fulde fordel af travelmarket.com's mange tilbud og services.
Ud over registreringen kan vi bede dig om personlige oplysninger på andre tidspunkter, herunder, men ikke begrænset til, når du deltager i konkurrencer eller reklamekampagner sponsoreret af travelmarket.com og/eller vores mange samarbejdspartnere, når du foretager reservationer, og når du skriver et indlæg til Rejsecaféen. Hvis du kontakter travelmarket.com, gemmer vi måske en oversigt over korrespondancen. En gang imellem beder travelmarket.com vore brugere om at medvirke ved en spørgeskemaundersøgelse, som vi anvender til interne formål. Hver gang travelmarket.com indsamler personlige oplysninger, bestræber vi os på at have en hyperlink til disse retningslinier for personbeskyttelse på den pågældende side.
2. Hvad er cookies, og hvordan bruger travelmarket.com dem?
I forbindelse med at vi tilbyder og leverer personlige tjenester, der kan tilpasses, anvender travelmarket.com cookies til at lagre og nogen gange spore oplysninger om dig. En cookie består af små oplysninger, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk. Alle tjenester på travelmarket.com, hvor du bliver bedt om at logge ind, eller der kan tilpasses, kræver, at du accepterer cookies.
Generelt anvender vi cookies til:
(1) at huske, hvem du er og hvilke oplysninger, du har indtastet i din profil. På denne måde kan vi levere en bedre og mere personligt tilpasset tjeneste til dig. Denne cookie indstilles under registrering eller "Log ind" og ændres, når du logger ud fra vores tjenester.
(2) at anslå vores publikumsstørrelse. Alle browsere, der får adgang til travelmarket.com, får en unik cookie, der anvendes til at bestemme omfanget af gentaget brug, antal registrerede brugere i forhold til ikke-registrerede brugere og til at gøre det lettere for os at målrette annoncering baseret på vores brugeres interesser og adfærd.
(3) at følge med i din færden gennem vores reklamekampagner og konkurrencer og hvor mange gange du deltager i dem.
(4) at måle bestemte trafikmønstre, hvilke områder af travelmarket.com du har besøgt og dine samlede besøgsmønstre. Vi anvender disse undersøgelser til at få indsigt i, hvordan vores brugeres vaner ligner eller er forskellige fra hinanden, så vi kan gøre hver ny oplevelse på travelmarket.com endnu bedre. Vi kan anvende disse oplysninger til bedre at tilpasse indhold, bannere og reklamekampagner, som du og andre brugere ser på vores sider. Annonceringsnetværk, der præsenterer annoncer på travelmarket.com, anvender nogen gange deres egne cookies. travelmarket.com indsamler også IP-adresser til systemadministration og til at rapportere samlede oplysninger til vores annoncører.
(5) i Travelmarkets søgefunktion finder du annoncer fra Google, som Google sælger via deres Adwordssystem. Google lægger en såkaldt cookie på din computer, så de kan målrette de annoncer de viser dig baseret på dine besøg på andre sider med Google annoncer. Som bruger kan du nemt koble denne cookie fra ved at gå ind på denne side Fjern Google Cookie.
3. Hvordan anvender travelmarket.com mine brugeroplysninger?
travelmarket.com's primære mål med at indsamle personlige oplysninger er at give dig, brugeren, en brugertilpasset oplevelse på vort website. Dette omfatter tjenester, der kan tilpasses personligt, interaktiv kommunikation, rejsebestilling og mange andre typer af tjenester, hvoraf de fleste er helt gratis for dig. For at kunne levere disse tjenester helt gratis er det nødvendigt at have reklamer på siderne. Ved at have nogle få oplysninger om dig kan travelmarket.com levere et mere relevant indhold og mere relevante annoncer og derfor give dig en bedre service. travelmarket.com's rolle i leveringen af målrettede reklamer er som mellemmand. Annoncørerne giver os en annonce og fortæller os, hvilken type publikum de ønsker at nå (f.eks. brugere interesserede i golf rejser). travelmarket.com modtager annoncen og viser den til de brugere, der opfylder kriterierne. På intet tidspunkt i forløbet har annoncørerne adgang til private kontooplysninger. Det er kun travelmarket.com, der har adgang til private konti. Denne form for målrettet annoncering sker via bannerannoncer samt gennem salgstilbud via e-mail fra travelmarket.com. Du vil kun modtage specielle tilbud via e-mail fra travelmarket.com, hvis du i dine kontoindstillinger har angivet, at du ønsker at modtage vort nyhedsbrev e-News. Du kan når som helst ændre dine kontoindstillinger. travelmarket.com foretager interne undersøgelser af vore brugeres demografiske forhold, interesser og adfærd baseret på oplysninger afgivet under registrering, under en reklamekampagne eller fra vores server-logfiler. Vi gør dette for bedre at forstå og betjene vores brugere. Denne undersøgelse bliver indsamlet og analyseret på samlet basis.
4. Hvem indsamler oplysningerne?
Når du befinder dig på travelmarket.com og bliver bedt om personlige oplysninger, deler du udelukkende disse oplysninger med travelmarket.com, medmindre andet er tydeligt angivet. F.eks. kan nogle travelmarket.com-tjenester afvikles i samarbejde med en samarbejdspartner. For at kunne tilbyde dig denne samarbejdstjeneste er det nødvendigt for os at dele dine personlige oplysninger med vores samarbejdspartner. Såfremt data indsamles og/eller vedligeholdes af ethvert andet firma end travelmarket.com, vil du modtage meddelelse herom, før indsamlingen eller overførslen af data finder sted. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal deles, kan du vælge at stoppe overførslen ved ikke at anvende den pågældende tjeneste.
Bemærk, at travelmarket.com's annoncører eller web-sites, der har hyperlinks på vores web-site, kan indsamle personlige oplysninger om dig. Praksis for håndtering af oplysninger på de web-sites, der har en hyperlink i travelmarket.com, er ikke dækket af disse retningslinier for personbeskyttelse.
5. Hvem deler travelmarket.com mine oplysninger med?
travelmarket.com vil aldrig røbe nogen af dine personlige oplysninger, undtagen når vi har din tilladelse til det eller i forbindelse med specielle omstændigheder, f.eks. når vi i god tro mener, at lovgivningen kræver det eller i forbindelse med de omstændigheder, der er beskrevet nedenfor. Bestilling af rejser:
Hvis du bestiller en rejse hos en rejseudbyder på travelmarket.com, vil de oplysninger, der indsamles under din bestilling, og de oplysninger, du afgiver, f.eks. kreditkortnummer og oplysninger om kontaktpersoner, blive udleveret til vareudbyderen. Dette gøres, for at transaktionen kan finde sted.
Deltagelse i auktion:
På travelmarket.com auktioner tilbyder vi i øjeblikket de oplysninger, der kræves for gennemførelse af auktionstransaktioner mellem køber og sælger.
Tredjepartsdata og samlede data: Under indgåelse af hemmeligholdelsesaftaler kan travelmarket.com sammenligne brugeroplysninger med tredjepartsdata. travelmarket.com røber også samlede brugerstatistikker (f.eks. er 44% af vores brugere kvinder) for at beskrive vores tjenester for potentielle samarbejdspartnere, annoncører og andre tredjeparter samt i forbindelse med andre retmæssige formål.
Andet:
travelmarket.com kan også røbe brugeroplysninger i specielle tilfælde, når vi har grund til at tro, at det er nødvendigt at røbe disse oplysninger for at identificere, kontakte eller retsforfølge en bruger, som skader eller forstyrrer (med eller uden fuldt overlæg) travelmarket.com-rettigheder eller -ejendom, andre travelmarket.com-brugere eller enhver, der kan lide skade som følge af sådanne aktiviteter. travelmarket.com kan røbe brugeroplysninger, når vi mener at være i god tro om, at loven kræver det, og hvis vi af administrative og andre grunde vurderer, at det er nødvendigt for at vedligeholde og forbedre vores produkter og tjenester.
6. Hvilke valgmuligheder har jeg med hensyn til indsamling, brug og distribution af mine oplysninger?
Hvis du under registreringen angav, at du ønskede at modtage tilbud eller oplysninger fra travelmarket.com og vores samarbejdspartnere, sender vi dig ind i mellem vort nyhedsbrev, e-News, om vores produkter og tjenester, som vi mener kan være af interesse for dig.
Kun travelmarket.com vil sende dig disse directmail og kun, hvis du har angivet, at du ikke har noget imod at modtage sådanne tilbud. "travelmarket.com modtager annoncen og viser den til de brugere, der opfylder kriterierne. Annoncer vil aldrig blive sendt uopfordret, men vil altid være en integreret del af vort nyhedsbrev, e-news .
Hvis du ikke ønsker at modtage vores e-News, skal du blot fortælle os det, når du giver os dine personlige oplysninger. Du kan også når som helst redigere din travelmarket.com brugerprofil, så du ikke længere modtager sådanne tilbud og e-mail meddelelser.
Ved nogle typer af travelmarket.com-reklamekampagner vil vi bede om din e-mail adresse for løbende at kunne informere dig om dine resultater, dine indsatser og status i gevinstudlodninger. Når du deltager i disse typer af reklamekampagner, modtager du automatisk e-mail meddelelser, medmindre du fravælger denne mulighed, som nogle reklamekampagner tilbyder. En gang imellem kan disse e-mail meddelelser indeholde målrettede annoncer.
Du har også nogle valgmuligheder, hvad angår cookies. Ved at ændre indstillingerne for din browser kan du vælge at acceptere alle cookies, at blive spurgt før accept af en cookie eller at afvise alle cookies. Hvis du vælger at afvise alle cookies, vil du ikke kunne anvende de travelmarket.com-tjenester, der kræver registrering for at kunne deltage. travelmarket.com sælger eller udlejer ikke brugeroplysninger til nogen. Vi sender dig en meddelelse om, hvornår en dataindsamling eller -overførsel finder sted, hvis dine oplysninger bliver delt med en tredjepart, og du har altid mulighed for at forbyde overførslen. Hvis du ikke ønsker, at dine data bliver delt, kan du vælge ikke at anvende en bestemt tjeneste eller ikke at deltage i bestemte reklamekampagner eller konkurrencer.
7. Hvad er travelmarket.com's politik med hensyn til at lade mig opdatere, ændre eller slette mine personlige oplysninger?
Din travelmarket.com-konto kan slettes eller deaktiveres, men dette vil medføre, at du ikke kan få adgang til medlemsområder på travelmarket.com. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om at slette eller deaktivere din travelmarket.com-profil, skal du kontakte info@travelmarket.com.
8. Hvordan beskytter travelmarket.com mine personlige oplysninger ?
Hemmeligholdelse af dine personlige oplysninger er af afgørende betydning for os. Som med alle andre oplysninger vil travelmarket.com aldrig udleje eller sælge dine personlige oplysninger.
Når vi ved, at du anvender bestemte tjenester eller funktioner, kan det hjælpe os til at tilbyde dig bedre og mere relevant(e) indhold og annoncer. Men som med alle andre personlige oplysninger gør vi ikke disse tilgængelige for nogen tredjepart uden din tilladelse. Alle brugerstatistikker, som vi leverer til potentielle annoncører eller samarbejdspartnere angående brug af tjenester på travelmarket.com, udleveres udelukkende som samlede statistikker og indeholder ikke nogen personlige oplysninger om nogen enkeltbruger.
Bemærk, at flere steder på travelmarket.com kan du overføre kreditkortoplysninger for at gennemføre købstransaktioner eller som godkendelse. Hver gang vi beder om et kreditkortnummer, sker overførslen af nummeret i krypteret format. Vi anvender krypteringsstandarden SSL (secure socket layer).
9. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der for at beskytte mod tab, misbrug eller ændring af mine oplysninger?
Dine travelmarket.com-kontooplysninger og travelmarket.com-profil er beskyttet med adgangskode, så du og kun du har adgang til disse personlige oplysninger.
Vi anbefaler, at du ikke røber din adgangskode for nogen. travelmarket.com vil aldrig bede dig om din adgangskode i uopfordrede telefonopkald eller e-mail meddelelser. Husk også at logge ud fra din travelmarket.com-konto og lukke dit browservindue, når du er færdig. Dette er for at sikre, at andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger og din personlige korrespondance, hvis du deler en computer med andre eller anvender en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et bibliotek eller en Internet-cafe.
10. Hvad bør jeg ellers vide om personbeskyttelse?
Husk på, at uanset hvornår du frivilligt røber personlige oplysninger online - f.eks. på opslagstavler, via e-mail eller i chat-områder - kan oplysningerne indsamles og benyttes af andre. Med andre ord, hvis du online anvender personlige oplysninger, der derved gøres offentligt tilgængelige, risikerer du at modtage uønskede meddelelser fra andre.
I sidste ende er du alene ansvarlig for at opretholde hemmeligholdelsen af dine adgangskoder og/eller kontooplysninger. Vær forsigtig og ansvarlig, når du er online.
Yderligere oplysninger: Spørgsmål angående denne erklæring skal rettes til ols@travelmarket.com.