Travelmarket Danmark
Log ind

Vækstkapløb i Golf-lufthavnene

Vækstkapløb i Golf-lufthavnene

27-01-2012
De tre store lufthavne i Mellemøsten kæmper en indædt kamp om flypassagererne. Lufthavnene i såvel Abu Dhabi som Dubai og Qatar kan alle fremvise imponerende vækstrater og nye passagerrekorder.

Alle tre lufthavne havde tocifrede vækstrater i 2011, og blandt andet Abu Dhabi International Airport satte ny passagerrekord. Størst af alle var dog Dubai International Airport med over 51 millioner passagerer.

Passagerrekord hos Abu Dhabi

Hos ledelsen af Abu Dhabi Airports Company, der står for driften af Abu Dhabi International Airport, var der grund til brede smil. Lufthavnen i Abu Dhabi havde nemlig 12,4 millioner passagerer sidste år.

Det er en vækst på 13,9 % i forhold til 2010 og dermed ny passagerrekord.

Abu Dhabi satser målrettet på at forbedre faciliteterne i lufthavnen, og i 2011 kunne man byde velkommen til nye luftfartsselskaber som Cathay Pacific, Virgin Australia og Czech Airlines, der fremover forbinder deres hjemmemarkeder med lufthavnen i Abu Dhabi.

Blandt lufthavnens nye destinationer var Hong Kong, Prag, Bangalore og Düsseldorf.

Det er ikke mindst Etihad Airways, der står for væksten i lufhavnen, der således nød godt af dette selskabs udvidelser og nye fly i løbet af 2011. Etihad Airways står for 61,4 % af al trafik i lufthavnen.

Blnadt de ti største ruter ud af Abu Dhabi i 2011 var London Heathrow, Doha, Bangkok, Sydney, Cairo, Frankfurt og Paris Charles de Gaulle. 

Doha International Airport

I Qatar var der også stor fremgang for Doha International Airport i 2011.

Alene i december 2011 steg antallet af passagerer med 14 % til 1,7 millioner for en enkelt måned, og ser man på hele kalenderåret 2011 var stigningen faktisk endnu større.

I 2011 havde Doha International Airport således 18,1 millioner passagerer, hvilket svarer til en stigning på 15,2 % i forhold til 2010.

Frahgtmængden steg også med 13,7 % og antallet af starter og landinger steg til 136.768.

Dubai

Størst af de tre mellemøstlige lufthavne er dog Dubai Airports, der i 2011 havde 51 millioner passager. Det var ny rekord, og en vækst på 8 % i forhold til rekordåret 2010, hvor der var 47,2 millioner passagerer.
 
Dubai Airports ejer og driver begge lufthavne i Dubai i form af Dubai International og Dubai World Central.

"Til trods for, at året var præget af økonomisk usikkerhed, politisk uro og høje oliepriser fortsatte passagervæksten ikke desto mindre. Det skyldes nye ruter, yderligere frekvenser og Dubais tiltrækning som en destination for både forretningsrejsende og turister samt lufthavnens effektivitet som transfer hub. Den udvikling vil fortsætte i 2012, hvor vores to største luftfartsselskaber - Emirates og flydubai - får leveret en række nye fly i løbet af året," siger Paul Griffiths, der er CEO for Dubai Airports.

De primære markeder fra Dubai er ruter til Indien, Storbritannien, Saudi Arabien, Pakistan, Qatar, Tyskland og USA. Størst fremgang var der for ruterne fra Dubai til Østeuropa, der gik frem med hele 81 % i 2011.

I løbet af 2011 blev der oprettet 28 nye passagerruter fra Dubai, mens 17 ophørte og derved steg antallet af ruter fra Dubai International fra 204 til 215 ruter ved årets udgang.
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd