Sydafrikas fantastiske vinruter
Sydafrikas fantastiske vinruter
15-06-2010
)
Problemet er ikke at finde spændende vindistrikter i Sydafrika. Dem er der nemlig nok af. Vanskeligheden består mere i at blive enige om, hvem der skal køre bilen, for der er en uendelighed af gode vingårde, som åbner dørene og tilbyder de besøgende prøvesmagninger. Og de ligger tæt.
Sydafrika har en rekord, når det handler om vinruter - nemlig verdens længste. Så der er masser at komme efter, hvis man er vild med vin.
På Cape Winelands rute er der flere end 300 vingårde, alene omkring Stellenbosch er der mindst 140, hvoraf størstedelen kan besøges. Imponerende mange af dem har de yndigste stuehuse med flotte vindues- og dørportaler, som man må fotografere med de fantastiske bjerglandskaber i baggrunden.
Denne rute er landets ældste og dermed også den, der har flest udenlandske besøgende. Så der sker altid noget. Ikke færre end to steder hævder de at besidde landets ældste vinmarker, nemlig en vingård i Constantia Valley og en ved huguenotternes gamle by Franschhoek.
Der er nu heller ikke så langt mellem dem, og da de blev befolket af immigrerende vinbønder nogenlunde samtidig sidst i 1600-tallet, kan de såmænd begge have ret. Nok så interessant er det, at de fortsat fremstiller fremragende vine. Og i såvel Constantia som Franschhoek finder man desuden flere restauranter af meget høj kvalitet, både hvad angår tilbud på vin- og spisekort.
Vin siden 1962
Sydafrikas ældste, stadig vinproducerende farm, Groot Constantia, har således eksisteret siden 1692, og man kan stadig se strukturer fra de første bygninger. Og helt tilbage fra den tid har man skabt vine, der også vakte opsigt i udlandet, og kendte forfattere som bl.a. Jane Austen, Charles Dickens og Alexander Dumas har således lovprist Constantias vine i deres værker.
Det var religiøst forfulgte franske huguenotter, som for mere end 300 år siden flygtede fra deres hjemland til Sydafrika, og med sig bragte de hjemlandets vinstokke og stor viden om at lave vin. De slog sig ned, hvor man i dag finder Franschhoek, en charmerende lille by, der opstod i centrum af deres vinområde. Og de medbragte yderligere deres gastronomiske kultur, som siden både er blevet bevaret og forfinet.
Et hav af konkurrencer
Den lille by har derfor i flere år kunnet bryste sig af at have en række af landets absolut bedste spisesteder, hvoraf et par stykker endda har fundet vej til det gastronomiske verdenskort og tit finder en fremtrædende plads i internationale magasiner for vin og mad.
Det er restauranter som Reubens, Haute Cabriere, hotel-restauranten Monneaux og Le Quartier Francais, som alle kan anbefales på det varmeste, og de er ikke engang skræmmende dyre. 37 steder i distriktet kan man prøvesmage de lokale vine, og det er mange steder en ren fest for smagsløgene.
Det er endda på vingårde, der ikke er uvante med at vinde internationale priser og konkurrencer, som der ærligt talt også er så mange af, at det kan være svært at tage dem alle helt alvorligt. I hvert fald scorer områdets producenter jævnligt masser af medaljer og andre priser.
Vinsmagning på hesteryg
Man kan tage på prøvesmagninger, hvor man rider mellem vingårdene eller vandrer, kører i bil eller tramper på lejede mountainbikes. Der er mange muligheder for indkvartering i områderne, både med B&B på farme, på vingårde eller i de små byers hoteller, kroer og pensionater. Og mange af byerne er ret yndige, nærmest romantiske og lettere rustikke med gamle fredede bygninger i ældre hollandsk, georgiansk og victoriansk byggestil i gader med flere hundrede år gamle egetræer som i Stellenbosch, Franschhoek og Wellington.
Bilrattet på skift
Er man rigtig smart, slår man sig sammen fire personer med kørekort og deler en bil. Så kan man skiftes til at køre og smage mindre de dage, hvor man styrer kareten rundt i de uendeligt smukke landskaber med vinstokke i alle dale og højt op på skrænterne på bjerge med så særprægede formationer, at man aldrig vil glemme dem.
Landskabet ligner ikke noget andet her på kloden. Det har helt sin egen identitet som bl.a. også Toscana har det. Man vil ikke være i tvivl om, hvor fotografiet er taget, hvis man har været de steder.
Når problemet med, hvem der skal trækkes med chaufførtjansen er løst, venter mange positive overraskelser, når man roterer glassene, stikker snuden ned mod vinen og hiver duftene ind i næseborene, før man lader smagsløgene fortsætte festen.
Smagen af rustne søm
"Aprikos, pære, hyld med en snert af nødder", mumler en efter at have snuppet et glas med Chenin Blanc. Ved siden står en anden med et glas Cabernet Sauvignon og kan ikke blive enig med sig selv, om indholdet smager af rustne søm, skosværte, eller vinen blot skal have lidt mere luft, fordi den har taget for meget af tøndens smag til sig. Han giver vinen endnu en svingom i glasset og rynker atter på både mund og næse: "For meget garvesyre, den har været for længe på fad, må jeg be’ om en af de yngre designer-vine!"
Et engelsk par over for mig roterer deres glas med smagsprøver på Shiraz (Syrah) og Pinotage. Indholdet sammenlignes med de bedre sydlige Rhône-vine og Bourgogne, og der tales begejstret om en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, mens andre indforstået hylder Pinotagens renæssance med dens tydelige smag af sorte kirsebær.
Andre igen er begejstrede for Sauvignon Blanc med smag af både stikkelsbær og passionsfrugt, mens nogle glas, baseret på Chardonnay, bedømmes som en vellykket kloning af de nye noget federe amerikanske vine og en typisk Côte de Beaune af de gode hvide fra Puligny-Montrachet og Meursault distrikterne.
Journalisten tager over
Jeg synes, de fleste smagsprøver er for gode til at spytte ud igen, men jeg skal heller ikke køre bilen i dag. Med så mange prøvesmagninger, som det kan blive til (foruden et par glas eller flere til frokosten) på sådan en udflugt, lader jeg den indre vinkyper holde fri nogle timer, mens journalisten overtager arbejdet. Så jeg spørger i stedet eksperterne om baggrunden for den store succes, de sydafrikanske vine har haft i de seneste år.
Gentagne gange får jeg at vide, at de sydafrikanske producenter også selv er blevet overraskede over, hvor godt det er gået. I hvert fald i betragtning af, hvad de har været oppe imod i konkurrencen både med de gamle europæiske vinproducerende lande og den nærmest eksplosionsagtige udvikling af vinene i en række lande med billig arbejdskraft og gode dyrkningsbetingelser mange steder i Sydamerika, foruden i Australien, New Zealand og USA.
Og det samtidig med at Sydafrika var igennem hårde tider rent økonomisk, da landets apartheid-styre blev handelsboykottet af de fleste demokratiske lande, og siden arbejdede videre under det nye sorte styres voldsomme nationaløkonomiske problemer.
Eksporten kom med Mandela
Men, som mange vinproducenter tilføjer, så var der også fordele forbundet med de politiske omvæltninger. Dels hindrede isoleringen af landet under apartheidstyret en udenlandsk indflydelse på vinproduktionen, som derfor holdt sig til de gamle druer og metoder, der var kommet til landet med de første immigranter flere hundrede år tidligere. Og dels var der en nærmest euforisk stemning og udenlandsk sympati for landet i de første år med Nelson Mandela som præsident. Det satte skub i vineksporten. Den var på 50 millioner liter i 1994. I dag eksporterer landet mere end 250 millioner liter. Og man bryster sig af at være det eneste af de såkaldte "nye" vinlande, der kan prale af at have vine, som er blevet bedømt til at have samme kvalitet og status som de bedste franske.
Sol og fugt giver mindre garvesyre
Sydafrikas vinområder klassificeres af Det Kapske Vin og Alkohol Institut efter de forskellige distrikter med deres små "wards", der har specielle jordbundsforhold og mesoklimaer, som kan være forskellige.
"Her i landet er de nu ret stabile," forklarer en vinbonde mig og tilføjer:
"Det giver nogle ret fyldige og stabile vine af høj og ensartet kvalitet, alle med deres specifikke karakter efter druesorter, jordbund og hvor på skrænterne, de er dyrket i forhold til solen og højden."
Det solrige klima opbløder tanninen i drueskallerne og tilfører vinen en god struktur med en fin frugtkoncentration, samtidig med at den høje luftfugtighed i de fleste distrikter giver en mindre garvesyre end i vine fra mere tørre områder, beretter en ældre kældermester i Stellenbosch.
Vine til alt
Når man så spørger en række vineksperter på skift, hvilken god vin, de kan anbefale ud over deres egen, så får man altså ret mange navne stukket ud. Men alligevel tegner der sig et billede efter et par navne, der gentages af flere af dem:
"Cape Point Vineyards Isliedh 2005" fra landets formentligt sydligste vinmarker på de kølige, sydvendte skråninger på Noordhoek ikke langt fra havet. Blandingen af 85 procent Sauvignon Blanc og 15 procent Semillon har tilbragt 20 måneder på franske egetræs-fade, og den bør blive i flasken et par år endnu, før du får den fulde fornøjelse af den. Men gemmer du den yderligere 7-8 år, vil den stadig være forrygende til fisk, sushi eller mildere asiatiske retter, siger de kloge om denne tørre hvidvin.
"Cederberg Bukettraube 2006" er en meget speciel, lidt syrlig, halvsød vin fra Cederberg, som er kendt for at lave fremragende hvide vine, og denne her rammer en spændende balance mellem en sødlig frugtsmag og det syrlige. Den skal serveres ret kold og er meget velegnet til fjerkræ, især serveret med karry, og til stærke oste.
Og af røde vine pegede flere på en Cabernet, baseret på druer, der vokser i 350-400 meters højde på Simonsbergs sydvestlige skråninger, hvor køligheden i højderne betyder, at druerne modner over en lidt længere periode end længere nede. Det skulle være godt for syreindholdet og dermed evnen til at ældes, hvis jeg forstod vinmagerens forklaring på, at resultatet var blevet så godt med denne "Rustenberg Peter Barlow 2004". En vin med tyngde, smag af solbær og sorte kirsebær, velegnet til en rød bøf.
De røde vine synes i hastig fremmarch mod det bedre fra det middelmådige, siden man for 15 år siden for alvor begyndte at genplante druer til det brug, især Shiraz (Syrah) og Pinotage, og den udvikling synes meget lovende, siger de lokale eksperter.
Ikke bare bondemad
Hvad spiser man så ellers her på de kanter til de mange interessante sydafrikanske vine? De gamle lokale opskrifter er tung bondemad, ofte med brug af indvolde, bønner, rodfrugter og majs. Det vil de fleste turister næppe blive fristet af. Men man får herlige fiskeretter, østers, krabber, rejer og hummer, især i de små kystbyer, hvor man i den lune periode mange steder sidder lige ud til strandene og spiser med de friske hvide vine eller rosé i glassene. De fleste er tørre, men der fremstilles også søde vine, der, ligesom blandt andet portvin, er forstærket med vinsprit til 18-20 pct. og er velegnet både som aperitif og til desserter.
Bøffer som pige-inderlår
I Hermanus, hvor store hvaler og delfiner boltrede sig kort fra stranden, fandt vi et fint lille sted, "B’s Restaurant", hvor alle i gruppen var enige om, at de røde bøffer, vi fik serveret med friske sprøde asparges og svampestuvning, næppe findes bedre. Kød så mørt, at man kunne tygge det med øjenlågene. Dertil en fyldig rødvin fra "Boland Cellar" i Paarl (Sauvignon No. 1 Reserve 2004). Heller ingen klagede over den.
Vildt er der mange muligheder for at få serveret, og menukortene byder således på de forskelligste ting som ryper, struds, kudu og forskellige andre hjortearter, vildsvin, krokodille, zebra, som ofte serveres stegt med bl.a. mango og kokosmælk, tilsat lidt kanel og honning, eller i andre tilfælde med karry, ananas og rød peber.
Et sted var tilbehøret til en kreolsk anretning af hjorte-filet lidt hvidløg, muskatnød, spidskommen, bananer, abrikos- juice, ingefær, kanel, tilsat et par skvæt cognac og lige så meget portvin. Det lyder vildt, men var meget delikat.
Så er den ged barberet
Er der noget, de også laver fremragende i den østlige del af Cape-området, så er det gedeoste. Det er en forholdsvis ny industri, selvom man i landsbyer og på farmene omkring Grahamstown før har arbejdet med udviklingen af disse oste i mindre målestok.
Nu har et halvt hundrede farmere omkring det, man kalder Makana Goat Village, med et tilskud på omkring 4 millioner kroner fra EU, sat gang i et større projekt, som foreløbig har skabt fremragende gedeoste og arbejde til 100 mennesker på 10 farme, men yderligere 39 andre farme er på vej ind i projektet, som dermed tegner godt for hele området med yderligere 400 arbejdspladser. Og der mangler ikke drikkelige vine til at skylle ostene efter med. Prøv med en Stellenzicht Golden Triangle Piontage 2004. Purpurfarvet hen mod det skarlagensrøde og med en aroma af blomme og solbær. Guf til geden.
Fakta
Sydafrika ligger syd for ækvator, så årstiderne er omvendt i forhold til Danmark, hvor vi har vinter, når de sydpå har sommer. Vinhøsten foregår derfor ikke som i blandt andet Frankrig i september-oktobernovember, men derimod fra januar til ind i marts.
Der er kun en god times bilkørsel fra Cape Town til vindistrikterne omkring Stellenbosch, Franschhoek, Wellington, Paarl og Constantia, men vil man se og smage mange vine, kan det anbefales at finde indkvarteringer ude i vindistrikterne.
Mulighederne er mange, og man kan på turistkontorerne, eller ved ankomsten i lufthavnen i Cape Town, finde en gratis og meget omfattende og lommevenlig guidebog på 200 sider med kort, kørselsvejledninger, navne på vingårde, indkvarteringer, seværdigheder, restauranter osv.. "Cape Town - Cape Winelands Route 62" hedder denne tryksag. (www.sacape.co.za). Der er afmærkede vandreruter gennem nogle af de smukkeste områder i Stellenbosch. Stierne har forskellige længder fra 5,3 km op til 24 km, og der er varierede sværhedsgrader, alt efter om man vil gå i forholdsvis fladt terræn eller op i højderne med flot panorama-udsigt.
Vinflasker i natfængsel
Hvis du vil købe vin i butikker eller supermarkeder til en drink på sengekanten, skal du være opmærksom på, at selvom butikkerne holder sent åbent, så ryger der et gitter for vin- og spiritusflaskerne klokken 20. Du skal faktisk have været forbi kasseapparatet med flasken før klokken 20, ellers ryger den tilbage bag gitteret. Og hele søndagen er flaskerne buret ind, selvom butikkerne har åbent.
Champagne-ruten
Sydafrika laver også mousserende champagne- lignende vine, ganske som man fremstiller crémant i bl.a. Bourgogne og cava i Spanien. Så man kan også tage på en sydafrikansk "champagne-tur", hvor man besøger disse fabrikanter.
Cognac-ruterne
Og som i mange andre vinproducerende lande destillerer man også druerne til forskellige slags brandy efter samme metoder, som man laver cognac i Frankrig. Derfor kan man også i Cape-provinsen køre på to "brandy-routes" og se, hvordan man her gennem de sidste 325 år har arbejdet med den mere spirituøse udnyttelse af druerne og smage på resultaterne.
"Western Cape Brandy Route" giver mulighed for at kigge indenfor i 13 destillerier i Stellenbosch, Wellington, Worchester, Paarl og Elgin, mens "R62 Brandy Route" gennem den pittoreske Breede River Valley og Little Karoo regionen med strudsefarme, vingårde og små landsbyer, bringer jer forbi syv destillerier med en interessant gammel historie.
Denne artikel har tidligere været bragt i Rejsemagasinet Vagabond REJS.
Tegn abonnement på REJS - klik her
Sydafrika har en rekord, når det handler om vinruter - nemlig verdens længste. Så der er masser at komme efter, hvis man er vild med vin.
På Cape Winelands rute er der flere end 300 vingårde, alene omkring Stellenbosch er der mindst 140, hvoraf størstedelen kan besøges. Imponerende mange af dem har de yndigste stuehuse med flotte vindues- og dørportaler, som man må fotografere med de fantastiske bjerglandskaber i baggrunden.
Denne rute er landets ældste og dermed også den, der har flest udenlandske besøgende. Så der sker altid noget. Ikke færre end to steder hævder de at besidde landets ældste vinmarker, nemlig en vingård i Constantia Valley og en ved huguenotternes gamle by Franschhoek.
Der er nu heller ikke så langt mellem dem, og da de blev befolket af immigrerende vinbønder nogenlunde samtidig sidst i 1600-tallet, kan de såmænd begge have ret. Nok så interessant er det, at de fortsat fremstiller fremragende vine. Og i såvel Constantia som Franschhoek finder man desuden flere restauranter af meget høj kvalitet, både hvad angår tilbud på vin- og spisekort.
Vin siden 1962
Sydafrikas ældste, stadig vinproducerende farm, Groot Constantia, har således eksisteret siden 1692, og man kan stadig se strukturer fra de første bygninger. Og helt tilbage fra den tid har man skabt vine, der også vakte opsigt i udlandet, og kendte forfattere som bl.a. Jane Austen, Charles Dickens og Alexander Dumas har således lovprist Constantias vine i deres værker.
Det var religiøst forfulgte franske huguenotter, som for mere end 300 år siden flygtede fra deres hjemland til Sydafrika, og med sig bragte de hjemlandets vinstokke og stor viden om at lave vin. De slog sig ned, hvor man i dag finder Franschhoek, en charmerende lille by, der opstod i centrum af deres vinområde. Og de medbragte yderligere deres gastronomiske kultur, som siden både er blevet bevaret og forfinet.
Et hav af konkurrencer
Den lille by har derfor i flere år kunnet bryste sig af at have en række af landets absolut bedste spisesteder, hvoraf et par stykker endda har fundet vej til det gastronomiske verdenskort og tit finder en fremtrædende plads i internationale magasiner for vin og mad.
Det er restauranter som Reubens, Haute Cabriere, hotel-restauranten Monneaux og Le Quartier Francais, som alle kan anbefales på det varmeste, og de er ikke engang skræmmende dyre. 37 steder i distriktet kan man prøvesmage de lokale vine, og det er mange steder en ren fest for smagsløgene.
Det er endda på vingårde, der ikke er uvante med at vinde internationale priser og konkurrencer, som der ærligt talt også er så mange af, at det kan være svært at tage dem alle helt alvorligt. I hvert fald scorer områdets producenter jævnligt masser af medaljer og andre priser.
Vinsmagning på hesteryg
Man kan tage på prøvesmagninger, hvor man rider mellem vingårdene eller vandrer, kører i bil eller tramper på lejede mountainbikes. Der er mange muligheder for indkvartering i områderne, både med B&B på farme, på vingårde eller i de små byers hoteller, kroer og pensionater. Og mange af byerne er ret yndige, nærmest romantiske og lettere rustikke med gamle fredede bygninger i ældre hollandsk, georgiansk og victoriansk byggestil i gader med flere hundrede år gamle egetræer som i Stellenbosch, Franschhoek og Wellington.
Bilrattet på skift
Er man rigtig smart, slår man sig sammen fire personer med kørekort og deler en bil. Så kan man skiftes til at køre og smage mindre de dage, hvor man styrer kareten rundt i de uendeligt smukke landskaber med vinstokke i alle dale og højt op på skrænterne på bjerge med så særprægede formationer, at man aldrig vil glemme dem.
Landskabet ligner ikke noget andet her på kloden. Det har helt sin egen identitet som bl.a. også Toscana har det. Man vil ikke være i tvivl om, hvor fotografiet er taget, hvis man har været de steder.
Når problemet med, hvem der skal trækkes med chaufførtjansen er løst, venter mange positive overraskelser, når man roterer glassene, stikker snuden ned mod vinen og hiver duftene ind i næseborene, før man lader smagsløgene fortsætte festen.
Smagen af rustne søm
"Aprikos, pære, hyld med en snert af nødder", mumler en efter at have snuppet et glas med Chenin Blanc. Ved siden står en anden med et glas Cabernet Sauvignon og kan ikke blive enig med sig selv, om indholdet smager af rustne søm, skosværte, eller vinen blot skal have lidt mere luft, fordi den har taget for meget af tøndens smag til sig. Han giver vinen endnu en svingom i glasset og rynker atter på både mund og næse: "For meget garvesyre, den har været for længe på fad, må jeg be’ om en af de yngre designer-vine!"
Et engelsk par over for mig roterer deres glas med smagsprøver på Shiraz (Syrah) og Pinotage. Indholdet sammenlignes med de bedre sydlige Rhône-vine og Bourgogne, og der tales begejstret om en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, mens andre indforstået hylder Pinotagens renæssance med dens tydelige smag af sorte kirsebær.
Andre igen er begejstrede for Sauvignon Blanc med smag af både stikkelsbær og passionsfrugt, mens nogle glas, baseret på Chardonnay, bedømmes som en vellykket kloning af de nye noget federe amerikanske vine og en typisk Côte de Beaune af de gode hvide fra Puligny-Montrachet og Meursault distrikterne.
Journalisten tager over
Jeg synes, de fleste smagsprøver er for gode til at spytte ud igen, men jeg skal heller ikke køre bilen i dag. Med så mange prøvesmagninger, som det kan blive til (foruden et par glas eller flere til frokosten) på sådan en udflugt, lader jeg den indre vinkyper holde fri nogle timer, mens journalisten overtager arbejdet. Så jeg spørger i stedet eksperterne om baggrunden for den store succes, de sydafrikanske vine har haft i de seneste år.
Gentagne gange får jeg at vide, at de sydafrikanske producenter også selv er blevet overraskede over, hvor godt det er gået. I hvert fald i betragtning af, hvad de har været oppe imod i konkurrencen både med de gamle europæiske vinproducerende lande og den nærmest eksplosionsagtige udvikling af vinene i en række lande med billig arbejdskraft og gode dyrkningsbetingelser mange steder i Sydamerika, foruden i Australien, New Zealand og USA.
Og det samtidig med at Sydafrika var igennem hårde tider rent økonomisk, da landets apartheid-styre blev handelsboykottet af de fleste demokratiske lande, og siden arbejdede videre under det nye sorte styres voldsomme nationaløkonomiske problemer.
Eksporten kom med Mandela
Men, som mange vinproducenter tilføjer, så var der også fordele forbundet med de politiske omvæltninger. Dels hindrede isoleringen af landet under apartheidstyret en udenlandsk indflydelse på vinproduktionen, som derfor holdt sig til de gamle druer og metoder, der var kommet til landet med de første immigranter flere hundrede år tidligere. Og dels var der en nærmest euforisk stemning og udenlandsk sympati for landet i de første år med Nelson Mandela som præsident. Det satte skub i vineksporten. Den var på 50 millioner liter i 1994. I dag eksporterer landet mere end 250 millioner liter. Og man bryster sig af at være det eneste af de såkaldte "nye" vinlande, der kan prale af at have vine, som er blevet bedømt til at have samme kvalitet og status som de bedste franske.
Sol og fugt giver mindre garvesyre
Sydafrikas vinområder klassificeres af Det Kapske Vin og Alkohol Institut efter de forskellige distrikter med deres små "wards", der har specielle jordbundsforhold og mesoklimaer, som kan være forskellige.
"Her i landet er de nu ret stabile," forklarer en vinbonde mig og tilføjer:
"Det giver nogle ret fyldige og stabile vine af høj og ensartet kvalitet, alle med deres specifikke karakter efter druesorter, jordbund og hvor på skrænterne, de er dyrket i forhold til solen og højden."
Det solrige klima opbløder tanninen i drueskallerne og tilfører vinen en god struktur med en fin frugtkoncentration, samtidig med at den høje luftfugtighed i de fleste distrikter giver en mindre garvesyre end i vine fra mere tørre områder, beretter en ældre kældermester i Stellenbosch.
Vine til alt
Når man så spørger en række vineksperter på skift, hvilken god vin, de kan anbefale ud over deres egen, så får man altså ret mange navne stukket ud. Men alligevel tegner der sig et billede efter et par navne, der gentages af flere af dem:
"Cape Point Vineyards Isliedh 2005" fra landets formentligt sydligste vinmarker på de kølige, sydvendte skråninger på Noordhoek ikke langt fra havet. Blandingen af 85 procent Sauvignon Blanc og 15 procent Semillon har tilbragt 20 måneder på franske egetræs-fade, og den bør blive i flasken et par år endnu, før du får den fulde fornøjelse af den. Men gemmer du den yderligere 7-8 år, vil den stadig være forrygende til fisk, sushi eller mildere asiatiske retter, siger de kloge om denne tørre hvidvin.
"Cederberg Bukettraube 2006" er en meget speciel, lidt syrlig, halvsød vin fra Cederberg, som er kendt for at lave fremragende hvide vine, og denne her rammer en spændende balance mellem en sødlig frugtsmag og det syrlige. Den skal serveres ret kold og er meget velegnet til fjerkræ, især serveret med karry, og til stærke oste.
Og af røde vine pegede flere på en Cabernet, baseret på druer, der vokser i 350-400 meters højde på Simonsbergs sydvestlige skråninger, hvor køligheden i højderne betyder, at druerne modner over en lidt længere periode end længere nede. Det skulle være godt for syreindholdet og dermed evnen til at ældes, hvis jeg forstod vinmagerens forklaring på, at resultatet var blevet så godt med denne "Rustenberg Peter Barlow 2004". En vin med tyngde, smag af solbær og sorte kirsebær, velegnet til en rød bøf.
De røde vine synes i hastig fremmarch mod det bedre fra det middelmådige, siden man for 15 år siden for alvor begyndte at genplante druer til det brug, især Shiraz (Syrah) og Pinotage, og den udvikling synes meget lovende, siger de lokale eksperter.
Ikke bare bondemad
Hvad spiser man så ellers her på de kanter til de mange interessante sydafrikanske vine? De gamle lokale opskrifter er tung bondemad, ofte med brug af indvolde, bønner, rodfrugter og majs. Det vil de fleste turister næppe blive fristet af. Men man får herlige fiskeretter, østers, krabber, rejer og hummer, især i de små kystbyer, hvor man i den lune periode mange steder sidder lige ud til strandene og spiser med de friske hvide vine eller rosé i glassene. De fleste er tørre, men der fremstilles også søde vine, der, ligesom blandt andet portvin, er forstærket med vinsprit til 18-20 pct. og er velegnet både som aperitif og til desserter.
Bøffer som pige-inderlår
I Hermanus, hvor store hvaler og delfiner boltrede sig kort fra stranden, fandt vi et fint lille sted, "B’s Restaurant", hvor alle i gruppen var enige om, at de røde bøffer, vi fik serveret med friske sprøde asparges og svampestuvning, næppe findes bedre. Kød så mørt, at man kunne tygge det med øjenlågene. Dertil en fyldig rødvin fra "Boland Cellar" i Paarl (Sauvignon No. 1 Reserve 2004). Heller ingen klagede over den.
Vildt er der mange muligheder for at få serveret, og menukortene byder således på de forskelligste ting som ryper, struds, kudu og forskellige andre hjortearter, vildsvin, krokodille, zebra, som ofte serveres stegt med bl.a. mango og kokosmælk, tilsat lidt kanel og honning, eller i andre tilfælde med karry, ananas og rød peber.
Et sted var tilbehøret til en kreolsk anretning af hjorte-filet lidt hvidløg, muskatnød, spidskommen, bananer, abrikos- juice, ingefær, kanel, tilsat et par skvæt cognac og lige så meget portvin. Det lyder vildt, men var meget delikat.
Så er den ged barberet
Er der noget, de også laver fremragende i den østlige del af Cape-området, så er det gedeoste. Det er en forholdsvis ny industri, selvom man i landsbyer og på farmene omkring Grahamstown før har arbejdet med udviklingen af disse oste i mindre målestok.
Nu har et halvt hundrede farmere omkring det, man kalder Makana Goat Village, med et tilskud på omkring 4 millioner kroner fra EU, sat gang i et større projekt, som foreløbig har skabt fremragende gedeoste og arbejde til 100 mennesker på 10 farme, men yderligere 39 andre farme er på vej ind i projektet, som dermed tegner godt for hele området med yderligere 400 arbejdspladser. Og der mangler ikke drikkelige vine til at skylle ostene efter med. Prøv med en Stellenzicht Golden Triangle Piontage 2004. Purpurfarvet hen mod det skarlagensrøde og med en aroma af blomme og solbær. Guf til geden.
Fakta
Sydafrika ligger syd for ækvator, så årstiderne er omvendt i forhold til Danmark, hvor vi har vinter, når de sydpå har sommer. Vinhøsten foregår derfor ikke som i blandt andet Frankrig i september-oktobernovember, men derimod fra januar til ind i marts.
Der er kun en god times bilkørsel fra Cape Town til vindistrikterne omkring Stellenbosch, Franschhoek, Wellington, Paarl og Constantia, men vil man se og smage mange vine, kan det anbefales at finde indkvarteringer ude i vindistrikterne.
Mulighederne er mange, og man kan på turistkontorerne, eller ved ankomsten i lufthavnen i Cape Town, finde en gratis og meget omfattende og lommevenlig guidebog på 200 sider med kort, kørselsvejledninger, navne på vingårde, indkvarteringer, seværdigheder, restauranter osv.. "Cape Town - Cape Winelands Route 62" hedder denne tryksag. (www.sacape.co.za). Der er afmærkede vandreruter gennem nogle af de smukkeste områder i Stellenbosch. Stierne har forskellige længder fra 5,3 km op til 24 km, og der er varierede sværhedsgrader, alt efter om man vil gå i forholdsvis fladt terræn eller op i højderne med flot panorama-udsigt.
Vinflasker i natfængsel
Hvis du vil købe vin i butikker eller supermarkeder til en drink på sengekanten, skal du være opmærksom på, at selvom butikkerne holder sent åbent, så ryger der et gitter for vin- og spiritusflaskerne klokken 20. Du skal faktisk have været forbi kasseapparatet med flasken før klokken 20, ellers ryger den tilbage bag gitteret. Og hele søndagen er flaskerne buret ind, selvom butikkerne har åbent.
Champagne-ruten
Sydafrika laver også mousserende champagne- lignende vine, ganske som man fremstiller crémant i bl.a. Bourgogne og cava i Spanien. Så man kan også tage på en sydafrikansk "champagne-tur", hvor man besøger disse fabrikanter.
Cognac-ruterne
Og som i mange andre vinproducerende lande destillerer man også druerne til forskellige slags brandy efter samme metoder, som man laver cognac i Frankrig. Derfor kan man også i Cape-provinsen køre på to "brandy-routes" og se, hvordan man her gennem de sidste 325 år har arbejdet med den mere spirituøse udnyttelse af druerne og smage på resultaterne.
"Western Cape Brandy Route" giver mulighed for at kigge indenfor i 13 destillerier i Stellenbosch, Wellington, Worchester, Paarl og Elgin, mens "R62 Brandy Route" gennem den pittoreske Breede River Valley og Little Karoo regionen med strudsefarme, vingårde og små landsbyer, bringer jer forbi syv destillerier med en interessant gammel historie.
Denne artikel har tidligere været bragt i Rejsemagasinet Vagabond REJS.
Tegn abonnement på REJS - klik her
