Travelmarket Danmark
Log ind

Norwegian-trafikvækst på 1.533 % på 10 år

Norwegian-trafikvækst på 1.533 % på 10 år

07-02-2012
Med Norwegians nylige meddelelse om en samlet ordre på 222 nye fly til en værdi af 123 milliarder kroner, er der lagt op til en passagervækst ud over det sædvanlige.

Men det vil principielt også være i tråd med den udvikling, som Norwegian har gennemlevet i løbet af de seneste 10 år.

Går man således tilbage til januar måned 2003, havde det norske lavprisflyselskab i alt 63.439 passagerer om bord i selskabets fly.

I januar 2012 - altså godt 10 år senere - var der 1.134.142 passagerer, der havde valgt at flyve med Norweigan i januar måned. Det svarer til en samlet passagervækst på 1.533 % igennem perioden.

Måned Antal passagerer Vækst i pct.
JAN12  1.134.142  17 %
JAN11  965.785  17 %
JAN10  827.743  28 %
JAN09  648.302  5 %
JAN08  615.524  46 %
JAN07  420.779  30 %
JAN06  324.097  110 %
JAN05  153.908  19 %
JAN04  129.879  87 %
JAN03  69.439  n/a
Kilde: Norwegian.no

Det vil dog være urealistisk at forestille sig, at Norwegian fortsat vil kunne ekspandere i samme tempo, omend flådeudvidelsen forudsætter en kraftig passagervækst.

13 nye fly i 2012

I 2012 forventer Norwegian at tage imod 13 fabriksnye fly, hvoraf de to første allerede blev leveret i januar måned. Norwegian råder lige nu over en flåde på 62 fly, hvoraf 48 er af typen Boeing 737-800, mens der stadig er 14 ældre Boeing 737-300 fly tilbage.

Den igangværende flyordre på Boeing 737-800 er på 78 enheder, der leveres direkte fra samlefabrikken i Renton udenfor Seattle. Disse fly skal indfases frem til 2018. Der er tale om en oprindelig bestilling på 55 fly samt de 22 nye fly fra den senest offentliggjorte ordre. Heruodver er der et fly, som Norwegian i slutningen af 2011 overtog direkte fra Boeing-fabrikken på vegne af Air Berlin, der var nødsaget til at afbestille et allerede produceret fly.

Der er allerede installeret WiFi-bredbånd i 34 af 48 allerede leverede 737-800 fly, således at over 70 % af de nye fly i øjeblikket kan tilbyde denne facilitet til passagerne.
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd