Rejseguide til Israel

- Vælg område -
» Israel
Landet Israel er en stor sammenblanding af store naturoplevelser, historiske seværdigheder og imponerende helligdomme. Man kan opleve landets utrolige historie, og man kan tage på ture i landets stenørken eller subtropiske dale.
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 1.380,- Fra 1.852,- Fra 4.391,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Fakta

Top
Lokalt navn
Medinat Israel
Hovedstad
Jerusalem
Areal
28.000 km2
Primære sprog
Hebraisk og arabisk
Største religion
Jødedommen, Islam
Indbyggere
6.030.000 inklusive Gaza og Vestbredden (2000)
Styreform
Republik
Geografi
Israel er på størrelse med Belgien, men byder på det mest utrolige landskab. Den sydlige del af landet er på grund af Negevørkenen hakket og goldt. Nord for Jerusalem er klimaet subtropisk og landskabet ret fladt, grønt, men lettere afsvedent. Den nordlige del af landet er til gengæld ualmindeligt smukke med høje og ikke mindst frodige bjerge. Særligt Golan-højderne gør sig bemærkede i den forbindelse.

Rejseforberedelse

Top

Bedste rejsetid

Varmen ligger som en dyne over Israel hele sommeren. I Tel Aviv er den klistret og fugtig, i Eilat er den tør som en bageovn, mens den i Jerusalem og den nordlige del af landet er mere europæisk, hvad fugtighed angår. Men temperaturerne ligger alligevel på den meget lune side af 30. Fra november til marts falder der mellem 80 og 150 millimeter regn om måneden. Til gengæld falder temperaturen til mellem 10 og 25 grader. Israel er derfor mest behagelig i efteråret eller foråret.

Rejselitteratur

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Top

Valuta

Shekel (NIS) Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der findes netcaféer over hele Israel, men særligt i de store byer. De sætter ikke ligefrem store skilte ud på gaden for at reklamere for deres eksistens, så spørg dig frem.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Israel skal man ringe på følgende numre: Ambulance: (101) Politi: (100)

Drikkepenge

Mens resten af verden så småt er på vej væk fra drikkepengesystemet, er israelerne kun lige begyndt. Det ses tydeligst på restauranter, hvor tjenerne uden blu med store typer skriver "service NOT included" nederst på regningen. Taxachaufførerne har set i øjnene, at man ingen vegne kommer med den slags valgfrihed for kunden. Chaufførerne beregner derfor typisk rigelige drikkepenge til sig selv, når prisen aftales før en tur. Derfor bør man som hovedregel aldrig betale mere end 20 NIS for at blive kørt nogen steder indenfor Jerusalem.

Vægt og mål

Man benytter følgende vægt- og måleenheder i Israel: Længde: meter Vægt: kilo Enkelte steder kan man se opmålinger i miles eller pounds, men de er oftest ledsaget af målet i meter eller kilo.

Fotografering

Man må hellere end gerne fotografere overalt i Israel. Man skal bare dog respektere skiltningen ved religiøse steder og ligeledes mennesker i gang med at bede eller iført religiøse dragter. Det er heller ikke nogen god idé at tage alt for mange nærbilleder af militære installationer.

Drikkevand

Vandet kan i langt de fleste byer drikkes direkte fra hanen. Men det smager ikke altid særligt godt og for en sikkerheds skyld kan man ligeså godt købe de billige vandflasker, der fås overalt. Så undgår man med sikkerhed dårlig mave på den konto.

Elektricitet

I Israel benytter man følgende strømkilde: 220 volt, AC/ 50HZ.

Åbningstider

Butikker har åbent fra 8.00/9.00 til 13.00 og fra 16.00 til 19.00 (søndag-torsdag) og 8.00/9.00 til 14.00 (fredag). Banker har åbent fra 8.30 til 12.30 (søndag-fredag) og yderligere fra 16.00 til 18.00 (søndag, tirsdag og torsdag).

Mad og drikke

Israelsk madkultur er en underlig størrelse og stort set ikke eksisterende. Landet har kun eksisteret i lidt mere end 50 år, og madkulturen bærer derfor præg af de traditioner og kulturer, indvandrerne har taget med hjemmefra. Derfor finder man restauranter fra alle tænkelige lande med menukort inspireret af regionen og andre indvandrere. Det vil føre for vidt at fremhæve nogen retter frem for andre, men ingen bør dog tænke på at forlade Israel uden at have smagt et pitabrød med falafel eller shawarma fra en af de utallige små butikker med blinkende lysstofrør og masser af plastikskåle med grøntsager og dressinger.

Forhold for handicappede

Langt de fleste seværdigheder og større hoteller er med ramper og handicaptoiletter gearede til at tage imod handicappede besøgende. I visse særligt arabisk dominerede områder er forholdende knap så gode. Spørg på hotellet eller ring i forvejen inden du begiver dig af sted i den retning.

Helligdage

Både jøder, muslimer og kristne har et utal af helligdage, der festligholdes eller respekteres i vidt forskelligt omfang. Om der er ændringer i butikker og seværdigheders åbningstider afhænger derfor fuldstændig af hvilken del af landet man er i. Generelt kan man dog sige, at de jødiske helligdage trods alt har størst betydning for de rejsende, da langt de fleste butikker og seværdigheder drives af jøder. Men det betyder også, at man som regel kan være heldig at finde en arabisk butik, der har åbent, hvis man ikke har købt ind i tide inden en helligdag.

Overnatning / Hotel

Top

Camping

Campingpladser er ret almindelige i Israel. Men prismæssigt har de svært ved at konkurrere med de mange vandrehjem. Alternativer til campingpladserne er strandene ved og syd for Tel Aviv, Haifa og Eilat. Andre steder kan man komme i konflikt med myndighederne, så spørg på forhånd.

Hoteller

Israel har enormt antal sengepladser på luksushoteller og næsten lige så mange amerikanske gæster, der gerne betaler "amerikanske priser" for opholdet. Der findes også billigere hoteller i de større byer, men alternativet til de dyre hoteller er typisk B&B, gæstehuse eller hostels.

Pension

De fleste kibbutzer har gæstehuse med tilhørende faciliteter som pool eller strand og forskellige sportsaktiviteter. Kibbutzerne ligger ofte i naturskønne omgivelser og et ophold her giver samtidig et godt billede af livet i de verdensberømte kibbutzer. Ved kontakt til det lokale turistkontor kan man finde frem til udmærkede B&Bs mange steder i Israel. Priserne er rimelige og standarden som regel det samme. Man kan også finde B&Bs ved at kigge efter opslag på gader eller busstationer eller ved at lade sig kontakte af "spejdere" samme sted. For at blive opdaget er det en god idé at medbringe sine tasker, så man signalerer, at man er boligsøgende.

Vandrehjem

Der findes mange vandrehjem/hostels i Israel. De findes over det meste af landet, og er en billig form for overnatning.

Lokal transport

Top

Fly

Det israelske indenrigsselskab Arkia forbinder de seks største byer med hinanden. Men afstandene i Israel er så små, busserne så billige og besværet med flyrejser så stort, at indenrigsflyvning ikke udgør noget reelt alternativ til busserne. Book flybilletter her.

Bus

Alle israelere kører bus lige meget hvor de skal hen. Selv den mindste lille flække har en busstation med forbindelse til de større byer. Busserne er præcise, hurtige og billige. Indehavere af et internationalt studiekort (ISIC) får tilmed ti procents rabat på de længere ruter. De senere år har busserne været mål for flere terrorangreb. Men set i lyset af, at det israelske statslige busselskab Egged er verdens næststørste, er risikoen for at blive bombet under en bustur forsvindende lille. Dertil kommer, at den slags attentater er meget sjældne.

Tog

Det israelske togselskab ISR kører med danske IC3 tog, men de kører ikke ret meget. Der er nemlig få linier og ikke så mange afgange som med busserne. Dertil kommer, at stationerne ofte ligger et stykke uden for centrum i modsætning til busstationerne. Til gengæld er togbilletter endnu billigere end busbilletter og rejsende med ISIC-kort får 20 procents rabat. De populære deletaxier kaldet sheruter kører mellem de store byer ad de samme ruter som busserne. Priserne er ofte lidt højere end med bussen, og den kører først, når den er fuld. På shabbat er de den eneste forbindelse mellem byerne, og i de arabiske områder er sheruterne et hurtigere og mere komfortabelt alternativ til de lokale busser.

Taxi

Der findes masser af taxier i de større byer. Alligevel er priserne relativt høje med, mindre man prutter prisen ned på forhånd eller sikrer sig, at taxameteret er slået til. Hvis man er fire eller mere er taxaerne ofte billigere end at tage bussen, men husk at aftale en pris på forhånd. I Jerusalem bør man ikke betale mere end 20 NIS, næsten lige meget hvor man skal hen.

Billeje

Alle de store biludlejningsfirmaer har flere afdelinger i Israel. Priserne ligner til tider dem, man ser i Europa, men en lejet bil kan til tider være både en økonomisk og en tidsmæssig fordel, hvis man vil nå flere seværdigheder i afsides liggende egne på kort tid.

Andre transportformer

Mange israelere, særligt soldater tomler, og det er nærmest en borgerpligt at tage en soldat med, hvis man har plads. Turister bør dog ikke tomle med mindre de kender vejen på forhånd.

Specielle forhold

Top
Man skal ikke have visa på forhånd for at rejse ind i Israel. Man får et "landing card" i flyet kort inden landingen, som man udfylder og afleverer ved ankomsten. Men hvis man har planer om rejse videre til Syrien, Libanon eller andre arabiske lande, med undtagelse af Jordan og Egypten, er et israelsk passtempel en absolut uoverkommelig forhindring. De arabiske lande har ikke anerkendt staten Israels eksistens og tillader derfor ikke, at man har været i Israel. For at sløre sit besøg i Israel skal man bede om at få indrejsestemplet på et løst stykke papir, der afleveres ved udrejsen fra Israel. Husk at tage højde for om du måske senere i passets gyldighedsperiode skulle få brug for eller lyst til at rejse til et af de arabiske lande. Det israelske stempel bliver jo siddende.
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK