Seværdigheder Holland

Seværdigheder Holland

Amsterdam

Anne Franks hus

De fleste har om ikke læst, så i det mindst hørt om Anne Franks gribende skæbne under anden verdenskrig. Hendes hus er i dag et overordentligt populært museum.

De røde lygters distrikt

De røde lygters kvarter hedder Walletjes på Hollandsk og er over hele verden set som symbolet på det liberale Holland. 5000 prostituerede arbejder i kvarteret, der samtidig er et at Amsterdams ældste. Og alene af den grund et besøg værd.

Kanalerne

Nordeuropas Venedig er måske lige i overkanten, men Amsterdams mange kanaler gør byen til noget særligt. En kop kaffe ved bredden eller en tur i vandcykel er de bedste måder at opleve den del af byen på.

Rembrandtmuseet

Rembrandts hjem i Amsterdam gennem næsten 20 år er i dag indrettet til museum naturligvis med hans værker. Ikke mindre end 250 af hans malerier kan ses i det tre etager store hus, der blev opført i det 17. århundrede. Rembrandts eget arbejde bliver sat i perspektiv af hans studerendes værker, der også er udstillet på museet.

Rikjsmuseum

Rikjsmuseum i Amsterdam er Hollands største museum og huser værker af alle Hollands store malere ikke mindst fra guldalderen. Museet har været åbent for offentligheden siden 1885. Samlingen rummer malerier, keramik, kakler med mere helt tilbage fra det 15. århundrede

Holland

Miniature byen Madurodam

Madurodam i De Haag er en fantastisk miniatureby a la Legoland. Hele Holland er praktisk talt gengivet i miniatureformat, så hvis man ikke har tid til at besøge hele landet, er Madurodam et sjovt alternativ.

Van Gogh museet

Van Gogh har lagt navn og de fleste malerier til museet i Amsterdam ikke langt fra de øvrige museer. Kigger man indenfor, vil man opleve at også værker af Toulouse-Lautrec og Gauguin er udstillet. Museet er inddelt efter de fem perioder, der også opdelte Van Goghs liv og arbejde.

Middelburg

Byen Middelburg

I guldalderen var Middelburg Hollands vigtigste handelscentrum efter Amsterdam. Byen bærer stadig spor af sin storhedstid blandt andet i form af sin katedral og de karakteristiske facader i den gamle by. Byen kan opleves både til fods eller fra søsiden fra en af turistbådene. Middelburgs rådhus anses som værende en af Europas flotteste ikke-religiøse bygninger opført i Gotisk stil.

Maastricht

Byen Maastricht

Maastrichts historie går mere end 2000 år tilbage til dengang romerne grundlagde byen på bredden af det, der i dag hedder Maas-floden. Maastricht ligger i det sydvestligste hjørne af Holland meget tæt ved grænserne til Belgien og Tyskland. St. Servatius kirken er Hollands ældste. Maastrichts anden store seværdighed er Bonnefantenmuseet, der har en flot samling skulpturer og malerier. I visse tilfælde daterer effekterne sig tilbage til tiden før det 17. århundrede.

Nordholland

Drenthe regionen

Drenthe er primært en landbrugsregion, men regionen har også mange fortidsminder, der tydeligst kommer til udtryk omkring landsbyerne Havelte og Saxon. Områdets hovedby Assen har derimod ikke det store at byde på.

Friesland regionen

Hovedbyen i Friesland hedder Leeuwarden og har en rig historie, men ellers er byen og regionen bedst kendt for sin smukke natur, der tiltrækker mange trækfugle og turister. Særligt øerne i Friesersøen tiltrække begge dele. I øvrigt voksede den senere så kendte Mata Hari op i Leeuwarden.

Groningen regionen

Karakteristisk for region Groningen er de gamle huse fra det 14. århundrede. Desværre gik 2. verdenskrig så hårdt ud over de ellers så solide huse, at mange har måttet restaureres. Men det ødelægger dog ikke oplevelsen for besøgende.

Rotterdam

Boymans van Beuningen museum

Boymans van Beuningen museum rummer en spændende samling malerier og skulpturer fra tiden mellem det 14. århundrede og i dag. Museet ligger på Museumpark 18.

Havnen

Havnen i sig selv er også et besøg værd. Rotterdams havn er Europas største og travleste. Med sine høje kraner og enorme skibe fra alverdens lande imponerer og fascinerer den enhver der kigger forbi. Er en tur langs kajen ikke nok, kan man opleve havnen fra søsiden. Der findes turbåde i flere prisklasser, så spørg dig for i byen.

Rotterdam by

Tyskerne gjorde under 2. verdenskrig en ende på det meste af Rotterdams gamle by. Så den by, der møder turister og andre besøgende i dag, er domineret af moderne bygninger i glas og stål. Går man en tur langs vandet får man et flot kig over byen. Ikke mindst ved solnedgang.

Sydholland

Flevoland regionen

Flevoland kom først på landkortet i 1950erne, da området blev drænet for havvand. Selv den dag i dag kan man på nærmeste hold følge dræningsprojekter, der endnu ikke er afsluttede. På den måde fungerer Flevoland som et museum over menneskets kamp mod naturen.

Gelderland regionen

Gelderlands hovedstad Arnhem blev voldsomt ødelagt under 2. verdenskrig, men er nu genopbygget og nybygget. Byens største aktiv er det store frilandsmuseum med gamle gårde, møller og værksteder. Arnhem er et fint udgangspunkt for cykelture, og byen ligger ikke ret langt fra Hoge Veluwe National Park. Parken er et populært turistmål blandt andet på grund af sit museum med en Van Gogh-samling.

Vestholland

Mauritshuis museet

Mauritshuis-museet rummer en meget flot samling værker fra en lang række hollandske malere. Blandt dem Rembrandt, Rubens og Vermeer. Bygningen er tegnet og opført af mesterarkitekterne Jacob van Campen og Pieter Post i 1640.

Omniversum biografen

Omnimax-biografen Omniversum er en god leverandør i totaloplevelser. Velplaceret i de bløde stole har man en glimrende udsigt til det 840 kvaratmeter store lærred, mens surround-lyden fuldende oplevelse.

Parlamentet

Det hollandske parlament holder til i Binnenhof, og her har den regerende forsamling faktisk holdt til siden 1200-tallet. En guidet tur i de historiske og flotte bygninger indbefatter besøg i Riddersalen og i parlamentets første og andet kammer.

Østholland

Overijsel regionen

Den gamle hansestad Zwolle er Overrijselregionens bedste bud på en spændende by. Zwolles historie begynder i det 9. århundrede, men først i 1400-tallet blomstrer byen for alvor. Dengang var byen et vigtigt centrum for handel med varer som sandsten, korn og fisk fra Østersøen. Det og en et par bygninger fra den hollandske guldalder er der stadig eksempler på i Zwolle.

Har du fået lyst til at rejse til Holland?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Charter (fly+hotel)
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her