Rejseguide til Martinique

Rejseguide til Martinique

Martiniques tilknytning til Frankrig er synlig i sproget, vinen, maden og de fashionable butikker, men ellers er øen helt sin egen. Tropeparadisets beliggenhed i det yderlige Caribien giver et klima, en natur og en kultur, som ikke findes andre steder.

Fakta


  • Departement de la Martinique

  • Fort-de-France

  • 1.100 km2

  • Fransk, men dialekten creolsk patois bliver talt

  • Romersk katolicisme

  • 414.516 (2000)

  • Fransk departement

  • Martinique er en tropisk vulkanø i det nordlige Caribien. I nord ligger høje bjerge og store vulkaner, mens de sydlige dele er dækket af sukkerrør. Strandene findes med sort, hvidt og blandet sand, men lige meget hvilken farve det har, grænser det op til smukt turkist vand, der er rent og indbydende.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Efteråret er regntid på Martinique, som ellers er en dejlig tropisk destination, der tilbyder høje temperaturer hele året. Det er højsæson for orkaner fra midten af juli til midten af oktober, og her kan det være farligt at komme til øen, selvom Martinique er sluppet fra de værste storme de sidste par år.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Fransk Franc, 1 franc = 100 centimes
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er masser af opkoblinger på Martinique, men antallet af netcaféer er ikke særlig stort. En del hoteller har adgang til Internettet, og der er det muligt at få lov til at komme på nettet mod betaling.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp på Martinique skal du ringe på følgende numre:
Politi (17)
Brandvæsen (18)
Lægehjælp (71 59 48)

Drikkepenge

Der bliver sat pris på omkring 10 procent i drikkepenge på restauranter og hoteller. Normalt vil der allerede være lagt drikkepenge til regningen, men tjenerne forventer alligevel lidt for den personlige betjening.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 06.00 på Martinique

Vægt og mål

På Martinique benytter man følgende måleenheder:
Temperatur: grader
Afstande: kilometer
Rumindhold: liter

Fotografering

Hvis man vil undgå at fornærme nogen, er det bedst at spørge, før man begynder at tage billeder af folk.

Drikkevand

Drikkevandet er stærkt kloret, men relativt sikkert at drikke især i byområdet. Sarte maver kan have det lidt svært med det høje klorindhold, men der kan købes vand på flaske mange steder.

Elektricitet

På Martinique benytter man følgende strømkilde:
220 V AC, 60 Hz

Åbningstider

Butikkerne har åbent fra 8.30 til 18.00 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 13.00 (lørdag).
Bankerne har åbent fra 7.30 til 12.00 og fra 14.30 til 16.00 (mandag-fredag).

Mad og drikke

Der er både franske og caribiske træk i køkkenet på Martinique. Den nemme adgang til alt godt fra havet er synlig i maden, der ofte er domineret af fisk og skaldyr. Det tropiske klima gør, at der til dessert kan nydes eksotiske frugter i lange baner. Franskmændene sørger for, at der kan drikkes vin til maden, men den lokale rom er et spændende alternativ, især hvis den blandes lime juice, bitter og sirup, så den bliver til den lokale ti-punch.

Forhold for handicappede

Der er ikke gjort meget for de handicappede på Martinique. Det er stadig vigtigt at ringe i forvejen for at forhøre sig om faciliteterne på hoteller og transportmidler.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
1. maj
VE dag, 8. maj
Bastilledagen, 14. juli
Assumption, 15. august
Allehelgensdag, 1. november
Juledag, 25. December

Flytbare helligdage
1. påskedag, marts eller april
Kristi Himmelfartsdag
Pinsemandag

Overnatning / Hotel

Camping

Der er campingmuligheder næsten overalt på øen. I bjergene, på strandene og i skovene findes campingpladser med mere eller mindre udbyggede faciliteter. Der kan også lejes en campingvogn, så man slipper for at skulle have telt med.

Hoteller

Der er mere end 3600 hotelværelser fordelt på 90 hoteller på Martinique, så der er nok at vælge mellem.

Pension

Der er en del bead and breakfast-steder på Martinique. Gæstehuse køres af lokale familier, der er med i en organisation, der hedder les Relais Creoles, og der er privat indkvartering gennem flere organisationer som Gîtes de France, Martinique eller Logis Vancances Antilles.

Vandrehjem

Der er enkelte vandrerhjem på øen, blandt andet et der ligger et godt stykke fra centrum af Fort-de-France og et i Le Morne-Rouge.

Andre overnatningsformer

Der kan lejes huse, villaer eller lejligheder rundt omkring på øen. Faktisk kan man leje sin egen private ø.

Lokal transport

Fly

Der kan lejes fly og helikoptere hos Air Martinique. Men øen er så lille, at der sjældent vil blive brug for flytransport.

Bus

Der går minibusser rundt på øen, der kaldes taxico eller TC, hvilket henviser til betegnelsen taxi collectif. Der er også lokale busser i de enkelte regioner.

Tog

Der er ikke nogen jernbane på Martinique

Taxi

Der er omkring 200 taxier på Martinique, der kører til en fornuftig pris. Taksterne stiger til næsten dobbelt pris fra 20.00 til 6.00 om morgenen.

Billeje

Der er biludlejning flere steder på øen, og der kan også lejes scootere og knallerter. Man skal være fyldt 21 og have mindst et års kørselserfaring for at kunne leje bil på Martinique.

Båd eller færge

Der går færger fra Fort-de-France til Pointe du Bout, Anse Mitan, Anse de l’Âne og til Trois-Ilets.

Har du fået lyst til at rejse til Martinique?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud