Flyv til De Forenede Arabiske Emirater

Billige flybilletter til Forenede Arabiske Emirater

Fra
Til
Afrejse
Hjemrejse
Rejsetype: Retur
Billettype: Economy
Søg med flere afrejselufthavne
Vi sammenligner flypriser fra.... Sammenlign flybilletter fra hundredevis af selskaber og mange, mange flere
»Forenede Arabiske Emirater

Flyv til De Forenede Arabiske Emirater

PÅ EVENTYR: Arabien er eventyrlig, og Emiraterne er som taget ud af 1001 nat. Tag et fly hertil, og dørene til en skøn verden i overflod vil åbne sig.

Flyv til Emiraterne eller De Forenede Arabiske Emirater som består af syv små emirater, der har indgået en føderation. Emiraterne ligger helt ud til Den Persiske Golf på den østlige arabiske halvø. De billigste flybilletter finder du på Travelmarket.dk.

Føderationens hovedstad Abu Dhabi er også hovedstad i emiratet af samme navn. Det næststørste emirat er Dubai, og de andre mindre emirater er Sharjah, Ras Al Khaimah, Fujaira, Umm Al Quwain og Ajman.

Mod sydøst ligger Oman, og vest for landet ligger Saudi-Arabien. De Forenede Arabiske Emirater har en stolt historie og en rig kultur og samtidig en moderne nutid, der er trendsættende og nyskabende. Der er således mange grundet til, at mange flyver hertil på ferie.

Kombinationen af det farverige, duftende og betagende Arabien med et hypermoderne samfund er et moderne eventyr, der ikke har nået sin slutning.

Hvis man vil videre rundt med fly i regionen, så kan det gøres ved, at man i Travelmarkets søgemaskine vælger ”flere stop” i stedet for blot ”tur/retur”, som er standard.

Guld og glimmer

Emiraterne er et shopping-paradis! Her er de reneste, største og lækreste indkøbscentre i verden. Det skyldes naturligvis, at der i de olierige emirater er masser af penge i overflod, og de skal bruges på arabiske smykker, kunst, guld og sølv, tøj og sko, designervarer og tusind andre ting.

De internationale kæder er derfor massivt tilstede i storcentrene med alle kendte designernavne.

Hedebølge

Der er ikke mange dages regn om året i Emiraterne, så hvis man er til sikker sol, er det flybilletter hertil, man skal have fat i.

Emiraterne får vand ved at afsalte havvand, så parker og resorts står grønne og frodige. Når vi har vinter – oktober til midten af marts – er Emiraterne behagelige med en temperatur på cirka 27 grader og op. Fra marts til oktober derimod går temperaturerne bare opad, og heden er stegende.

Strandene i Emiraterne er rene og smukke. Så langt øjet rækker, vil man se glitrende hvide sandstrande, der kysser det skarpblå, varme hav. Alle former for vandsport findes overalt, og især snorkling og dykning hitter.

Safari i ørkenen

De fleste steder er der gode muligheder for at tage med på ørkensafari, og det er en oplevelse for de fleste turister.

På grund af varmen begynder en typisk safaritur sidst på eftermiddagen, og man er først hjemme sent på aftenen. Feriegæster fra vesten oplever at "flyve" over klitterne. De rider på en kamel, ser en mavedanserinde eller spiser en rigtig arabisk buffet.

Dubai

Dubai er på få år gået fra søvnig ørkenstat til et moderne land med en af verdens hurtigst voksende byer, Dubai By.

I byen bor der lidt over to millioner mennesker fra mere en 200 forskellige lande. Det er således en af de mest kosmopolitiske byer, som turisterne kommer til. Fly fra og til hele verden lander og letter i en konstant strøm, og flybilletter til Dubai er da heller ikke længere et særsyn i alverdens lufthavne.

Dubai er nemlig en eftertragtet destination for feriegæster, der vil opleve den ultimative luksus. Her er rekorder noget, man slår, så naturligvis ligger verdens højeste tårn, Burj Khalifa, i Dubai. Det strækker 828 meter op mod den skyfrie himmel.

Det suverænt mest luksuriøse hotel på hele kloden ligger også i Dubai. Hotellet Burj al-Arab går her under betegnelsen verdens eneste syvstjernede hotel.

Selv om temperaturerne er skyhøje, har det heller ikke forhindret Dubai i at tænke på skisport. I storcentret Mall of the Emirates ligger verdens tredjestørste indendørs skiløjpe, der bruger 6000 ton sne og måler 400 meter. Ski, støvler, sokker, snowboards, flyverdragter ligger klar, så feriegæster skal kun nyde og lege. I Dubai Mall kan skøjteprinsesser og -prinser lave deres piruetter på skøjtebanen med de olympiske mål.

Dubai Mall, der er Verdens største shoppingcenter, er et must for shopping-glade feriegæster. I centret er der over 1200 butikker, man kan shoppe i.

Abu Dhabi

Det største emirat, Abu Dhabi, er moderne og nærmest futurisk med sine flotte, nye bygninger. Helt på samme måde som i Dubai har man investeret kraftigt i byen.

Samtidig er Abu Dhabi et skønt ferieparadis med lange, hvide sandstrande, der hvert år får turister til at flyve til emiratet. En flybillet hertil er særlig attraktiv i november, når der er Formel 1 eller til januars PGA-tour.

Der er mange skønne steder at vælge imellem for turisterne, men et sted som Saadiyat Islan Resort gør de fleste glade. Øen Saadiyat er en lav sandø, der forbindes med byen af en bro.

På øen er der golfbanen, nye hoteller og ti kilometer lang, lækker og hvid strand. I det centrale Abu Dhabi kan man hygge sig på strandpromenaden, se Sheik Zayeds moské eller gå i mærkevarebutikker. På markederne kan man også få mange timer til at gå, for her er guld, krydderier, keramik, tæpper – ja, alt hvad turister forbinder med Arabien af dufte, farver og lyde.

Sharjah

Emiratet Sharjah er det tredjestørste og er naboemirat til Dubai.

Byen her et gammelt centrum, smukke strande og gode shoppingmuligheder. Sharjah er et turistmål på vej frem, og så gør det heller ikke noget, at flyveturen til Emiraterne kun tager seks en halv time.

Basaren har mere end 600 butikker, og med flybilletten hertil kommer man til det rigtige Arabien. Men samtidig har man alle de moderne bekvemmeligheder lige ved hånden. Udflugter til Dubai er også en mulighed, mange turister benytter sig af.

Sharjah er en forholdsvis grøn by, hvilket skyldes Kahlid-lagunen, der snor sig gennem byen. Her er masser af træer og grønne områder.

Modsat de øvrige emirater, bliver der ikke serveret alkohol i Sharjah, så hvis man vil have vin til maden, må man altså køre til Dubai, der har en overflod af restauranter, barer og klubber.

Ras Al Khaimah

Det nordligste af Emiraterne, Ras Al Khimah, ligger skønt ud til Den Persiske Golf med sine lange, hvide strande.

De betagende palmer, der stille vifter i vinden, skygger dig, når du ligger på den glitrende strand.

I vandet er der altid – hele året rundt – en behagelig vandtemperatur. Men det er under vandet, de største oplevelser venter. Her er skibsvrag i massevis og smukke koraller, der kun overgås af stimer af fisk i de vidunderligste farver.

For de historisk interesserede er den gamle moské og det historiske museum værd at besøge. Det gamle fiskemarked og de gode muligheder for at shoppe går op i en højere enhed. Moderne butikker som Manar Mall er heller ikke til at stå for.

Mange rejsende benytter muligheden for at tage et smut til Dubai, hvor der er barer, diskoteker og natklubber.

De mest populære lufthavne i Forenede Arabiske Emirater

 
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
 
Vælg op til 4 afrejselufthavne
Primær afrejselufthavn
Indtast din primære afrejselufthavn i feltet ovenfor, og vi finder de omkringliggende lufthavne.
Gem
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK