Rejseguide til Canada

Rejseguide til Canada

Alsidighed er et nøgleord, når man taler om Canadas lyksaligheder. Arealet, der gør landet til verdens næststørste, spænder for eksempel over mægtige bjerge, flad prærie, nåleskov, regnskov og meget mere.
Kulturen er i samme grad rig og forskelligartet, hvilket gør Canada til alt andet end kedeligt.

Fakta


  • Canada

  • Ottawa (326.842)

  • 9.958.319 km2

  • Engelsk og fransk

  • Kristendom

  • 31.281.092

  • Konstitutionelt monarki

  • Kun Rusland overgår Canada i areal. De 10 millioner canadiske km2 spænder over alt lige fra varme kilder til gletschere, fra mægtige bjerge til flad prærie, fra tempereret regnskov til endeløse løv- og nåleskove, ørken og tundra. Og så rummer Canada en tiendedel af verdens ferskvandsbeholdning fordelt i så mange søer, at de aldrig er blevet talt op.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Forår, sommer og efterår er de bedste årstider at rejse rundt i Canada. Vil man stå på ski, skal man derimod gøre det om vinteren eller det tidlige forår. For campister i den nordlige del er juli og august de bedste måneder.
Turismens højsæson løber fra medio juni til medio september. Uden for sæsonen kan nogle faciliteter være lukkede.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Dollar (CA)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

I Canada kan du finde netcaféer i alle større byer.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Canada skal du ringe på følgende nummer:
Politi, ambulance eller brandvæsen (0)
I nogle områder skal man ringe (911) for at slå alarm.

Drikkepenge

Drikkepenge er skik og brug i Canada. 15 procent af prisen er det normale at betale for god service på restaurant, hos frisøren og i taxien. Hotelkarlen og stuepigen forventer som regel at få 1 dollar for deres service.

Tidszone

Canada spænder over seks tidszoner med en forskel på 4,5 time fra kyst til kyst.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 06.00 i Canadas hovedstad Ottawa.

Vægt og mål

Vægt: kilo
Længde: meter
Rumindhold: liter
Det er dog muligt at støde ind i folk, der bruger de gamle imperial standards.

Fotografering

Langt de fleste canadiere er venlige, så fotografer bare. Men tag alligevel hensyn og spørg først, hvis du vil forevige de etniske folkegrupper.

Drikkevand

Drikkevandet er noget af det reneste i verden, så det er i orden at drikke vandet fra hanen.

Elektricitet

I Canada benytter man følgende strømkilde:
110 volts AC, 60Hz

Opførsel

Canadierne er åbne og venlige, men man skal huske på, at kulturen er meget broget. Derfor kan de etniske grupper hver især have særlige skikke og traditioner. Det bedste råd er, at man er hensynsfuld og venlig.

Åbningstider

Åbningstiderne varierer meget.
Butikker har generelt åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag), mange butikker har desuden åbent til sent om aftenen en eller to dage i arbejdsugen, ligesom de fleste forretninger har åbent om lørdagen. Enkelte butikker har åbent om søndagen, og enkelte har åbent 24 timer i døgnet.
Banker har åbent fra 10.00 til 15.00 (mandag-fredag), nogle har længere åbent på hverdage, og nogle har åbent et par timer om lørdagen.

Mad og drikke

I Canada er gastronomien meget nuanceret på grund af de mange etniske grupper.
Der er rig mulighed for at spise måltider fra alle fire verdenshjørner. I de maritime provinser kan det anbefales af spise fisk. I Québec er køkkenet meget fransk inspireret, og kål- og ærtesupperne er værd at prøve. Vegetariske måltider er nemme at finde i større byer, mens det kan være vanskeligt i de nordlige distrikter.

Forhold for handicappede

Niveauet for handicapfaciliteter er meget højt i Canada. Vancouver er blevet kåret til verdens mest handicapvenlige by, og resten af landet er i meget stor udstrækning forsynet med ramper til kørestole, handicaptoiletter, elevatorer og så videre. Også i vildmarken er det muligt for kørestolsbrugere at bevæge sig rundt på de brede vandrestier.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Canada dag, 1. juli
Remembrance Day, 11. november
Jul, 25. og 26. december

Flytbare helligdage
Langfredag, marts eller april
2. Påskedag, marts eller april
Victoria dag, mandagen før 25. maj
Arbejdernes dag, 1. mandag i september
Thanksgiving Day, 2. mandag i oktober

Overnatning / Hotel

Camping

Der findes godt 2000 campingpladser spredt ud over Canada. Nogle af dem er meget veludstyrede, ja nærmest luksuriøse, mens andre indbyder til et spartansk friluftsliv. I højsæsonen skal man være opmærksom på, at nogle af campingpladserne kun kan tilbyde et par dages ophold, da der er heftig rift om pladserne.

Hoteller

Der er mange hoteller i de canadiske byer. I højsæsonen kan det stærkt anbefales at sikre sig et værelse med aircondition, ligesom det er en god idé at undersøge forskellige rabatmuligheder.

Pension

Er man til Bed & Breakfast i mere familiære omgivelser, er der mange i Canada. I byerne findes desuden de noget større Guesthouses.

Vandrehjem

Man bør bestille plads hjemmefra på et af de godt 70 vandrerhjem i Canada. De fleste findes i Rocky Mountains, mens det kniber i de Maritime Provinser.

Andre overnatningsformer

Af de alternative overnatningsmuligheder kan nævnes feriehytter, universitetsværelser, boligbytte med canadiere og Farm vacation. Motorhomes kan også lejes i alle størrelser.

Lokal transport

Fly

Hvis tiden er knap, og man gerne vil opleve de store geografiske kontraster, kan flyvning mellem de 160 lufthavne være den eneste måde at komme rundt på. Air Canada og Canadian Airlines tilbyder indenrigsflyvning.
Book flybilletter her

Bus

Busnettet er virkelig omfattende i Canada. Det er billigt og nogle steder den eneste måde at komme rundt på. Greyhound og Voyageur-Colonial dækker det meste af landet.

Tog

Der er fortrinlig service og god mad i VIA-Rail togene, der kører mellem 405 stationer fordelt over det meste af landet. I Rocky Mountains byder Rocky Mountainer Railtours på spektakulære togture.

Taxi

Det er let at praje en taxi i alle større canadiske byer

Billeje

Man skal være 21 år for at leje en bil i Canada. Man kan leje alt fra luksusbiler over motorhomes til smadrekasser

Båd eller færge

Da Canada er utroligt rig på søer og floder, er der mange færgeselskaber, der tilbyder sig.

Andre transportformer

Det kan tage tid at få et lift, hvis man blaffer, men til gengæld kan man tit køre flere hundrede kilometer med en vogn. Vær altid to til at blaffe sammen.

Specielle forhold

Mange steder er Canada ‘bjørneland’. Overhold derfor altid sikkerhedsreglerne, hvis du befinder dig et sted, hvor bjørneangreb er kendte. I det nordligste Canada kan det være livsfarligt at færdes i vildmarken uden guide og de nødvendige forberedelser.

Har du fået lyst til at rejse til Canada?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud