Storbyferie i Amsterdam – her er de bedste rejsetips

Storbyferie i Amsterdam – her er de bedste rejsetips

Annika-Myhre
Amsterdams fortid som handelscentrum kan stadig mærkes i byen. Når jeg går langs de gamle kanaler, hvor handelsskibe og handlende mødtes i byens storhedstid, så mødes jeg i dag af et mylder af cykler og trendy folk med fart på. Amsterdam har alt det, jeg behøver til en vellykket storbyweekend: Spadservenlige gader, skønne caféer og en dejlig atmosfære.

Det sidste, jeg siger til mine veninder, inden vi stiger på flyet hjem, er: “Vi skal besøge Amsterdam igen.” Og for mig, der meget sjældent tager tilbage til steder, som jeg allerede har besøgt, fås der ikke bedre anmeldelse. Ligesom med andre europæiske storbyer så er Amsterdam et godt sted at besøge sidst på foråret eller først på efteråret.

Læs også: Pigetur: Derfor skal du tage afsted og der skal du tage hen
Læs også: Storbyferie i Berlin – her er de bedste rejsetips

Amsterdams mest populære og mest spændende områder

Et af de bedste rejstetips til Amsterdam får jeg af portieren, da vi tjekker ind på vores hotel: “Vær ikke bange for at fare vild”. Mine veninder og jeg slipper med andre ord grebet om vores bykort og rejseguider, og vi spadserer i stedet for tilfældigt rundt i byens forskellige bydele.

Vi får hurtigt favoritter, hvor vi kommer til at tilbringe ekstra lang tid:
Jordaan: Jordaan er formodentligt et af de mest kendte områder i hele Holland. Den trendy bydel var oprindeligt et arbejderkvarter, og det var her, maleren Rembrandt boede. I dag er gaderne fyldt med caféer, kunstgallerier og genbrugsbutikker.

Storbyferie i AmsterdamSpiegelkwartier:Amsterdams ”spiegel-kvarter” er et mekka for kunstinteresserede rejsende – når jeg slentrer rundt i gaderne og kigger ind ad forskellige kunstgalleriers vinduer, føler jeg mig mere kulturel end nogensinde før.

Vondelpark: Denne grønne oase er Amsterdams sidestykke til ”Central Park” i New York, og den placerer sig hurtigt øverst på min topliste over dejlige steder i byen.

Vi slår os taknemmeligt ned på en ledig bænk og nyder eftermiddagssolen, som stråler ned gennem træerne. Og vi er langt fra de eneste, som er her. Hollænderne valfarter nemlig hertil på deres cykler efter arbejdstid.

Hvis, eller nærmere når, jeg tager tilbage til Amsterdam med resten af familien, så er det her, vi kommer til at bruge størstedelen af vores tid.

Grachtengordel: I 2010 blev Amsterdams klassiske kanaler optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Området Grachtengordel blev opført i byens storhedsdage, og det består af fire paralelle hovedkanaler, som forbindes via små, hyggelige gader.

Amsterdams mest kendte seværdigheder

Storbyferie i Amsterdam Mine rejsekammerater og jeg er enige om, at vi ikke skal skynde os igennem byens seværdigheder; i stedet for tager vi en rolig gåtur langs med kanalerne.

Overalt er der smukke, gamle bygninger, som hver især har deres egen historie. Jeg har dog et par kendte seværdigheder på min ønskeliste – jeg vil ikke tage fra Amsterdam uden at have besøgt hverken Museumplein eller Anne Franks Museum.

Museumplein: Ved dette indbydende torv ligger de største og mest kendte af museerne i Amsterdam: Rijksmuseum, Stedelijk Museum og Van Gogh museum. Mine veninder og jeg bliver her i flere timer, mens vi isspisende kigger på mennesker. Her ville mine børn stortrives!

Anne Franks Museum: Igennem to lange år gemte Anne Frank og hendes familie sig i annekset til den bygning, hvor der nu er museum. Jeg synes, at et besøg her burde være obligatorisk for alle byens besøgende. Historien må i hvert fald aldrig blive glemt!
Anne Franks Museum lokker besøgende til fra hele verden. Så du skal sørge for at være her, inden museet åbner, eller du kan alternativt bestille billetter på forhånd.

Tulipaner i AmsterdamTulipan-bonanza på Bloemenmarkt: Om foråret eksploderer tulipanmarkerne i Holland.

I Amsterdam by findes der ingen tulipanavl af betydning. Derimod kan vi besøgende få vores drøm om tulipaner udlevet på det flydende blomstermarked Bloemenmarkt, hvor markedsstandende ligger på husbåde.

Jeg køber nogle omhyggeligt udvalgte tulipanløg med hjem til mine blomsterkyndige forældre.

De smalle huse: En hel del af husene i kanalområdet er meget smalle, og et af de mest kendte huse er ”Dockhuset”, som du kan finde på adressen Singel 7. Bagsiden af huset er blot en meter bred. Dette gør, at huset tidligere kunne kaldes for det smalleste hus i verden (nu er der et i hus i Polen, som konkurrere om titlen).

Mad og drikke i Amsterdam

Jeg kigger forundret på den ultraspinkle ekspedient, som spiser en stor portion pomfritter med mayonnaise i en tøjbutik, som vi besøger. At spise frituremad virker mere som reglen end undtagelsen i Amsterdam, og det skal vi også prøve.

Rejsetips til AmsterdamDe syndigt fede pomfritter ”vlaamse frite”, der er fyldt med mayonnaise, og som bliver serveret i et stykke sammenrullet papir, kan købes overalt i Amsterdam.

De kan også kombineres med ”bitterballen”, altså en slags frikadeller, som givetvis også er friterede. Vi får for meget af det gode og kaster os over andre friskere og lettere snack-alternativer. For jo da, sådan nogen findes også.

Madbutikker og supermarkeder: Jeg elsker at gå rundt og snuse i madbutikker og supermarkeder, når jeg er i udlandet. Det er spændende at se på madvarer og indpakninger, som er anderledes i forhold til det, jeg kender hjemme fra Sverige.

Jeg får en favoritbutik, Marqt, mens jeg er på storbyferie i Amsterdam. Her køber vi friske, økologiske varer til en spontan picnic på Museumplein.

Kaffehygge og let frokost: Både Amsterdams lokale indbyggere og dens turister synes godt om udbuddet af økologiske varer i den kombinerede café og butik Stach.
Gode bagels og varm chokolade er et hit for os på Bagel & Beans.

storbyferie i AmsterdamVi synes, at det bedste sted til caféhygge på vores rejse i Amsterdam, er De Koffieschenkerij Amsterdam – en lille, grøn oase midt i Red Light District. Her guffer vi æbletærte, imens vi forsøger at fordøje indtrykkene af de levende udstillingsdukker, som vi kan se på afstand.

Fine dining: De rejsende, som er ude efter at spise på Michelin-restauranter i Amsterdam, bør se nærmere på La Rive, Vinkeles eller Ciel Bleu. Her får vi nemlig at vide, at byens kendisser hænger ud. Husk at bestille bord i forvejen!

Hvor finder du de bedste shoppingmuligheder i Amsterdam?

De store shoppeområder ligger i Amsterdams centrum. Gaden Nieuwedijk går fra hovedbanegården og op til torvet Dam, og gågaden fortsætter efterfølgende over i Kalverstraat. Det er meget populært at købe vintage og genbrugstøj og -ting i Amsterdam, og det kan mærkes på udbuddet af butikker og markeder. Nogle af de steder, som vi får tips om at besøge, er Waterlooplein, Albert Cuyp Markt og De Looier Indoor Antiques Market.

Hvor skal du bo på din storbyferie i Amsterdam?

Mine veninder og jeg vil bo på et hotel, som ligger tæt på Vondelpark. Derfor booker vi ophold på det trendy boutique-hotel Piet Hein. Det viser sig at være et godt valg. Hotellet er pænt og rent, prisen er overkommelig, hotellets morgenmad er frisk og velassorteret (det er et af mine vigtigste kriterier!), og så ligger hotellet centralt.

Mit råd er, at det godt kan betale sig for dig at spendere lidt mere på hotellet og så få et, der ligger centralt. På den måde kan du bruge tiden på at gå rundt i byen, i stedet for hele tiden at skulle med taxi, tog eller busser.

Sådan kommer du rundt i Amsterdam

Vondelpark i Amsterdam

Amsterdam er velkendt for sine cykler. Men jeg havde nok ikke forstået i hvilket omfang, der rent faktisk bliver cyklet.

Vi ser alle typer af cyklister, i alle aldre og med varierende cykeldesigns. For at du kan blive en del af gadebilledet, bør en cykeltur definitivt stå på din rejseagenda.

Amsterdam kan selvfølgelig også opleves til fods. Men vær opmærksom og tænk over, at der kommer cyklister i høj fart fra alle verdenshjørner.

At komme frem igennem byen med en kanalbåd er et udmærket alternativ, og det er dejligt at opleve byen fra vandet. Tænk på, at du kan kombinere en klassisk Hop On Hop off-busstur med en kanaltur og dermed få det bedste med fra begge verdner.

Og for dig, som bliver træt af at gå rundt, cykle eller tage med både, så fungerer byens sporvognssystem aldeles udmærket.

Mine 3 bedste oplevelser i Amsterdam

Weekend i AmsterdamFor mig behøver de absolut bedste storbyoplevelser ikke at handle om storslåede seværdigheder.

Jeg er i stedet for ude efter den dejlige frihedsfølelse, som indebærer, at jeg kan drysse rundt på må og få, som jeg selv vil, uden at der er nogen som helst krav.

Mine tre bedste oplevelser på min storbyferie i Amsterdam har derfor denne følelse af frihed som fællesnævner:

1) Den strålende eftermiddagssol på en parkbænk i Vondelpark efter en hel dags bytur.

2) Nydelsen af den længe ventede kaffehygge på De Koffieschenkerij Amsterdam, hvor jeg nyder hver eneste bid af min æbletærte.

3) At gå gade op og gade ned langs kanalerne og suge indtrykkene af det ene skønne hus efter det andet til mig.

Læs også om årets juleshopping og julemarkeder i Amsterdam her.
Læs mere om storbyferie i Amsterdam her

Har du fået lyst til at tage på storbyferie i Amsterdam?

Klik på de aktuelle flytilbud til Amsterdam. Priserne er fundet af vores brugere inden for de sidste 48 timer og kan have ændret sig.

København - AmsterdamFra 815,-Vælg
Billund - AmsterdamFra 1.598,-Vælg
Aalborg - AmsterdamFra 1.612,-Vælg
 
Find flere billige flybilletter til din storbyferie i Amsterdam i Travelmarkets flysøgemaskine.

Søg efter hoteller i Amsterdam her.

Og her finder du billige pakkerejser til Amsterdam:

Amsterdam Teleport Hotel
AmsterdamAmsterdam Teleport HotelHolland (3 nætter)Twin (adskilte senge) økonomi
1.885,-Vælg
Park Plaza Amsterdam Airport
AmsterdamPark Plaza Amsterdam AirportHolland (3 nætter)Premium Queen
1.975,-Vælg

Fotos:
Alle billeder © Annika Myhre

 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.