En vandrer med rygsæk og vandrestav går langs en landevej ved solnedgang, omgivet af åbne marker og dramatiske skyer.

Pilgrimsruten til Santiago de Compostela (Camino de Santiago)

Travelmarket
Har du en passion for kultur, søger du åndelig udvikling eller personlig udfordring, vil du møde nye mennesker eller lære et af de mest udsøgte køkkener i Spanien at kende, eller vil du bare prøve en anden måde at rejse på? Så er pilgrimsruten til Santiago de Compostela (El Camino eller Caminoen) måske noget for dig.

Santiago de CompostelaGennem tiden har millioner af rejsende i årevis rejst ad El Camino de Santiago, som er et netværk af pilgrimsruter i den nordlige del af Spanien, som du kan rejse ad til fods, på hesteryg eller på cykel. Uanset, er det sikkert, at du vil nyde turen.

El Camino de Santiago består af forskellige rejseruter, som alle har katedralen i Santiago de Compostela i Galicien som mål. Her er apostlen Jakobs, Apostlen af Santiagos, grav, som mange besøger for at bede. Dette netværk af pilgrimsruter kaldes også Jakobsvejen, og de blev i 1993 optaget af UNESCO som en del af verdens kulturarv. Netværkets to hovedruter kaldes “El Camino Francés (“Den franske rute”) og Camino del Norte (“Den nordlige rute”). De ligger for det meste i omkring 800 meters højde og når visse steder op i 1200 og 1500 meter.

Hvornår er det bedst at vandre på caminoen?

Forår og efterår er de bedste tidspunkter at vandre på caminoen.

vandre på caminoenFra marts til midten af juni og fra oktober til slutningen af november er det ikke for koldt og ikke for varmt. Samtidig er der ikke overfyldt på vejene og på de forskellige overnatningssteder.

Om sommeren kan du risikere at opleve temperaturer på over 40 grader og trængsel på både veje og overnatningssteder. Fejringen af Skt. Jakob, Apostlen af Santiago, foregår hvert år d. 25. juli, og “El Año Santo Compostelano” er en særlig begivenhed, der finder sted, når d. 25. juli falder på en søndag. Omkring denne dato må du især forvente mange mennesker.

Om vinteren er det ofte både koldt, blæsende og vådt i form af regn, hagl og sne. En fordel er dog. at du får mere tid og ro til at vandre alene.

Uanset hvornår du vælger at vandre på caminoen bør du tage fornuftigt tøj med og indstille dig på, at vejret kan være omskifteligt.

“Den franske rute (camino francés)”

den franske rute

“El Camino Francés” er den traditionelle og uden tvivl den mest populære rute til Santiago de Compostela. Hvis du vælger denne rute, vil dine skridt føre dig fra Pyrenæerne til Galicien gennem de smukke landsbyer i Navarra, La Rioja og Aragón og Castilla-León.

“Den nordlige rute (camino del norte)”

santiago de compostela den nordlige rute

Hvis du foretrækker “El Camino del Norte”, så forbered dig på en tur langs kysten med spetakulære udsigter hele vejen igennem El País Vasco, Cantabrien, Asturias og Galicien.

Hver rute har sin charme, og du kan opdele din rejse i flere etaper alt efter, hvad du ønsker. Ruterne er godt afmærket, og du vil finde en lang række herberger, hvor rejsende kan overnatte enten gratis eller mod et lille gebyr.

I nærkontakt med naturen

Hvis du vil koble helt af og samtidig have dit drømmelandskab omkring dig, har du muligheden her. Du vil opleve parker, Pyrenæernes spektakulære tinder, Castilla-Leons store vidder, de grønne enge i Galicien og Astuiren og klipperne ved den Cantabriske bugt.

Kultur overalt

For hvert stop, du gør på “El Camino”, vil du blive overrasket over den ekstraordinære kulturrigdom. Fra katedraler såsom Burgos eller León til klostrene på Suso og Yuso i La Rioja, broer, paladser og romerske veje. Lyder det for godt til at være sandt?

Sidst men ikke mindst…. Santiago de Compostela

Pilgrimsruten til Santiago de CompostelaFør du starter din tur, vil vi anbefale, at du som en god pilgrim køber et kort, som du får stemplet på de forskellige hostels og i de forskellige sogne, du besøger langs din rute. På turistkontorerne langs ruterne kan du få mere information, og når du ankommer til Santiago, kan du få “La Compostela”, et dokument som beviser, at du har fulført “El Camino”. Et dokument som du sikkert vil gemme som en skat fra din tur.
Når du ankommer til Santiago med følelsen af at have nået dit mål, er tiden inde til det magiske øjeblik: et besøg i domkirken på Obradorio pladsen. Deltag f.eks. i pilgrimsmessen og se, hvordan “botafumeiro’en”, en stor røgelsesholder, svinger gennem kirkerummet i et langt reb fra loftet.

Alt, hvad du behøver for at leve denne drøm ud, er en rygsæk med basalt udstyr, et par gode støvler, en førstehjælpstaske og lysten til at gøre det.

Pilgrimme fra hele verden og i alle aldre har allerede gjort det. Er du klar?

Måske er du heldig at finde en eller to arrangerede vandringsture på pilgrimsruten til Santiago de Compostela i Travelmarkets søgemaskine med temarejser.

Ellers kan du sagtens selv arrangere din rejse. Når du skal rejse til Galicien er det bedst at rejse til Santiago eller Madrid.

Billige flybilletter til Madrid

Billund - MadridFra 231,-Vælg
København - MadridFra 631,-Vælg
Aalborg - MadridFra 1.600,-Vælg

Billige flybilletter til Santiago

København - SantiagoFra 2.443,-Vælg

Ingen flytilbud eller passer tilbuddet dig ikke? Find billige flybilletter til Spanien her.

Læs mere om Pilgrimsruten til Santiago de Compostela her

Fotos:
Topfoto © Istockphotos / lbturek
Vandre på Caminoen © Istockphotos / Genaro_Melendrez
Oplevelser på pilgrimsruten © istockphoto / michelangeloop
Katedralen © Istockphotos / Pabkow

Artiklen bringes i samarbejde med:



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.