En person sidder i en hængekøje mellem to palmer og nyder en solnedgang ved stranden.

Forkæl dig selv i Thailand

Maria Erica Jensen
Thailand er landet for både din krop og din sjæl. Her er der om noget sted helt enestående muligheder for, at du kan holde en dejlig ferie med fokus på velvære og ro kombineret med de mest fantastiske oplevelser.

title title=Slap af med massage i Thailand

Spa og massage (For din krop)

En ferie til Thailand må helt sikkert inkludere skønne wellness-oplevelser. Flere danske rejsebureauer arrangerer rejser med særligt fokus på ro, afslapning og velvære.

Tilsvarende vil du opleve, at mange hoteller og resorts tilbyder både spa- og massagebehandlinger, der gør underværker for din trætte feriekrop, og som du kan benytte dig af, selvom du ikke har købt en decideret wellness-ferie.

Endelig vil du også møde dygtige lokale massører, der tilbyder at massere dine ben eller hele din krop for et beskedent beløb, når du ligger og hviler dig på stranden. Bagefter har du en følelse i fødderne af at gå på den fineste vat – det er en himmelsk oplevelse!

Der er rod og fred i Thailand

Yoga og meditation (For din sjæl)

Trænger du til at få hvilet tankerne, er det en rigtig god idé at dyrke yoga eller meditation, mens du er på luksusrejse i Thailand.

Flere hoteller har yoga på programmet, og meditation tilbydes forskellige steder af erfarne mestre.
Du kan være heldig at finde rejsebureauer, der arrangerer yoga-rejser til særlige steder i Thailand, men som sagt er der også flere hoteller, der har yogatimer blandt deres aktiviteter.

Som noget helt andet, kan du selv besøge de gyldne buddhistiske templer, hvor du vil finde en helt særlig ro. Nedenfor er beskrevet et besøg i et lille, lokalt buddhistisk tempel, men samme oplevelse vil du også få ved besøg i de store, velbesøgte templer. Giv dig selv tiden til at nyde oplevelsen, den er noget helt særligt.

Duften af røgelse hænger tungt i rummet. Du er i ro. Med lukkede øjne sidder du i fred og nyder, at stilheden fyldbyrdes i dit indre. Rundt om dig er væggene i det spartansk indrettede rum fyldt med farvestrålende malerier af Buddhas liv og oplysningen, som han fandt under et Bodhi-træ. Du kan se malerierne for dig, mens du sidder på gulvet med korslagte ben og lukkede øjne. Før du kom herind, købte du en kæde af jasminblomster og lagde den ved den gyldne Buddha-statue lige udenfor døren, sådan som du så, den lokale thai-kvinde foran dig gøre. Du købte også et par røgelsespinde og tændte dem, før du satte dem i den lille skål, der var beregnet dertil. Det gjorde dig faktisk helt fredfyldt og glad i kroppen at gøre det.

Du er altid meget velkommen i de buddhistiske templer, bare du husker at opføre dig respektabelt.

Det thailandske køkken er blandt verdens bedste

Thailandsk mad (For både krop og sjæl)

Thailandsk mad er i verdensklasse! Og de mange eksotiske retter pirrer og imponerer dine øjne og din mave – både din krop og sjæl. Prøv de skønne gule, grønne og røde curry’er, som fås i både vegetariske og mere kødfyldte udgaver. Ligeledes kan du få de dejligste, friske salater, wokretter, supper, stegte ris og alverdens andet.
På strandene og øerne er den foretrukne mad friske fisk og skaldyr, der er fanget i havet lige ud for kysten. Det er ustyrligt lækkert at vælge sin hummer, krabbe eller farverige fisk fra den afkølende is ved restauranten, og se hvordan den bliver grillet under åben himmel.
I Thailand er der noget for enhver smag.

De mange muligheder i dejlige Thailand

Thailand er et enestående skønt land at rejse til, og har du brug for selvforkælelse og for at nyde livet, så vil du aldrig gå forkert ved at købe en flybillet hertil.

Undersøg, hvilke muligheder der er for spa- og massage på forskellige hoteller, hvis det lige er sådan en rejse, du trænger til.

Uanset hvilken slags ferie du bestemmer dig til, må du have en rigtig god rejse til dejlige Thailand.

Læs også vores artikel om Luksusrejser i Thailand

Fotos:
Topfoto © istockphoto / Anyaberkut
Massagefoto © istockphoto / Yuriyzhuravov
Buddhafoto © istockphoto / Minoandriani
Thailandsk mad © istockphoto /Shaiith

 



Kommentarer til indlægget

  1. Godt skrevet – Thailand er virkelig et fantastisk rejsemål!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.