Flodbådsferie

Flodbådsferie – ferie i slowmotion

Travelmarket
Tænk, bare at lade sig føre med strømmen, høre bølgerne klukke mod bådsiden og se landskabet glide dovent forbi. Tag på flodbådsferie og oplev en ferie i slowmotion!

Rigtig mange lande i Europa kan du med fordel udforske fra en flodbåd. I vores broderland Sverige strækker Götakanalen sig fra Göteborg til Stockholm. Tag turen i egen båd eller hop ombord på turistbådene der sejler frem og tilbage i rutefart.

England har i lang tid haft tradition for flodbådsferie i de farvestrålende “narrowboats” der kun er 2 m brede for at kunne gå gennem sluserne og broerne.

Irland byder på store søer, hyggelige byer og er et oplagt valg for dem der også gerne vil fiske eller spille golf.
Belgien er for den historie- eller ølinteresserede, Frankrig byder på god mad, vin og dejligt vejr og i Polen kan du opleve enestående natur og dyreliv.

Uanset hvilket land du vælger: På en flodbådsferie kan sjælen nå at følge med!

Lad bilen stå hjemme. Find flybilletten til Holland på Travelmarket.

Fotos:
Foto © istockphoto / kodachrome25

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.