8 skønne badebyer ved Costa del Sol – hvilken skal du vælge?

8 skønne badebyer ved Costa del Sol – hvilken skal du vælge?

Anette-Rolnaes
I de skønne badebyer ved Costa del Sol finder du bla. nogle af Spaniens bedste strande og et gennemsnit på 320 årlige solskinsdage. Men hvor på solkysten finder du den badeby, som bedst passer til dig og din familie? Her får du et overblik over otte af de mest populære badebyer ved Costa del Sol og en oversigt over de billigste charterrejser dertil.

Har du allerede en idé om, hvor du vil bo på Costa del Sol?

Du kan læse hele artiklen, eller du kan hoppe direkte til en af de badebyer, som appellerer mest til dig.

Få hjælp til at finde en billig rejse til Costa del Sol

Læs også: De 100 billigste charterrejser til Costa del Sol – lavprisoversigt
Læs også: Billige langtidsrejser til Spanien – tjek de bedste tilbud

Til dig, som selv vil arrangere din rejse til Costa del Sol
Læs også: Hvad koster flybilletter til Málaga 2022/2023? Find billige flybilletter i din rejsemåned

Sammenlign priser på ferielejligheder og feriehuse ved Costa del Sol i vores søgemaskine med ferieboliger.

Sammenlign priser på hoteller ved på Costa del Sol i vores søgemaskine med hoteller.

Få hjælp til, hvor du skal bo på Costa del Sol

Costa del Sol er en ca. 200 km lang kyststrækning, så du har måske svært ved at beslutte dig for, hvilken badeby du skal vælge. Her finder du en introduktion til 8 skønne badebyer ved Costa del Sol, som bl.a. fortæller dig, hvilken type rejsende byerne henvender sig mest til.

Torremolinos – liv og glade dage

Charterferie til Torremolinos

Det er længe siden Torremolinos hævede sig over sit Monty-Python-spam-og-chips image og udviklede sig til et attraktivt resort, bemærket for rene sandstrande, et bredt udvalg af hoteller, restauranter og aktiviteter og natteliv uden sidestykke.

Byens hovedåre, Calle San Miguel, er forbeholdt fodgængere og gennemskærer hele den gamle bydel. Her kan du shoppe, se på mennesker og hænge ud på bar eller café. For enden af gaden går en stejl trappe ned gennem El Bajondillo, et gammelt fiskerområde.

Helt nede finder du Bajondillo strand. I udkanten af byen er der skovområder med ferskvandskilder og grillfaciliteter; anbefales varmt når du trænger til en pause fra strandens sand- og vandland.

Torremolinos’ strande: Torremolinos har seks hovedstrande der forbundet af 7 km strandpromenade danner en ubrudt linie fra Los Alamos i øst til El Saltillo i vest. Jo længere du går mod øst, jo mere fredelige er strandene. La Carihuela, en af favoritterne i den livlige ende, har god udsigt, dramatiske klippeformationer og en gammel fiskerlandsby, hvor gamle mænd spiller domino og drikker anis under bougainvilleaen.

Passer bedst til: I højsæsonen er her mange unge mennesker, tiltrukket af det hektiske natteliv. Uden for sæsonen ændrer stedet karakter og bliver meget mere spansk.

Hotel Carmen Teresa
TorremolinosHotel Carmen TeresaSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon/terrasse
2.835,-Vælg
Princesa Solar
TorremolinosPrincesa SolarSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon/terrasse og delvis havudsigt
2.845,-Vælg

Find selv rejser til Torremolinos i vores chartersøgemaskine her.

Benalmádena – forlystelser for hele familien

skønne badebyer ved Costa del Sol

Benalmádenas strande dækker 10 km kystlinie mellem Torremolinos og Fuengirola.

Her er mange fastboende britere, hvilket afspejler sig i et stort antal engelske og irske pubs. Her er også et stort udbud af international mad, men det er stadig Spanien, og du leder ikke forgæves efter hverken flamenco forestillinger eller middelhavskøkken.

Af mere usædvanlige attraktioner skal nævnes Europas største sommerfuglepark, Mariposario de Benalmádena, med mere end 150 forskellige sommerfuglearter fra hele verden. Overfor sommerfuglecentret ligger en buddhistisk stupa. Stupaen er Vestens største af sin slags og adskiller sig fra de fleste stupaer, ved at have en meditationshal.

Benalmádenas strande: Carvajal er familiernes favorit, her er mange mennesker og her sker en masse. Her er fremragende faciliteter og den meget rene strand har fået velfortjent anerkendelse med det europæiske blå flag. Arroyo er især populær blandt seriøse svømmere. Også her vajer det blå flag. Boldspil og vandsport? Så er det Torre Bermeja, du skal besøge.

Passer bedst til: Benalmádenas strande har noget for enhver smag fra aktive familiestrande med vandsport og volleyball til en fredelig vig og en strand for naturister.

Find selv rejser til Benalmádena i vores chartersøgemaskine her.

Fuengirola – de voksnes paradis

Charterferie til Fuengirola

Fuengirola, en af Solkystens klassiske og mest populære destinationer, ligger bare 25 km fra Malaga Lufthavn.

Hvor der engang lå en lille fiskerby ligger nu en vibrerende storby, der forener karakter og historie med en veludviklet turisme.

Ved fæstningsværket Castillo Sohail er der vidnesbyrd om Fuengirolas oprindelse i både fønikisk, romersk og arabisk kultur.

Den velholdte hvide kirke på byens centrale plads, Plaza Constitución er i barok stil og har navn efter Fuengirolas skytshelgen Señora del Rosario.

Der er mange aktivitetsmuligheder i og omkring Fuengirola: Zoo, minigolf, ridecentre og alt hvad hjertet kan begære af vandsportsaktiviteter.

Fuengirolas strande: Længst mod vest, og længst fra byens centrum ligger El Ejido strand. Takket være beliggenheden tæt ved El Castillo glimrer højhusene ved deres fravær her. Den brede strand har gode barer og en førstehjælpspost. Los Boliches er nok Fuengirolas mest populære strand med alle de bekvemmeligheder du forventer at finde ved en moderne strand. (inklusive blåt flag). Midt i byen finder du Santa Amalia – det er her festen er.

Passer bedst til: Fuengirola er et mekka for festglade og clubbere i alle aldre.

Apartamentos Jabega
FuengirolaApartamentos JabegaSpanien (7 nætter)Studio (begrænset havudsigt) med balkon el. terrasse
2.669,-Vælg
La Jabega Apartments
FuengirolaLa Jabega ApartmentsSpanien (7 nætter)Standard Studio med havudsigt
2.705,-Vælg

Find selv rejser til Fuengirola i vores chartersøgemaskine her.

Marbella – Solkystens luksusby

Charterferie til Marbella

Marbella betyder smukt hav, og smukt er havet under solens lys med Sierra Blanca bjergene som spektakulært bagtæppe.

Lad dig ikke holde tilbage af Marbellas renommé som det glamourøse resort hvor de rige og berømte flokkes, her er nok at se og opleve for almindelige mennesker som dig og mig.

I gaderne omkring Plaza de los Naranjos i den gamle bydel giver de smukke bygningsværker en klar fornemmelse af livet i Marbella gennem århundrederne. Gå også en tur på Paseo Maritimo, Marbellas berømte strandpromenade med udsigt over kysten og spis paella på La Barca.

Har du hang til sport eller naturoplevelser er udvalget rigt: Tennisbaner, rideskoler, surfing, sejlsport eller en vandretur i bjergene.

Marbellas strande: 23 strande fordelt på 27 km kystlinie – hvor skal man ende og begynde? Alicate strand grænser op til en ny eksklusiv bydel af samme navn. Her bor en del berømtheder, blandt andre Antonio Banderas, hvis hus ligger direkte på stranden. Real de Zaragoza strand er en stor strand med gyldent sand, i tilpas afstand fra byen til at du kan finde en fredelig plet. Lige ved siden af ligger Nikki Beach, Solkystens mest eksklusive strandklub. Dyr men dejlig.

Passer bedst til: Det skal ikke være nogen hemmelighed at Marbella er legeplads for de rige og berømte, men her er plads til flere.

Apartamentos El Toro
MarbellaApartamentos El ToroSpanien (7 nætter)Lejlighed (1 soveværelse)
2.877,-Vælg
Alua Sun Marbella Park
MarbellaAlua Sun Marbella ParkSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon - Kampange
3.499,-Vælg

Find selv rejser til Marbella i vores chartersøgemaskine her.

Malaga – Solkystens hovedstad

Charterferie til Malaga

Malaga er Solkystens hovedstad. Her er behagelige fodgængerområder, innovative restauranter, stilfulde hoteller og en overflod af sære muséer.

Åbningen af Picasso Muséet i 2003 blev startskuddet til byens kulturelle genfødsel og besøgende strømmer til den andalusiske havneby. Det senest tilkomne er et automobil- og hattemuseum, indrettet i en tobaksfabrik fra 1927.

Virkningen indtræder hurtigt: du ser dig selv suse af sted i en Rolls-Royce dekoreret med Swarovski-krystaller, selv stylet med solbriller, vintage hat og et langt tørklæde, der blafrer i vinden. Ja, du kan leje en bil. Skal det være en pink Cadillac med chauffør eller en guldlakeret Bentley med leopardmønstret polstring?

Malaga’s strande: El Palo er familiernes strand. Kystlinjen er omdannet for at give mest mulig plads og forbedre strandområdet. Gode faciliteter og populær for dykning og fiskeri. La Malagueta er en stor kunstig strand med adgang fra Picassopromenaden. Der er udsigt til fiskerihavnen, hvor du kan se fiskerne rede deres net ud. Adgang for handicappede, varselsmeldinger og gode faciliteter.

Passer bedst til: Dig der både vil have strand- og byliv.

Malaga Nostrum
MalagaMalaga NostrumSpanien (7 nætter)Standard
3.485,-Vælg
Apartamentos Turisticos La Mundial
MalagaApartamentos Turisticos La MundialSpanien (7 nætter)Studio
3.499,-Vælg

Find selv en badeferie i Malaga i vores chartersøgemaskine her.

Her er ekspempler på billige flybilletter til Málaga:
(Klik på tilbuddet og se, hvornår det er bedst og billigst at flyve til Málaga)

Billund - MalagaFra 426,-Vælg
Aarhus - MalagaFra 596,-Vælg
København - MalagaFra 722,-Vælg
Aalborg - MalagaFra 848,-Vælg

Find selv en billig flybillet til Malaga i vores flysøgemaskine her.

Eller se flypriser i din rejsemåned i denne lavprisoversigt.
 
Klik her, og få tips til, hvor du skal bo i Málaga, hvad du skal se, hvor du skal spise, og hvordan du kommer rundt her.

Estepona – en afslappende ferie for alle

badebyer ved Costa del Sol

Estepona ligger i det rolige hjørne af Solkysten og er måske den kystby der, trods massivt stormløb af turister, bedst har formået at bibeholde sin landsbykarakter.

De mange fortovscaféer og tapasbarer serverer stadig traditionelle spanske delikatesser og de stejle, brolagte gader egner sig bedre for hestesko end for bildæk.

Estepona er et skatkammer af usædvanlige butikker og bodegaer, meget indbydende, meget venlige og meget billige.

Esteponas tyrefægterarena er fra 1972 og rummer tre offentlige muséer: et for tyrefægtning, et etnogafisk museum og et af Europas største muséer for fossiler.

Solkysten har mange vagttårne – nogle af maurisk oprindelse, andre fra den kristne generobring. Syv af disse tårne står ved Estepona.

Esteponas strande: El Christo stranden ligger lige udenfor byen, vest for marinaen, i en dejlig beskyttet vig, ideel for familier med børn. Her er god stemning og musik fra de to strandbarer. Fremragende faciliteter og rent vand er blevet belønnet med et blåt flag. Midt i Estepona ligger byens mest populære strand, La Rada. Mod vest afgrænses stranden af marinaen og fyrtårnet, mod øst af et forbjerg, Punta de la Plata.

Passer bedst til: dig der gerne vil bytte larmende natklubber og højhuse med livlige fiskemarkeder i de tidlige morgentimer og gader der summer af de lokales muntre snak til langt ud på aftenen. Sandsynligvis har du familien med.

Ona Valle Romano Golf & Resort
EsteponaOna Valle Romano Golf & ResortSpanien (7 nætter)Lejlighed (2 soveværelser)
2.332,-Vælg
Ona Valle Romano Golf & Resort
EsteponaOna Valle Romano Golf & ResortSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed
2.445,-Vælg

Find selv en badeferie i Estepona i vores chartersøgemaskine her.

Nerja – Sydspansk idyl og udsøgte strande

Charterferie til Nerja

Nerja, som er en af de smukkeste badebyer ved Costa del Sol, ligger på den østlige side, blot 50 kilometer fra Malaga.

Dette feriested er meget populært takket være dets mange smukke strande og den traditionelle andalusiske atmosfære med lave hvidvaskede huse, snoede gader og en kirke fra det 17. århundrede. Midt i centrum er der desuden en smuk promenade som strækker sig langs kanten af en skyhøj klippe. Herfra har du imponerende udsigt over havet, de små bugte og strandene nedenunder.

Nerja har et af de bedste klimaer i Spanien. Det er solrigt og tørt det meste af året, og på grund af sin beliggenhed er altid lidt varmere i Nerja end i Malaga. Det er faktisk muligt at blive solbrændt i vintermånederne.

Byen har også et stort udvalg af restauranter og caféer, der serverer lokale specialiteter og international mad.

Transfer til Nerja tager ca. 50 minutter. Men et godt alternativ er at leje en bil, fordi der er så mange spændende udflugtsmål tæt på Nerja. De ældgamle grotter, blot tre kilomter fra bymidten, er fx den tredje største turistattraktion i Spanien. Man kan også tage på udflugter til spændende byer som Malaga, Granada og Marbella

Nerjas strande
Nerja har 16 kilometer med skønne strande fyldt med blødt sand og krystalklart blåt vand. Flere af dem ligger i kort gåafstand fra Nerja centrum. Her finder du også en af Costa del Sols bedste strande, Playa de Burriana med fint gyldent sand og et stort udvalg af chiringuitos (små restauranter eller strandbarer).

Andre fantastiske strande er Playa de Maro og Playa de la Calahonda. Vil du opleve et mere afsides strandområde, bør du besøge El Canuelo, som ligger 13 km. øst for Nerja. Sørg dog for at have mad og drikke med.

Passer bedst til: par og familier, som ønsker en afslappende badeferie i smukke omgivelser, men samtidig gerne vil udforske noget af det ægte Andalusien.

El Capistrano Sur
NerjaEl Capistrano SurSpanien (7 nætter)Lejlighed (1 soveværelse)
2.809,-Vælg
El Capistrano Sur
NerjaEl Capistrano SurSpanien (7 nætter)Standardlejlighed
2.940,-Vælg

Find selv rejser til Nerja i vores chartersøgemaskine her.

Torrox – Europas bedste vejr

badebyer ved Costa del Sol

Der er Torrox Pueblo, og så er der Torrox Costa. Torrox Costa er velsignet med Europas bedste klima, 8 km hvid sandstrand og en lang bred strandpromenade – også her kaldet Paseo Marítimo.

Et godt orienteringspunkt er fyrtårnet fra 1864, der sammen med de arkæologiske rester af romersk fiskeindustri markerer skellet mellem den østlige og vestlige del af stranden.

Torrox Pueblo, nogle få kilometer inde i landet, er en hvid by af arabisk oprindelse med smalle, labyrintiske gader. Her er to pæne kirker og et kloster fra det 16ende århundrede samt en toldbygning fra det 18ende. På byens torv kan du tage en kaffe eller nogle tapas, nyde solen og betragte byens travle liv.

Torrox’ strande: Vest for fyrtårnet strækker strandpromenaden sig med barer, restauranter og leje af parasoller. Mod øst finder du rå naturstrand og gode strandcaféer.

Passer bedst til: dig der vil have en tilbagelænet badeferie fjernt fra verdens larm.

Hotel Santa Rosa
TorroxHotel Santa RosaSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon/terrasse
2.765,-Vælg
Olée Nerja Holiday Rentals
TorroxOlée Nerja Holiday Rentals Spanien (7 nætter)Lejlighed
3.194,-Vælg

Find selv en badeferie i Torrox i vores chartersøgemaskine her.

Er du stadig i tvivl om, hvilken af de otte badebyer i Costa del Sol du skal vælge?

Læs mere om Costa del Sol i Travelmarkets chartersøgemaskine, og find derefter den billigste og bedste rejse til Costa del Sol.

Læs også:
De 100 billigste afbudsrejser til Spanien
Billige 4-stjernede All Inclusive rejser til Spanien
Billige 2-ugers charterferier
Billige langtidsrejser til Spanien – tjek de bedste tilbud

I vores varmeguide kan du også tjekke vejret i de 8 badebyer ved Costa del Sol i din rejsemåned.

Endelig kan du vælge en billig flybillet til Malaga og selv booke dit hotel. Klik på et af de gode flytilbud til Malaga her:

Billund - MalagaFra 426,-Vælg
Aarhus - MalagaFra 596,-Vælg
København - MalagaFra 722,-Vælg
Aalborg - MalagaFra 848,-Vælg

Ingen tilbud eller forkerte afrejselufthavne? Du kan selv søge efter flybilletter til Malaga i vores flysøgemaskine her.

Bedøm artiklen her (8 bedømmelser)
4.5

Fotos:
Topfoto af © istockphoto / OlafSpeier
Malaga © istockphoto / Sean Pavone
Torremolinos © istockphoto / JLHidalgo
Benalmádena © istockphoto / amoklv
Fuengirola © istockphoto / amoklv
Marbella © istockphoto / typhoonski
Estepona © istockphoto / typhoonski
Nerja © istockphoto / IvanBastien
Torrox Pueblo © istockphoto / © Ken Sorrie

 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.