Travelmarket Danmark
Log ind

Seværdigheder Norge - få inspiration og find rejsen

Seværdigheder <destination> - få inspiration og find rejsen Norge Du søgte efter Norge blandt Travelmarkets seværdigheder. Nedenfor kan du se alle de seværdigheder, der kom findes på din søgning med: Norge.

Seværdigheder - få inspiration og find rejsen Norge

Byen Arendal (Arendal)
Arendal ligger ved Nidelven og var tidligere en travl sejlskibshavn med en flåde på flere hundrede skibe. Byen er Sørlandets ældste og har mange gallerier for kunsthåndværk. Byens gamle bydel Tyholmen fik i 1992 "Europa Nostra"-prisen for sin restaurering af de gamle træhuse
Byen Flekkefjord (Flekkefjord)
Flekkefjord er Sørlandets vestligste by og ligger idyllisk ved Grisefjorden. Byen har mange gamle fredede huse og en ottekantet trækirke, som er fra 1832 og er opført af samme arkitekt (Linstow) som opførte Det Kongelige Slot i Oslo . Byen har også et bymuseum.
Byen Hammerfest (Hammerfest)
Hammerfest er den nordligste by i verden. I hvert fald ifølge de 10.000 indbyggere, fiskerbyen har. Landskabet er barskt i området, og om vinteren er det mørkt hele døgnet rundt. Til gengæld kan man nyde solen hele tiden om sommeren, for der går den aldrig ned, og Hammerfest har dejlige søer, hvor man kan tage en hyggelig fisketur.
Grænsefloden Jakobselv (Kirkenes)
Ved grænsefloden Jakobselv mellem Norge og Rusland kan man se det lille Oscar II's kapel. Kapellet er bygget af natursten i 1869 som et slags åndeligt vagttårn.
Sør-Varanger Museet (Kirkenes)
Sør-Varanger Museet i Kirkenes rummer spændende natur- og kulturhistoriske samlinger. Stedet har en ny stor bygning fra 1997, hvor man finder Grænselandsmuseet, der viser de norsk-finsk-russiske relationer gennem tiderne.
Øvre Pasvik Nasjonalpark (Kirkenes)
Syd for Kirkenes ligger Øvre Pasvik Nasjonalpark. I parken kan man se meget sjældne fuglearter og Norges største stamme af den brune bjørn og ulve. Parken ligger i den norske "tunge" mellem Finland og Rusland.
Folkloremuseet (Kristiansand)
Kongsgaard, der ligger nordøst for Kristiansand, byder på et interessant folklore museum, hvor man blandt andet kan studere de farvestrålende norske nationaldragter.
Havnen (Kristiansand)
Kristiansand har en stor og vigtig havn. Herfra sejler adskillige skibe til et antal havne i Europa og USA, og det kan være en oplevelse at gå rundt på havnen og opleve trafikken. Man kan tage færgen til Hirtshals i Danmark med Color Line.
Kirker (Kristiansand)
Den Lutheranske Katedral i Kristiansand er fra 1685 og et besøg værd. Katedralen blev restaureret fra 1882-85. Tæt ved ligger den ældgamle Oddernes Kirke, der kan dateres tilbage til det 11. århundrede.
Byen Mandal (Mandal)
Billedhuggeren Gustav Vigeland blev født i denne by, der er Norges sydligste. Byen har bevaret træarkitektur af stor kulturhistorisk værdi. I dag er der mange bådværfter i byen. I begyndelsen af august afholdes her "Skaldyrsfestival," hvor man kan overvære det norske mesterskab i rejepilning.
Troms regionen (Nordnorge)
Troms et en af Norges mest specielle regioner med de store øer Senja og Hinnøy. Der findes tre nationalparker i Troms: Ånderdalen, Øvre Dividal og Reisadalen. Alle parkerne har et rigt dyreliv. Når man skal til Hinnøy passerer man Tjeldsundet over en meget smuk bro og kommer til det østlige Hinnøy.
Bergen og landskabet omkring (Norge)
Bergen ligger midt i Norge og er perfekt udgangspunkt, hvis man vil opleve landets fantastiske natur. Herfra kan man blandt andet besøge Sognefjorden, som er Norges længste og dybeste, den smukke Hardangerfjord og se vandfaldene ved Geirangerfjorden. Det er fra Bergen, man kan opleve Norges mest vidunderlige natur.
Byen Namsos (Norge)
Namsos, der ligger ved Namsfjorden, har et af Nordens største savværker. Byen var krigsskueplads i 1940'erne efter de allieredes landgang og et tysk bombeangreb, der ødelagde byens centrum. Midt i byen ligger der et 114 meter højt bjerg, Bjørumsklompen, hvorfra man kan få en flot udsigt over byen og Namsfjorden.
Byen Ny-Ålesund (Norge)
Adskillige forskere fra mange lande opholder sig i Ny-Ålesund om sommeren, hvor de studerer floraen og faunaens reaktioner på temperatursvingninger og drivhuseffekt. I Ny-Ålesund kan man se et lille museum med genstande fra minedriftens tid. Der er også et kunstgalleri med skiftende udstillinger sommeren igennem
Byen Røros (Norge)
Røros er en gammel bjergværksby med fantastiske velbevarede træhuse fra 1700 tallet. Byen er optaget på UNESCOs kulturarv-liste. Røros har småvirksomheder og et rensdyrslagteri. Desuden har mange kunsthåndværkere værksted i Røros, så der er god mulighed for at købe keramik, glas, sølv og kobberarbejder
Femundsmarka Nationalpark (Norge)
Femundsmarka Nationalpark ligger på den østlige side af søen Femunden. Her findes store urskovsagtige fyrretræer, ældgamle træer og fiskerige floder. Parken er et paradis for alle naturelskere, der gerne vil vandre, fiske, padle, eller jage. Man kan møde tamrener og nordpå moskusokser
Halvøen Bygdøy (Norge)
Halvøen Bygdøy ligger kun 10 minutters sejlads fra Oslo . Her finder man blandt andet Norges største open-air museum og et maritimt museum, hvor man kan se vikingeskibe og Thor Heyerdahls Kon-Tiki. Man kan også benytte de gode naturområder, der er på halvøen og bade fra klipperne.
Hardangerfjorden (Norge)
Hardangerfjorden kan prale af at have inspireret adskillige digtere, malere og komponister med sin ufattelige skønhed. Den 179 kilometer lange fjord rummer alt, hvad man forstår ved det norske fjordlandskab og har en uforlignelig idyl. Om foråret er fjorden især fantastisk. Her spejler blomstrende frugttræer sig i det klare vand med brusende vandfald som én smuk ramme
Jotunheimen Nationalpark (Norge)
Denne nationalpark er det bedste område at udforske, hvis man vil opleve Norges vilde natur. Parken har et væld af vandreruter, hvor man kan møde flere af de i alt 60 gletschere i området, ligesom man heller ikke kan undgå de smukke vandfald og dybe søer.
Longyearbyen (Norge)
Minebyen var tidligere et sted, hvor minearbejderne fløj til og arbejdede. I dag bor de i Longyearbyen med deres familier. Byen er et normalt fungerende samfund med boliger, skoler og verdens nordligste gymnasium. Det lille arktiske bysamfund byder blandt andet på et museum, hvor man kan se samlinger, der viser fangernes tilværelse.
Magdalene-bugten (Norge)
Her findes fuglefjelde helt ud til kysten, hvor udflugtsskibe passerer de nordligste øer. Nogle timers sejlads i nordlig retning ligger øen Moffen. Moffen er hjemsted for hvalrosser. Det er dog ikke tilladt at gå i land, men man kan betragte de fantastiske dyr fra skibsrælingen
Nordkapp plateauet (Norge)
Nordkapp længere mod nord var oprindeligt offersted for samerne. Klippen hæver sig lodret 307 meter op fra havet og blev navngivet The North Cape af den engelske opdagelsesrejsende Rich. Vejret er desværre ofte dårligt ved Nordkapp med piskende regn eller sne. Men er man heldig kan Nordkapp plateauet opleves i midnatssol, og det er en uforglemmelig oplevelse
Området ved fiskerlandsbyen Å (Norge)
Denne hyggelige fiskerlandsby Å ligger i øgruppen Lofoten, og hvor man end vender sig hen vil, man få et billedskønt syn. Å er utrolig smuk og charmerende. Man kan med fordel besøge Det Norske Fiskerby Museum. Ved Å finder man også Moskenesstraumen, en rivende flod med en fantastisk strømhvirvel eller Malstrøm, som har inspireret både Jules Verne og Edgar Allan Poe. Besøg også den 115 meter dybe Refvikshule, der kan man blandt andet se 3000 år gamle hulemalerier. Dykkerforholdene i Lofoten er også utrolig gode. Der er god sigtbarhed i vandet, men det er koldt, og forholdene kræver, at man har en del erfaring som dykker.
Stiklestad området (Norge)
Stiklestad ligger øst for Verdalsøra i Nord-Trøndelag og er et vigtigt sted i norsk historie. Det var nemlig her Olav Haraldsson faldt i kampen mod en bondehær i 1030. Slaget, hvor kristendommen sejrede, betragtes som overgangen fra vikingetid til middelalder. En stenkirke er opført med alteret placeret der, hvor Olav faldt
Trysilfjeldet (Norge)
Trysilfjeldet er det største alpine skisportssted i Østnorge. Her findes 21 skilifter og en stort net af alpine løjper. Om sommeren kan man rafte, sejle i kano, eller tage på vildmarkstur og overnatte i et samertelt.

Område og byseværdigheder

Område: 
• Nordnorge
By: 
• Arendal
• Flekkefjord
• Hammerfest
• Kirkenes
• Kristiansand
• Mandal
• Oslo
• Steinkjer
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd