Travelmarket Danmark
Log ind

Rejseguide til Montréal

Rejseguide til Montréal Montreal kan bedst beskrives som en kæmpe mosaik af farver, liv, velvære, skønhed, kultur og historie. Montreal er en fryd for øjet, for tanden og for sindet. Den smukke by byder på noget af det fremmeste kulturliv i hele Canada. Der er masser af udsøgte restauranter, festivitas, sprudlende natteliv og afslappede mennesker. De 350 parker gør deres til at gøre Montreal grøn for de 1,7 millioner indbyggere, der bor i selve byen. Gå en tur i Old Montreal, den gamle bydel med huse fra 1700-tallet, aflæg et visit i 'den blå kirke' Notre-Dame Basilica eller slap af ved Old Port, den gamle havn, hvor der er masser af liv.
 
Teaser_short
Montreal sprudler af liv, velvære, skønhed, kultur og historie. Indbyggerne er afslappede og åbne. De har også en fantastisk by med 350 parker, 400 kirker, moderne arkitektur og 300 år gamle huse. Nattelivet hører til blandt Canadas allerbedste, og Montreal er perfekt til shoppingture, museumsbesøg og madoplevelser.

Fakta

Lokalt navn
Montreal
Indbyggere
1.700.000
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 06.00 i Montreal.

Bedste rejsetid

Montreal er værd at besøge på alle årstider. Men mange foretrækker sommer og efterår, hvor en lang række festivaler sætter ekstra gang i byen.

Litteratur

Kultur og underholdning

Sommer og efterår i Montreal er én lang række af festivaler, der begynder i juni med en 10 dages lang Festival International de Jazz, hvor en million publikummer strømmer ind i byen for at høre de mere end 1000 musikere, der spiller. Mange af dem verdensnavne. I august er der World Film Festival og Just for Laughs i Vieux Port området. Andre festivaler fejrer øl, alternative film, fransksproget verdensmusik og international madkunst. Hver lørdag i juli og hver søndag i juni bryder himlen over Montreals promenade ud i farver og ild, når fyrværkerihold fra hele verden kæmper om præmier i International Fireworks Competition.

Overnatning / hotel

Der er i omegnen af 24.000 værelser i Montréal fra 5 stjerner til 1. Udover grandiose og lavbudget Hoteller kan man finde Bed & Breakfast, universitetsværelser, vandrerhjem og Turist Homes, der er ældre huse med en håndfuld værelser i et billigt prisleje.
Bestil hotel i Montréal her

Lokal transport

Taxi
Diamond Taxi, Lasalle og Champlain hedder de største taxiselskaber i Montréal. De har masser af vogne, og i langt de fleste tilfælde prajer man én første gang.
Alternativ transport
Busserne og Metroen i Montréal fungerer godt sammen. Man kan bruge sin billet til begge dele, og der er altid en af de 65 metrostationer i nærheden. Det er også et bredt udbud i cykel- og billeje. Vil man på en kompakt sightseeingtur, kan man vælge mellem motorbåd, færge, vandflyver, limousine, taxi, bus, hestevogn eller guidede ture til fods.

Specielle forhold

Planlægger du et efterårs- eller sommerbesøg i Montréal, så bestil overnatning i god tid. Disse to årstider er spækket med festivaler, hvis tilskuere trækker kraftigt på byens Hoteller og andre overnatningsmuligheder.
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd