Find rejsen til Montréal her
| Bydelen Old Montréal (Montréal) Med sine flere hundrede år gamle huse er bydelen Old Montréal et godt bud på rammen om en hyggelig gåtur. Her kan man danne sig et godt indtryk af Montréals historie og få lidt afveksling fra det øvrige bybillede. |
||
| Den underjordiske by (Montréal) Som turist i Montréal bør man ikke gå glip af The Undergrund City. I denne underjordiske by finder de i alt 30 kilometer lange underjordiske gangstier vej til cirka 1700 forretninger, 40 banker, barer, fitnesscentre, 200 restauranter, 30 biografer og teatre, 10 metrostationer, et universitet, 7 Hoteller, en koncerthal og cirka 1600 boligenheder. Det lyder utroligt, men det er sandt! Et absolut must. |
||
| Det olympiske anlæg og botanisk have (Montréal) Det futuristiske anlæg, der stod færdigt til olympiaden i 1976 er en stor oplevelse. Selve stadion "Big O", der er formet som et kæmpemæssigt bløddyr og det 45 grader skæve tårn, der støtter stadionets tag, dominerer bygnings-silhuetten i Montréals østlige ende. Men området har mere at byde på. Her findes også Montréals Botanical Garden, der med verdens største museum dedikeret til insekter, hører til blandt verdens fineste. |
||
| Kirken Notre-Dame Basilica (Montréal) Den blå kirke bliver den kaldt. Notre-Dame Basilica er en af de smukkeste kirker i Nordamerika, og udsmykningen indvendigt kan minde en del om Firenze's berømte basilikaer. Fyrretræs- og valnøddeudskæringerne, glasmosaikkerne og de himmelblå hvælvinger beklædt med guldstjerner skaber en drømmeagtig atmosfære for de 4000 mennesker, der kan sidde i den enorme kirke. Orglet består af 7.000 piber, hvilket gør det til et af de største på hele kontinentet. |

Du søgte efter Montréal blandt Travelmarkets seværdigheder. Nedenfor kan du se alle de seværdigheder, der kom findes på din søgning med: Montréal.