Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind

Rejseguide til Mongoliet

Rejseguide til Mongoliet Når man rejser til Mongoliet, føler man sig hurtigt sat flere hundrede år tilbage i tiden, for så snart man kommer udenfor byerne, har landskabet ikke forandret sig i århundreder. Man kan endnu se Djengis Khans kameler, der vandrer gennem Gobi-ørkenen for sig. Og på de store vidder ser man endnu vilde heste galopere afsted, mens vinden har tag i deres manker. Mongoliet er et besværligt land at rejse rundt i, men det er blandt andet det, der gør landet til Asiens sidste rigtige destination for den eventyrlystne.

Område og byguider

Område: 
 

Fakta

Lokalt navn
Mongol Uls
Hovedstad
Ulaan Baatar
Areal
1.565.000 km2
Primære sprog
Khalkha mongol
Største religion
Tibetansk buddhisme
Indbyggere
2.650.952 (2000)
Styreform
Republik
Geografi
Mod nord grænser Mongoliet op til Rusland, og mod syd deler landet grænse med Kina. Landet er delt i fire områder, der består af bjergskov, steppe, bjergsteppe, halvørken og ørken. Det meste af landet er højland, men de egentlige bjerge ligger i landets vestlige del.

Rejseforberedelse

Rejselitteratur
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.

Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre

Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest

Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie.

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Tögroög (T eller MNT)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Deciderede netcaféer findes endnu ikke i Mongoliet, men i indkøbscentrene kan man nogen steder mod betaling komme til en computer tilkoblet nettet.
Drikkepenge
Det bliver mere og mere almindeligt at give drikkepenge i Mongoliet, men endnu forventes der ikke specielle beløb for særlige tjenester.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 19.00 i Mongoliet
Vægt og mål
I Mongoliet benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Væske: liter
Fotografering
Man må ikke fotografere i templer og klostre. I bestemte områder kan man betale en afgift mod at få lov til at fotografere.
Drikkevand
Al vand fra hanen skal betragtes som sundhedsskadeligt. Det vand, man drikker, børster tænder i eller laver isterninger af, skal altid koges først.
Elektricitet
I Mongoliet benytter man følgende strømkilde:
220 V, 50 Hz
Opførsel
Det forventes at man opfører sig anstændigt i templer og klostre, og at man viser den lokalbefolkningen respekt. Ellers kommer man langt med almindelig venlighed i Mongoliet
Åbningstider
Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag-søndag).
Kontorer har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-fredag).
Mad og drikke
Kød er hovedingrediensen i det mongolske køkken, og det er hovedsageligt okse- eller fårekød, der serveres. En mongolsk specialitet er Boodog. En helt ged steges indefra og knogler og sener trækkes ud gennem halsen. Mongolsk vodka er udmærket, og det er det lokale øl også, selvom det er dyrt.
Forhold for handicappede
Hvis man er kørestolsbruger er Mongoliet et meget besværligt land at komme omkring i. En stor del af vejene er grusveje, og Hoteller og seværdigheder har ikke særlige installationer for handicappede.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
International kvindedag, 8. marts
Børnenes dag, 1. juni
Uafhængigheds dag, 11.-13. juli
Proklamationen af Mongoliet, 26. november

Flytbare helligdage
De første tre dage af den første forårsmåned er helligdage.
Lunar-nytår, januar eller februar.

Overnatning / hotel

Ønsker man et varieret udbud af overnatningsmuligheder, skal man ikke rejse udenfor hovedstaden. Det er her, man finder langt de fleste tilbud. Man kan både sove på hotel og sovesal. Rejser man ud i landet, er det langt sværere at finde et hotel, og de er stort set altid af væsentlig ringere standard end dem i hovedstaden
Bestil hotel i Mongoliet her
Der er rimelig gode forhold for campister på de over 75 campingpladser, der er spredt ud over landet. De har både bad og toilet.
De fleste Hoteller findes i hovedstaden, og standarden varierer meget fra by til land
Pension
Gæstehuse og bed and breakfasts finder man kun i hovedstaden.
Vandrehjem
Vandrerhjem og sovesale finder man kun i hovedstaden.

Lokal transport

På grund af de store afstande foregår en stor del af indenrigstrafikken i luften. Selvom der er over 80 asfalterede landingsbaner, er det langtfra alle dele af landet, man kan komme til med Fly. Det er ikke anbefalelsesværdigt at rejse med bus, da der sker mange ulykker på grund af dårlige veje og berusede chauffører.
Der er over 80 lufthavne i Mongoliet, der har asfalterede landingsbaner. Flyenes afgangstider ændres regelmæssigt, og det er langt fra alle provinser og byer, man kan komme til med Fly.
Book flybilletter her.
Busserne er langsomme og ukomfortable. Ofte er chaufførerne berusede, så det er på eget ansvar, at man kører med bus.
Tog
Der kører tog fra nord til syd, og jernbanestrækningen er en del at den Trans-Mongolske-Jernbane, der forbinder Rusland og Kina.
Taxi
Der kører kun taxier på de asfalterede veje, som der ikke er mange af.
Det er ikke en god ide at leje bil i Mongoliet, da vejene er dårlige, og det ofte er svært at finde benzin.
Andre transportformer
Jeeps er vigtigt transportmiddel i Mongoliet på grund af de dårlige veje. Det anbefales ikke, at leje sin egen jeep.

Sådan kommer du afsted..

Her er masser af rejsetilbud og billige flybilletter. Tjek Rejsetilbud her Tjek flypriser her

Område og byguider

Område
 • Gobi ørkenen
16.996 Brugere, 1.137.396 Billeder, 5.748 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd