Travelmarket Danmark
Log ind

Rejseguide til Mexico City

Rejseguide til Mexico City Mexico City er verdens største og verdens mest forurenede by. Mexico City er hjemsted for mere end 20 millioner mennesker, og befolkningstilvæksten er hastigt voksende. Derfor er Mexico City på mange måder en chokerende by. Men samtidig er den ufattelig fascinerende. Dens mange fantastiske bygningsværker, dens livlige aktivitet og dens lækre mad gør den til et yndet turistmål, og har man været én gang været i myretuen Mexico City, glemmer man den aldrig igen.
 

Fakta

Lokalt navn
Mexico
Indbyggere
20.000.000
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 05.00 i Mexico City.

Bedste rejsetid

Fra maj til oktober er der varmt og fugtigt i Mexico, og derfor bliver Mexico City især ulidelig, fordi den i forvejen kan være klaustrofobisk. Byen er omgivet af bjerge, og det gør den til tider kvælende at være i. Et godt rejsetidspunkt er mellem oktober og maj, hvor det er tørt og varmt uden at være alt for varmt.

Litteratur

Kultur og underholdning

Der er et bredt udbud af kulturelle tilbud i Mexico City og masser af gratis arrangementer. For eksempel opføres der ofte traditionelle aztekiske danse foran Det Antropologiske Museum. Mexico City har også et væld af spændende museer og bygningsværker og et stort udvalg af teatre og dansesteder (prøv at gå en tur i Zona Rosa). En tur i metroen er desuden en fascinerende og også lidt skræmmende oplevelse. Her får man et indtryk af, hvor mange mennesker 20.000.000 egentlig er.

Overnatning / hotel

Der er Hoteller til overflod i Mexico City, og de findes i alle klasser. Der er også masser af hostels, som er en billig løsning, hvis man ikke har noget imod at bo på sovesal. Man finder også gæstehuse, casas de huespedes, i Mexico City. Camping er ikke så populært i Mexico, men det findes uden for byen.
Bestil hotel i Mexico City her

Lokal transport

Taxi
Det er nemt at få en taxi i Mexico City. Der køres, i modsætning til andre steder i landet, efter taxameter. Men efter mørkets frembrud vil nogle taxichauffører ikke tænde taxameteret. Man kan så aftale en pris.
Alternativ transport
Der er et godt udbygget metrosystem i Mexico City. Desuden kører der lokale busser, som er billige. Der kører også tog fra Mexico City til resten af landet, og der går indenrigsfly.

Specielle forhold

Vær opmærksom på at Mexico City er en voldsomt forurenet by. Det kan derfor være forbundet med en vis helbredsrisiko at opholde sig der i længere tid. Turister er desuden ofte udsat for tyverier, så pas godt på ejendelene.
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd