Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind

Rejseguide til Mauritius

Rejseguide til Mauritius Mauritius er synonymt med romantik; en ø bestående af laguner med smukke strande omkranset af palmer, der er beskyttet af et farvestrålende koralrev. En frugtbar ø hvor bølgende sukkerrørs marker dominerer landskabet. En ø hvor store områder er dækket af skov, hvor store kratere og dybe slugter skærer gennem landskabet og hvor storslåede vandfald bruser ned ad bjergsiderne.
Mauritius er intet mindre end paradis, hvis man vil opleve en storslået natur kombineret med afslapning på eksotiske strande. Og det bedste af det hele er, at den prisbillige ø endnu ikke er overrendt af turister.

Område og byguider

Område: 
By: 
 

Fakta

Lokalt navn
Mauritius
Hovedstad
Port Louis (146.499)
Areal
1.860 km2
Primære sprog
Engelsk er det officielle sprog. Derudover tales fransk, kreols, hindi, urdu, hakka og bojpoori
Største religion
Hinduisme
Indbyggere
1.179.368 (2000)
Styreform
Republik
Geografi
Mauritius ligger i det Indiske Ocean cirka 800 kilometer øst for Madagaskar. Øen Mauritius er en vulkanø, og med til staten Mauritius hører også øen Rodrigues, der ligger cirka 600 kilometer øst for hovedøen.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid
Der findes ikke høj- eller lavsæson på Mauritius. Vintermånederne er fra juli til september med en dagtemperatur på 25-28 grader og om natten mellem 15-20 grader. De varmeste måneder er fra januar til april med en dagtemperatur op til 35-37 grader. I disse måneder kan der komme tropiske storme og regn. Resten af året er det behageligt varmt på omkring de 30 grader om dagen.
Rejselitteratur
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.

Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre

Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest

Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd

Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie.

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Mauritisk rupie (R), 1R = 100 cents
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Det er muligt at finde netcaéer på Mauritius, hvis man kigger sig godt for. De fleste er bare et lokale med et par computere uden nogen særlig skiltning. De fleste caféer ligger i de større byer.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp på Mauritius skal du ringe på følgende nummer:
Politi, ambulance og brandvæsen (999).
Drikkepenge
De fleste finere restauranter og Hoteller lægger et servicegebyr på 5-10 procent oven i regningen. Man bør give drikkepenge på restauranter og Hoteller, der ikke lægger oven i regningen. Dragere i lufthavnen bør have 5-10 R i drikkepenge.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 14.00 på Mauritius.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 15.00 på Mauritius.

Vægt og mål
På Mauritius benytter man følgende måleenheder:
Temperatur: celsius
Længde: meter
Vægt: kilo
Volumen: liter
Fotografering
I nogle moskéer må man ikke fotografere, men der er som regel opsat skilte. Ellers er det en god ide at spørge de lokale. Undgå at fotografere politifolk, militære anlæg og i lufthavnen.
Drikkevand
Drik aldrig vandet fra hanerne. Det må ej heller bruges til at børste tænder i, og undgå isterninger på restauranter og barer. Køb vand på flaske.
Elektricitet
På Mauritius benytter man følgende strømforsyning:
220 volt AC/50Hz.
Opførsel
Det er strengt forbudt at sole sig og bade topløs. I nogle dele af landet er befolkning strengt muslimske. Her bør man som kvinde klæde sig meget tækkeligt på og undlade korte nederdele og nedringede bluser.

Åbningstider
Banker har åbent fra 10.00 til 14.00 (mandag-fredag) og fra 9.30 til 11.30 (lørdag).
Butikker har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 8.00 til 12.00 (lørdag).
Offentlige kontorer har åbent fra 9.30 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag).

Mad og drikke
På Mauritius er køkkenet en skøn blanding af kreolsk, kinesisk, indisk og europæisk. En typisk buffet på Mauritius består af muslimsk biryani, indisk karrykylling, kinesisk svinemørbrad, franske grøntsager og grillet, kreolsk oksekød.
Øl og Rom er hoveddrikkene for maurier, men mandeldrikken, Alouda, eller frisk kokosmælk er også populært.

Forhold for handicappede
Mauritius er ikke specielt handicapvenligt. På de fine Hoteller er der oftest elevator, men man skal ikke forvente, at der er truffet forholdsregler for at gøre livet nemmere for handicappede.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Anden nytårsdag, 2. januar
Uafhængighedsdag, 12. marts
Arbejdernes kampdag, 1. maj
Allehelgensdag, 1. november
Juledag, 25. december

På grund af de mange religioner på Mauritius er der en del religiøse helligdage. De falder alle på forskellige datoer fra år til år. På turistbureauerne kan man få en kalender, hvor man kan se, hvornår der er helligdag.

Overnatning / hotel

Mauritius er et af de billigste steder i hele området. Overnatter man mere end fem nætter på det samme sted, falder priserne ofte med op til 25 procent. Der er gode overnatningssteder over hele øen, og det bliver ikke overnatningen, der vælter feriebudgettet.
Bestil hotel i Mauritius her
Der er gode Hoteller over hele øen, og de er langt fra dyre. Fra juni til september er det en god ide at bestille i forvejen.
Pension
Der er ikke så mange Bed & Breakfast på Mauritius, men der findes to i Guildford, der både er i god stand og hyggelige.
Vandrehjem
Der er ikke deciderede vandrerhjem på Mauritius. Derimod er der hyggelige og billige pensioner i Curepipe og Mahébourg.
Andre overnatningsformer
Bungalows og lejligheder uden forplejning findes mange steder I Mauritius. De er af varierende standard og i alle prisklasser.

Lokal transport

Da der ikke kører tog på øen, foregår den meste transport med bus. Busserne på hovedøen Mauritius er i god stand og kommer stort set overalt. Skal man rejse mellem øen Mauritius og Rodrigues kan man enten flyve eller sejle. Det er hurtigst at flyve, men også væsentlig dyrere.
Der er to lufthavne i Mauritius. Hovedlufthavnen ligger ved Port Louis. Herfra afgår der daglige Fly til Rodrigues Island.
Book flybilletter her.
Der er gode busforbindelser over hele øen. Det er billigt at tage bussen, men man skal huske at beholde sin billet, da der ofte kommer konduktører.
Tog
Der er ingen jernbaner på Mauritius.
Taxi
Taxierne på Mauritius kan kendes på deres hvide nummerplader. De kører ikke efter taxameter, så man skal aftale prisen i forvejen. Der kører taxier i byområderne.
Man kan leje bil ved lufthavnen og i de større byer. De store selskaber er repræsenteret, og der er også en del lokale. For at leje bil, skal man have internationalt kørekort og oftest være fyldt 23. Man kører i venstre side af vejen.
Båd eller færge
Der afgår en færge til Rodrigues Island en gang om ugen fra Port Louis. Man kan leje både i de fleste havne, hvis man vil en tur til søs.

Sådan kommer du afsted..

Her er masser af rejsetilbud og billige flybilletter. Tjek Rejsetilbud her Tjek flypriser her

Område og byguider

Område
By
 • Port Louis
16.999 Brugere, 1.137.551 Billeder, 5.759 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd