Område og byseværdigheder
Område:
By:
Find rejsen til Danmark her
| Legoland (Billund) Legoland er en forlystelsespark beliggende ved Billund i Jylland. I Legoland er alt fra forlystelser til restauranter bygget af de verdenskendte legoklodser. Legoland er udflugtsmål for hele familien, og det 100.000 m2 store areal er indelt i temaoråder, som appelerer til børn i alle aldre. I Legoland kan man se miniatureudgaver af berømte bygningsværker som Eiffeltårnet i Paris til Operahuset i Sydney . |
||
| Ekkodalen (Bornholm) Ekkodalen har fået sit navn på grund af ekkoet fra den imponerende klippevæg overfor stien ved H.C. Ørsteds kilde. Ekkodalen er en del af øens længste sprækkedal, der er over 10 kilometer lang. I Ekkodalen finder man også Rytterknægten, der er øens højeste punkt (162 meter). |
||
| Hammershus (Bornholm) Hammershus er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest kendte vartegn. Den ældste del af borgruinen blev bygget af ærkebiskoppen i Lund omkring 1250. Det var i Manteltårnet, at Leonora Christine, datter af Christian d. 4., og hendes mand Corfitz Ulfeldt blev holdt fanget fra 1660-61, efter de var blevet tiltalt for landsforræderi. |
||
| Rundkirkerne (Bornholm) Den ældste af Bornholms rundkirker er Østerlars Kirke. Der hersker tvivl om, præcist hvornår rundkirkerne blev bygget, men man regner med, at de er opført omkring 1100-1200-tallet. Historikerne regner med, at rundkirkerne blev bygget som fæstningskirker. |
||
| Frilandsmuseet (Danmark) Bygningerne ligger i spredt i et afvekslende landskab med historiske haver, åbne marker, heder, skove og søer. Hver dag kan man se husdyrene fodret kl. 11 og i sommermånederne kan man møde kokkepigen i herregårdskøkkenet, karlen på bondegården og landsbyens spillemand. |
||
| Nationalmuseet (Danmark) I løbet af de sidste femten år er museet blevet moderniseret med nyt indgangsparti, biograf, museumsbutik, mødecenter, restaurant og café. Stort set alle samlinger er blevet nyopstillet se bl.a. solvognen i helt nye omgivelser og den danskernes liv1660-2000 i samlingen Nyere tid. Børnene har fået deres eget, særlige museum i stueetagen. Hvert år er der én stor og flere mindre særudstillinger, en række rundvisninger og foredrag, så museet er altid fuld af aktivitet. |
||
| Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke (Dybbøl) Dybbøl Banke ligger ved Dybbøl Mølle og er 68 meter høj. Her lykkedes det i 1848 danske soldater at holde stand mod en overlegen tysk hær. Den nærliggende smukke Dybbøl Mølle står som symbol for danskernes udholdenhed i kampen mod overmagten. |
||
| Fregatten Jylland (Ebeltoft) Fregatten Jylland i Ebeltoft er en oplevelse for både store og små fans af gamle sejskibe. Det store sejskib bliver løbende restaureret og fremstår dermed hele tiden som det gjorde, da skibet regerede på havene. |
||
| Egeskov Slot (Fyn og øerne) Egeskov Slot stod færdigt i 1554, og bygmester var Frands Brockenhuus. Slottet, der oprindeligt er bygget til forsvar, hvilket blandt andet de mange skydeskår viser, er anlagt på egestammer, der er rammet ned i søen. Adskillige værelser på slottet er åbne for publikum året rundt. Slottet ligger på Fyn. |
||
| Svanninge Bakker (Fyn og øerne) Svanninge Bakker er et Fyns mest populære udflugtsmål. Område ligger i de sydfynske alper på øens sydvestlige del. Bakkerne er skabt af materiale fra Arreskov Sø, som blev skubbet op i den sidste istid. Området er oplagt til vandrer- eller picnicudflugter. |
||
| Tåsinge (Fyn og øerne) I Det Sydfynske Øhav ligger øen Tåsinge, hvor man kan se det sted i Nørreskov syd for det prægtige Valdemar Slot, hvor Elvira Madigan, og Sixten Sparre mødte døden. Det forelskede par stak i 1889 sammen af fra Sverige, hvor Sixten Sparre var løjtnant i den svenske hær, til den lille by Troense. Parret blev fundet døde liggende ved siden af hinanden på en regnfrakke i skoven. |
||
| Kronborg Slot (Helsingør) Det smukke renæssanceslot blev opført af Frederik d. 2. i perioden fra 1574 til 1585. Slottet har Nordeuropas største riddersal, og på slottet findes blandt andet syv af Hans Kniepers kongetapeter, der blev fremstillet til riddersalen i 1585. I slottets kasematter sover Holger Danske, og sagnet siger, at han vil vågne op og forsvare Danmark, den dag landet kommer i nød. Slottet ligger i Helsingør. |
||
| Frederiksborg slot (Hillerød) Frederiksborg slot i Hillerød har et af landets smukkeste renæssanceanlæg, som blev opført af Christian d. 4. fra 1602 til 1625. Slottet blev i lange perioder anvedt som kongelig residens, indtil det brændte i 1859. Det stod genopført i 1865 takket være en landsindsamling. Slottets kirke var den eneste byning, der ikke blev fortæret af flammerne, og den kan i dag ses som den stod på Christian d. 4.'s tid. |
||
| Amalienborg Slot (København) Amalienborg slot er residens for den kongelige familie og fik sit navn efter det nedbrændte slot Sofie Amalienborg. Slottet består af fire næsten ens rokokkopalæer, der er opført efter arkitkten Nicolai Eigtved. Oprindeligt var slottet beboet af fire adelige familier, men da Christiansborg Slot nedbrændte i 1794, blev bygningerne erhvervet til kongelig residens. Slottet ligger i København. |
||
| Christiania (København) Christiania er en fristad, hvor der bor cirka 750 indbyggere. I 1971 da militæret rømmede sin gamle kasserne, rykkede en gruppe unge ind på området. De byggede huse, og i dag har fristaden sin egen vuggestue og børnehave. Selvom de gamle christianitter forsøger at bekæmpe kriminaliteten i fristaden, er hashsalget stadig åbenlyst i Pusher Street. Christianitterne har arrangerede rundture i sommerhalvåret. |
||
| Christiansborg slot (København) Her holder landets regering til. Slottet ligger på det sted, hvor Biskop Absalon i 1167 lod sin borg opføre, da han grundlagde København. Slottet er brændt flere gange, og de bygninger, der ses i dag, blev opført fra 1907-1928. Det er muligt at komme ned i slottes kældre og se ruinerne af det første Biskop Absalons borg. |
||
| Den Lille Havfrue (København) Den Lille Havfrue sidder på sin sten ved Langelinie og skuer ud over havet. Brygger Carl Jacobsen så i 1909 balletten "Den lille Havfrue" baseret på H.C. Andersens eventyr og blev så fascineret af forestillingen, at han bad kunstneren E. Eriksen om at skabe en statuen. I årenes løb har havfruen flere gange mistet hovedet, første gang i 1964. |
||
| Kongens have (København) Kongens have er en af Københavns mange haver og parker. Haven blev anlagt af Christian d. 4. i 1606 i forbindelse med opførslen af Rosenborg slot. Flere af de oprindelige stier er bevaret, selvom haven er omlagt flere gange. Om foråret og sommeren benyttes haven flittigt af eksamenslæsende studerende, og der spilles marionetteater for børn. |
||
| Louisianna (København) Louisian Museum for moderne kunst ligger i naturskønne omgivelser ved Humlebæk i Nordsjælland. Museet har en formidabel samling af moderne kunst, og hvert år viser museet 6-8 skiftende udstillinger. På Louisiana har børnene fået deres eget hus, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter med udgangspunkt i museets samling og særudstillinger. |
||
| Nyhavn (København) Nyhavn er Københavns muntre gade. Kanalen blev anlagt i 1671, og gaderne på begge sider blev bebygget i løbet af 1700-tallet. I dag er de gamle huse smukt restaureret, og i de ulige numre er der restauranter og beværtninger. Om sommeren befolkes "havnen" af bolværksmatroser, der nyder en øl i solen. |
||
| Rundetårn (København) Rundetårn blev opført på Christian 4.'s initiativ fra 1637-42. Tårnet er 36 meter højt, og inde i tårnet snor en enestående 209 meter lang sneglegang sig 7 1/2 gang op gennem hele tårnet. Tårnets indre er hult, men for enden af sneglegangen ligger tårnets lille planetarium. Tårnet blev oprineligt brugt som observatorium for Københavns lærde. |
||
| Tivoli (København) Midt i København finder man den gamle have Tivoli, som er grundlagt i 1843 på det nedlagte voldterræn. Tivoli har et utal af forlystelser, der kombineret med over 400.000 blomster er med til at skabe den helt specielle Tivolistemning. I den gamle have går underholdning, hygge, romantik og charme op i en højere enhed. |
||
| Lejre Forsøgscenter (Lejre) I Lejre Forsøgscenter bliver man bragt tilbage til fortiden. Her kan man på egen krop opleve, hvordan danernes forfædre levede og arbejdede. Forsøgscentret har en jernalderby fra omkring år 0, som hvert år befolkes af frivillige, der iklæder sig tøj fra jernalderen, tilbereder måltider og lever uden elektricitet og rindende vand. Som besøgende kan man blandt andet prøve at male mel og bage brød i stenovne. |
||
| Schackenborg Slot (Møgeltønder) I Møgeltønder kan man se Schackenborg slot, hvor Prins Joachim og Prinsesse Alexandra residerer. Slottet, som det ser ud i dag, blev bygget midt i 1500-tallet, men efter Prins Joachim flyttede ind på slottet, har det gennemgået en tiltrængt istandsættelse. Istandsættelsen blev delvist financieret af Folkegaven fra prinsens bryllup. |
||
| Nordjyllands strande (Nordjylland) Mange af Danmarks bedste strande ligger i Nordjylland. På vestkysten er der brede strande, og man kan køre helt ned på stranden i bil. Der er mange bølger, og vandet kan til tider være ret voldsomt. Mange familier foretrækker derfor østkysten, hvor vandet er roligere og mere børnevenligt. |

Du søgte efter Danmark blandt Travelmarkets seværdigheder. Nedenfor kan du se alle de seværdigheder, der kom findes på din søgning med: Danmark.

