Travelmarket Danmark
Log ind

Rejseguide til Centralisland

Rejseguide til Centralisland Turister bør indtage Islands højland med største forsigtighed. Men for den fornuftige turist med udstyret i orden venter der i højlandet en række naturoplevelser i absolut verdensklasse.
Området er domineret af elve, sandørkner, vulkaner, fantastiske lavaformationer og varme kilder, men det bør understreges, at området både er ganske øde og fyldt med farer for den uforsigtige.
 

Fakta

Lokalt navn
Óbyggdir

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid
Islands centrale højland er lukket for trafik i hele vinterhalvåret, og nogle veje åbner først et godt stykke inde i juli. Og man skal ikke spille hasard og begive sig ind i de afspærrede områder, for der er mange eksempler på uforsigtige turister, der er kommet meget galt afsted i netop dette område.
Litteratur

Lokale forhold

Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 10.00 i Islands centrale højland.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 11.00 i Islands centrale højland.

Overnatning / hotel

Islands centrale højland rummer en række ikke specielt luksuriøse campingpladser, der er fordelt langs områdets nummererede ruter. De lokale turistforeninger ejer endvidere en række sommerhuse i området, men overvejer man at leje sig ind i et sådant, er det en rigtig god ide, at bestille plads i god tid i forvejen.
Bestil hotel i Centralisland her

Lokal transport

Islands centrale højland indtages enten til fods, til hesteryg eller i en veludstyret terrængående firhjulstrækker. Vejene er ofte ikke rigtige veje, og de går tit gennem elve og over lavaformationer, så vær beredt!
En bus går om sommeren gennem området og forbinder Reykjavik og Akureyri, ligesom flere bureauer på denne årstid arrangerer busture i højlandet. Området er lukket for trafik indtil et godt stykke inde i juli.

Specielle forhold

Pas på og udvis den største forsigtighed ved al færdsel i højlandet. Reb, kompas, varmt tøj, mobiltelefon, benzin, reservehjul, kort og lignende bør være standardudstyr på en tur ind i Islands højland.
17.179 Brugere, 1.151.888 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd